ARTIKEL

5 faktorer der kan styrke sprogfagene i gymnasiet

02/03 2017

Den nye gymnasiereform står for døren og med den et større fokus på sprogfagene i gymnasiet. Det er nødvendigt at stille skarpt på en række faktorer, hvis sprogfagene i gymnasiet skal styrkes. EVA’s områdechef Camilla Hutters pin-pointer her fem væsentlige faktorer.

Andelen af studenter fra de treårige gymnasiale uddannelser med tre fremmedsprog er faldet. Fra 33 % i 2007 til 4 % i 2015. Det har ført til en bekymring for, om eleverne får tilstrækkeligt sproglige kompetencer til at klare sig i en globaliseret verden, hvor fremmedsprog spiller en vigtig rolle. Den nye gymnasiereform indeholder derfor en række tiltag, der kan styrke elevernes kompetencer i forhold til fremmedsprog.

”Elever, der vælger tre eller flere fremmedsprog, får mulighed for at fravælge matematik B og naturvidenskabeligt fag på B for derved at få mere tid til sproglig fordybelse. Og der bliver krav om, at der skal indgå læsning af tekster på engelsk og så vidt muligt også på andre fremmedsprog i alle studieretningsfag. Og så skal der udvikles en national sprogstrategi, der skal skabe en bedre sammenhæng mellem uddannelsesudbuddet og efterspørgslen efter sprogkompetencer i Danmark,” fortæller EVA’s områdechef for ungdomsuddannelser Camilla Hutters.

Hun har deltaget i Tænketanken om sprog nedsat af GL og bidraget til en række anbefalinger til at styrke sprog i gymnasiet.

Både erfaringerne fra tænketanken og EVA’s undersøgelser på området peger på, at det er nødvendigt at sætte fokus på flere forskellige faktorer, hvis sprogfagene i gymnasiet skal styrkes. Camilla Hutters opridser fem væsentlige faktorer her:

1. Sprogfagenes relevans skal gøres tydelig

Mange elever fravælger sprogfag på A-niveau, fordi de ikke oplever, at fremmedsprog på et højt niveau er relevant for deres videre uddannelse og karriere. De er bevidste om, at fx matematik på B-niveau er adgangskrav til mange videregående uddannelser og vælger deres fag i gymnasiet ud fra at maksimere deres videre uddannelsesmuligheder.

”Det er derfor vigtigt at tydeliggøre, hvad sprogfag kan bruges til – både i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet. Blandt andet ved at give eleverne konkrete oplevelser af, hvordan sprog kan anvendes i ’den virkelige verden’ – fx når man rejser og gebærder sig i andre kulturer eller i forbindelse med konkrete jobs,” forklarer Camilla Hutters.

2. Systematisk arbejde med brobygning

”Interessen for at vælge sprog begynder i grundskolen – men mange af de elever, der er dygtige til sprog, bliver tabt i overgangen fra grundskole til gymnasium. Derfor er det vigtigt at etablere et godt samarbejde mellem fremmedsprogslærerne i grundskolen og i gymnasiet omkring sprogundervisningen for på den måde at tydeliggøre, hvilke muligheder sprogfagene i gymnasiet rummer,” pointerer Camilla Hutters.

Det kan fx ske gennem fælles undervisningsforløb, talentprogrammer for de dygtigste elever eller ved elev-elev-undervisning, hvor elever i gymnasiet underviser elever i folkeskolen. Camilla Hutters fortsætter:

”En vigtig forudsætning for brobygningen er, at der etableres organisatoriske rammer for samarbejdet, fx sådan at lærerne fra de involverede skoler kan mødes”.

3. Følg udviklingen i elevernes fagvalg tæt

Målet om at flere elever skal vælge fremmedsprog er ikke nok. Det er også vigtigt at følge udviklingen i elevernes fagvalg og indkredse evt. strukturelle barrierer.

Evalueringen af tidligere reformer har vist, at fravalget af sprog for nogle elever handler om, at der ikke er elever nok på deres gymnasium, til at det er økonomisk rentabelt at oprette et hold.

”Det er vigtigt, at der strukturelt findes modeller for, hvordan gymnasierne i et område kan gå sammen om at udbyde fælles hold inden for fremmedsprog. Tilsvarende er det vigtigt at følge, hvad de nye bindinger for valg af begyndersprog betyder for, hvor mange elever der samlet set vælger fremmedsprog på A-niveau – og om nødvendigt justere i fagbindingerne, hvis tilgangen af elever udebliver,” påpeger Camilla Hutters.

4. Fokus på den gode sprogundervisning

En central faktor for elevernes interesse for fremmedsprog er, at den undervisning, de møder i gymnasiet, er motiverende og giver dem mulighed for at rykke sig fagligt.  Camilla Hutters fortæller:  

Mange elever oplever fremmedsprog som ’svære fag’, hvor det er let at komme til at fejle eller kløjes i udtalen.

"Det kan føre til, at de fravælger sprogfagene. Det er derfor vigtigt, at sætte fokus på hvordan kvaliteten af sprogundervisningen kan øges, sådan at elevernes faglige progression og motivation understøttes. Det kan ske ved at styrke lærernes didaktiske kompetencer og ved at styrke forsknings- og udviklingsindsatsen omkring sprogundervisning i gymnasiet”.

5. Sprogfagene skal i højere grad være en integreret del af elevernes almene dannelse

Sprogfagene har også en central betydning for elevernes almene dannelse i forhold til eksempelvis kulturforståelse, kommunikation og globalt medborgerskab. Derfor er det vigtigt at indtænke arbejdet med fremmedsprog i gymnasiets øvrige fag. Og at sikre, at sprogfagene får en central placering i gymnasiernes arbejde med de nye, brede kompetencemål i forhold til innovation, digitale og globale kompetencer samt karrierekompetencer.

”Det kan både være med til at styrke elevernes interesse for at lære sprog, ligesom det kan styrke deres forudsætninger for bredt at anvende sprog og sprogkompetencer,” slutter Camilla Hutters.

Læs mere om tænketankens arbejde og anbefalinger på GL's hjemmeside: