ARTIKEL

4 tendenser i gymnasiernes implementering af reformen

23/08 2018

EVA står sammen med Rambøll for evalueringen af den nye gymnasiereform. Den første undersøgelse sætter spot på skolernes arbejde med at implementere reformen. Få her fire tendenser ved skolernes implementering af den nye gymnasiereform.

Da skoleåret begyndte for de nye unge gymnasieelever i august 2017, var det også første skoledag for den nye gymnasiereform. Selvom det kun er de første spæde skridt af reformens virkning, giver en ny rapport, som EVA har lavet for Undervisningsministeriet, en status på otte caseskolers arbejde med implementeringen af gymnasiereformen. Her kan du få et indblik i, hvad skolernes udgangspunkt for at implementere reformen er, hvordan har de grebet implementeringsarbejdet an, og de første erfaringer med centrale initiativer i reformen. Der er fire tendenser på tværs af de otte skolers arbejde med udrulning af reformen:

1. Reformen ligger i forlængelse af skolernes kurs

Både lærere og ledere ser et potentiale i mange af reformens overordnede intentioner, og at det hænger godt sammen med skolernes egne pædagogiske fokusområder og tiltag.  Hvor ledelsen og bestyrelsesformændene typisk giver udtryk for, at reformen er en mindre justering af den kurs, skolen i forvejen følger, så bliver den fra lærernes perspektiv anskuet som mere indgribende. Det skyldes, at lærerne er tættere på eleverne og praksis, og derfor kan de have nemmere ved at få øje på de knaster, der måtte være i implementeringen. Fx har lærerne et anderledes tydeligt billede af, hvilke udfordringer det kan give i forhold til mulighederne for at differentiere i fx matematikundervisningen på grundforløbet, når det er planlagt i detaljer, hvad alle klasser på en skole skal nå at gennemgå i den enkelte lektion.

2. Implementeringen er foregået med høj grad af lærerinddragelse

I skolernes implementering af reformen har arbejdsgrupper med lærere fyldt meget, og generelt har arbejdsgrupper har været et vigtigt greb i implementeringsprocessen. Når skolerne har nedsat arbejdsgrupper, er det typisk sket på en workshop eller pædagogisk dag med hele lærerkollegiet. På nogle skoler har lærerne meldt sig til en arbejdsgruppe på baggrund af interesse, ønsker eller tid, mens gruppernes sammensætning på andre skoler mere er sket ud fra de nye samarbejdskonstellationer, som reformen medfører – på alle de treårige uddannelser har der fx været nedsat arbejdsgrupper, der har haft til opgave at planlægge indhold og struktur for grundforløbet.

Generelt set har lærernes opgave typisk været at deltage i arbejdsgrupper, som har haft ansvar for at udvikle konkrete faglige og pædagogiske indsatser i forbindelse med reformen, herunder planlægning af grundforløbet eller indholdet i projekt- og praktikforløb på hf. Udvalgte lærere har typisk haft ansvaret for at udvikle undervisningsmaterialer, som resten af lærergruppen skal anvende, samt for at tilrettelægge under-visning og aktiviteter. Kommunikationen på tværs af arbejdsgrupper og mellem arbejdsgrupper og ledelse ser ud til at være den største udfordring for skolerne i processen.

3. Det betaler sig at være på forkant

De skoler, der er gået i gang – også selvom de manglede den endelige bekendtgørelse og de endelige læreplaner – har været mere forberedte på skolestart, mens de skoler, der har ventet på at få de sidste informationer om læreplaner, har været nødt til at gå i gang efter sommerferien, uden at de sidste brikker i planlægningsarbejdet var faldet på plads. For alle otte skoler har processen dog været meget intensiv, og der har været meget planlægnings- og koordineringsarbejde.

Skolerne har i den første tid efter reformændringerne haft størst fokus på, hvilke strukturelle forandringer reformen medfører, fx med hensyn til indhold og skemalægning på grundforløbet. De kulturelle forandringer, fx hvilke praksisændringer de nye, brede kompetencemål medfører, spiller endnu en sekundær rolle i skolernes implementeringsproces. Det skyldes bl.a. at skolerne generelt er kommet sent i gang med forberedelsen af implementeringen pga. sene bekendtgørelser og læreplaner.
 

4. Økonomi, skolens faglige profil og elevrekrutteringen fylder

Et godt arbejdsklima mellem ledelse og lærere er afgørende for implementering af reformen, idet ro og tryghed omkring lærernes arbejdsbetingelser er en vigtig faktor i implementeringsarbejdet. Her spiller den økonomiske ramme en rolle, og derfor peger ledelse og bestyrelsesformænd på, at det er en udforing at finde ressourcer til implementeringen af reformen, fordi skolerne skal effektivisere og spare sideløbende med reformarbejdet. Mulige fyringer, flere undervisningslektioner og usikkerhed om, hvilke studieretninger der vil blive oprettet, er noget af det, lederne betragter som forhold, der kan forstyrre implementeringsarbejdet og skabe utryghed hos lærerne. Det tager tid at udvikle ny praksis og nye strukturer, og ledere og bestyrelsesformænd peger på, at det kan fjerne lærernes fokus på det pædagogiske indhold i reformen, hvis der er for stort pres med hensyn til deres arbejdsforhold.

En del af skolerne har desuden en opmærksomhed på, at reformen kan påvirke deres elevgrundlag, og at dette på sigt kan få betydning for skolernes økonomi. Fx vurderer enkelte skoler, at begrænsningen af antallet af studieretninger kan betyde, at de tiltrækker færre elever.

EVA følger gymnaisereformen

EVA følger sammen med Rambøll implementeringen af 2016-reformen og ser konkret på, hvordan skolerne arbejder med reformens forskellige elementer, og hvilke udfordringer og muligheder der er.

Vi følger også resultaterne af reformen. Bl.a. undersøger vi, hvorvidt reformens initiativer bidrager til at styrke fagligheden i gymnasiet, og hvorvidt de nye grundforløb bidrager til at give eleverne en bedre start på gymnasiet. Og så ser vi på, hvilken betydning reformen har på længere sigt for elevernes faglige resultater og deres overgang til videreuddannelse.

Følgeevalueringen gennemføres for Undervisningsministeriet.