4 veje til en bedre læringskultur i gymnasiet

Når lærere giver gymnasieelever karakterer, står de ofte alene med opgaven, og de kan sjældent støtte sig til fælles retningslinjer for karaktergivning.

Ny undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) viser, at gymnasiet mangler en fælles praksis for karaktergivning. Det gør eleverne usikre på, hvad de egentlig bliver bedømt på, og hvad de skal gøre for at rykke sig fagligt. Hvordan styrker gymnasiet samspillet mellem karakterer og læring?

”Karakterer og læring kan gå hånd i hånd, men det kræver, at gymnasiet sætter rammen for en god læringskultur. Vi kan i undersøgelsen se, at karakterer fungerer som pejlemærke for eleverne, men karakterer skal følges af anden feedback for at bidrage til elevernes læring,” siger Camilla Hutters, områdechef for ungdomsuddannelse på EVA. Hun står sammen med Sarah Richardt Schoop bag undersøgelsen.

Med den nye gymnasiereform er der netop lagt op til, at der bliver mere vægt på fremadrettet evaluering. Det betyder, at eleverne ikke alene modtager en karakter som evaluering på en opgave, men også får klare anvis-ninger på, hvordan eleven kan forbedre sig.

Bedre samspil mellem læring og karaktergivning

Undersøgelsen "Karaktergivning i gymnasiet" bygger på kvalitative interview med lærere og elever og på en spørgeskemaundersøgelse med rektorer. Med afsæt i undersøgelsen peger Camilla Hutters og Sarah Richardt Schoop på 4 veje til at styrke læringskulturen på gymnasierne.

1/ Tydeliggør bedømmelseskriterier

Eleverne i undersøgelsen peger på, at det er vigtigt, at lærerne synliggør, hvad eleverne bliver bedømt på og hvornår. Når lærerne tydeliggør de faglige mål, så sker det tit ved en gennemgang i starten af et forløb, men det er ikke nok til, at bedømmelsesgrundlaget bliver klart for eleverne. Der er behov for, at lærerne gør mere for at omsætte og konkretisere de faglige mål for og med eleverne, og at lærerne vender tilbage til målene i løbet af året. Bedømmelseskriterierne er især uklare for eleverne ved mundtlig bedømmelse.

EVA anbefaler, at lærerne sætter fokus på synlig bedømmelse. Tydelige bedømmelseskriterier vil bidrage til, at karakterer i højere grad kan fungere som et retvisende pejlemærke for eleverne. Lærerne kan arbejde med at synliggøre den faglige bedømmelse ved at oversætte fagets læringsmål i dialog med eleverne og inddrage eleverne i bedømmelsesprocessen, fx ved at lade dem bedømme egne eller anonyme opgaver. Det bidrager til at synliggøre læring for eleverne, når læreren sammen med eleverne sætter ord på målene for, hvad eleverne skal lære, og hvornår de har lært det.

2/ Adskil øverum og prøverum

Det er vigtigt for eleverne, at der er forskel på, hvornår de ”øver sig”, og hvornår de bliver bedømt i undervisningen. En metode til at tydeliggøre bedømmelseskriterier over for eleverne er en klarere adskillelse af, hvornår eleverne befinder sig i et øverum, og hvornår de befinder sig i et prøverum. Det kan samtidig være med til at understrege over for eleverne, at undervisningen overvejende er et læringsrum, og derved skabe et mere trygt læringsmiljø, hvor eleverne i højere grad tør deltage, stille spørgsmål og fejle for på den måde at blive klogere.

3/ Brug flere feedbackformer

Der er behov for at videreudvikle brugen af andre feedbackformer end karakterer på gymnasierne og systematisk samle viden om, hvordan forskellige feedbackformer virker i forhold til hinanden. Lærerne i undersøgelsen fortæller, at karakterer ofte kommer til at udgøre omdrejningspunktet, når lærere og elever skal drøfte elevens læring, selvom karakterer ikke nødvendigvis giver det bedste afsæt for en formativ snak om, hvordan eleverne kan udvikle sig.

EVA anbefaler derfor, at karakterer ikke står alene, når det handler om at understøtte elevernes læring, men får følgeskab af formativ feedback. Feedbacken skal ikke kun have form som ”karaktersamtaler” og centrere sig om tal, men skal snarere give plads til refleksioner om, hvad eleverne skal lære, hvordan de skal lære det, og hvordan deres progression er. Det er vigtigt, at lærere og elever arbejder med at udvikle et fælles sprog omkring læring og andre feedbackformer, så lærere og elever kan tale om elevernes videre læring, uden at det koncentrerer sig om karakterer.

EVA’s spørgeskemaundersøgelse blandt rektorerne viser, at 28 % af gymnasierne har igangværende forsøg med karakterer, som ofte omhandler at nedtone karakterer i den daglige skolegang og udvide brugen af andre feedbackformer. En del af gymnasierne er altså sporet ind på, at det kan være vigtigt at udvikle de måder, der gives karakterer på.

4/ Skab plads til fælles drøftelse af praksis

Undersøgelsen viser, at der fra ledelsens side sjældent er rammesat fælles drøftelser af karaktergivning. 41 % af rektorerne svarer, at de i mindre grad eller slet ikke drøfter karakterer med lærerne. Hvis rektorerne drøfter karakterer med lærerne, handler det som oftest om afgivne karakterer fremfor det at give karakterer.

Når lærerne diskuterer karaktergivning med hinanden, foregår det ofte i uformelle sammenhæng, for eksempel over frokostbordet. Lærerne efterspørger fælles drøftelser af praksis for karaktergivning og peger på, at fælles bedømmelsessituationer med kollegaer rykker.

EVA anbefaler, at rektorer sætter systematisk fokus på det at give karakterer – frem for blot de afgivne karakterer – og at rektorerne skaber tid og rum til, at lærerne kan have fælles drøftelser om karaktergivning.