Artikel

4 ting enhver elev bør vide om eksamen

28/05 2019

Hvor stort karakterspring kan man forvente fra års- til eksamenskarakter? Er det godt eller skidt for karakterbladet, at man skal op til en mundtlig eksamen? Forbered dine elever bedst muligt til de forestående eksamener med viden fra EVA’s undersøgelse af eksamens- og årskarakterer i gymnasiet fra 2016.

Eksamenstiden er over os, og for landets gymnasieelever betyder det svar på den længe ventede besked om, hvilke fag de skal op i, og hvilke årskarakterer der rykker med ind på eksamensbeviset.

I 2016 så EVA nærmere på forskelle mellem gymnasieelevers års- og eksamenskarakterer med fokus på de ni største A-niveaufag på stx, bl.a. dansk, matematik, fysik og engelsk.

Læs eller genlæs her 4 markante pointer fra undersøgelsen og se, om du kan genkende tendenserne fra årets eksamener.

1. De fleste elever rykker sig højst én karakter fra årskarakter til eksamen

Nogle elever oplever, at en eksamen betyder et stort karakterspring – men det gælder faktisk de færreste. Mere end fire ud af fem elever rykker sig højst ét karaktertrin fra årskarakter til eksamenskarakter. Ud af dem får mellem halvdelen og hver tredje, afhængig af fag, præcis den samme karakter ved eksamen, som de modtog ved skoleårets afslutning. Har en elev fået 10 i årskarakter, er sandsynligheden for, at eleven fastholder sin karakter eller højst rykker ned på et 7-tal eller op på et 12-tal, altså stor.

2. Mundtlig eksamen er ofte lig med en højere karakter – undtagen i fysik og matematik

For de fleste elever betyder en mundtlig eksamen i et A-niveaufag en bedre karakter end årskarakteren. Det gælder for alle A-niveaufag undtagen fysik og matematik. Her er billedet det omvendte. Elever, der gik til mundtlig eksamen i de to naturvidenskabelige fag, fik gennemsnitligt lavere karakterer end deres årskarakter.
 

3. Nogle elever er særligt gode til at gå til eksamen, mens andre elever er særligt gode i løbet af året

Nogle elever jubler, når de bliver udtrukket til eksamen i et bestemt fag – og andre vil hellere beholde deres årskarakter. De fleste præsterer dog generelt set nogenlunde lige så godt til eksamen, som de gør i løbet af året. Men 16 % af eleverne klarer sig systematisk bedre eller dårligere til den mundtlige eksamen end de gør i årskarakterer på tværs af fag. For 7 % af eleverne gælder det, at de generelt får bedre årskarakterer, end hvad de opnår til eksamen. Omvendt gælder det for 9 % af eleverne, at de generelt klarer sig bedre til eksamen i forhold til, hvad de har opnået i årskarakterer.
 

4. Den skriftlige eksamenskarakter afviger mest fra årskarakteren

Skriftlige eksamener resulterer ikke blot generelt i lavere karakterer end den løbende bedømmelse, som årskarakteren udtrykker. Forskellene mellem skriftlige eksamens- og årskarakterer er også større end forskellene mellem mundtlige års- og eksamenskarakterer. En skriftlig eksamenskarakter i fysik er fx gennemsnitligt en hel karakter lavere end den skriftlige årskarakter, mens forskellen mellem en mundtlig eksamens- og årskarakter er lige knap en halv karakter. Og en skriftlig eksamenskarakter for tysk er 0,75 procentpoint lavere end årskarakteren, mens forskellen mellem en mundtlig eksamens- og årskarakter kun er 0,20 procentpoint.