4 elementer i god vejledning i studieretningsprojektet

Som vejleder spiller man en stor rolle for, hvor godt et forløb eleverne får, når de skriver studieretningsprojektet (SRP'en) i 3. g.

EVA's undersøgelse Studieretningsprojektet  i gymnasiet fra 2015 viste, at der stor forskel på, hvordan vejlederne forholder sig til eleverne før og under vejledningen, og mange vejledere er i tvivl om, hvilken form for vejledning eleverne må modtage under skriveperioden.

Vi har samlet 4 ting, vores undersøgelse dengang viste, det er vigtigt at være opmærksom på, når man vejleder eleverne.

1. Lettere for eleverne, hvis de ikke selv skal opsøge vejledning 

EVA’s undersøgelse viste, at vejlederne tolker deres vejlederopgave meget forskelligt, og der er overordnet to måder, vejlederne tilrettelægger deres vejledning på: Enten opsøger vejlederne eleverne mere proaktivt og har fx faste moduler, eleverne skal komme til, eller også ser de som vejledning som mere efterspørgselsbaseret, hvor eleverne selv skal komme til dem.

For eleverne er det bedst og lettest, hvis vejlederen er proaktiv og kommer dem i møde. Eleverne synes fx det kan være svært at henvende sig, hvis de ikke har konkrete spørgsmål klar.

2. Eleverne kan godt lide, når vejlederen styrer 

Når eleven først er kommet til vejledning, er der tre forskellige måder, lærerne håndterer selve vejledningen på, viste EVA's undersøgelse: de styrer vejledningen, de faciliteter vejledningen, eller de lader eleven styre vejledningen.

Mange elever er mest tilpasse med den vejledningssituation, hvor vejlederen indtager den mere styrende rolle. I det ligger der, at vejlederen er ret instruerende og giver eleven direkte handlingsanvisninger, fx i forhold til hvilke opgaver eleven skal løse til næste gang, hvilken form for information vedkommende skal finde og hvordan osv. Vejledningen kan nærmest have form af eneundervisning. Det er en vejledningsform, som oftere bruges til mindre fagligt stærk , der har svært ved at selektere, afklare og fokusere stoffet.

3. Elever fra ikke-uddannelsesvante hjem har brug for ekstra støtte

At være i stand til at fordybe sig i fagligt stof og arbejde selvstændigt med det over en længere periode er en disciplin, som nogle elever har nemmere ved end andre, og som man skal have 'knækket koden til', som en vejleder sagde i EVA's undersøgelse.  Hvis man har svært ved det, og heller ikke kan hente hjælp hjemmefra, har man brug for ekstra støtte i form af løbende opmærksomhed, opmuntring og procesvejledning fra sin vejleder.

Gymnasieelever har meget forskellig adgang til at få hjælp hjemmefra, når de skal skrive SRP. 53 procent af elever fra uddannelsesvante hjem får hjælp fra forældrene, mens det kun gælder 25 procent af eleverne fra ikke uddannelsesvante hjem. 

Desto vigtigere bliver det, at den vejledning og hjælp, som gymnasiet giver eleverne, er så god som mulig.

4. Svært for eleverne at få tværfagligheden til at spille

SRP'en skal kombinere to fag, og det byder på helt specifikke udfordringer for eleverne. En vigtig del af vejledningen inden eleverne skriver problemformulering består i at forberede eleverne til at kombinere de to fag i en samlet opgave og få fagene til at spille sammen på en hensigtsmæssig måde - men en ud af fire af eleverne på stx oplevede slet ikke, at vejledningen forberedte dem på det. Det er et vigtigt perspektiv at have med i vejledningen.