Artikel

Aarhus til kamp mod den skæve elevfordeling

14/05 2018
Skribent

Karen Dich

Kommunikationskonsulent
+45 3525 4738

Unge søger mod gymnasier, hvor eleverne ligner dem selv, viser en ny undersøgelse fra EVA. I Aarhus er et enigt fordelingsudvalg begyndt at fordele elever fra udsatte boligområder i mellem sig. Det er vigtigt, at elevsammensætningen afspejler befolkningen, fortæller rektorerne.

”Flere og flere elever fra uddannelsesfremmede hjem søger ind på gymnasierne. Det er jo den gode nyhed. Men gymnasiet er en verden, der er ny for dem, og for at føle sig trygge søger de på de gymnasier, hvor de kender nogen, der går eller har gået. Det har desværre betydet, at elevfordeling bliver mere og mere skæv”, sådan siger rektor på Viby Gymnasium ved Aarhus, Lone Sandholdt Jacobsen.

Forskellene mellem gymnasiernes elevsammensætning er vokset fra 2009 til 2016, når man kigger på elevernes herkomst, deres karaktergennemsnit fra grundskolen og forældrenes uddannelsesniveau. Især omkring de store byer, hvor der er mange skoler, er der en klar tendens til polarisering. Det viser en helt ny undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA).

EVA’s undersøgelse viser desuden, at unge med dansk baggrund fravælger gymnasier, hvor mere end 30 procent af eleverne har ikke-vestlig baggrund.

”I debatten hører man ofte, at ikke-vestlige elever har en tendens til at gruppere sig på enkelte gymnasier, men det ser ud til, at det i lige så høj grad gælder de danske elever. Det tyder altså på, at polariseringstendensen berører alle elever”, fortæller Camilla Hutters, der er chef for ungdomsuddannelser hos EVA.

Aarhusmodellen

I Aarhus er man allerede i gang med arbejdet for at komme skævvridningen til livs. Syv gymnasier i det såkaldte fordelingsområde Midtjylland Øst Viby Gymnasium, Langkær Gymnasium & HF, Marselisborg Gymnasium, Aarhus Katedralskole, Århus Statsgymnasium, Risskov Gymnasium samt Egaa Gymnasium fordeler i år elever fra ti udvalgte boligområder i mellem sig.

Ti områder i Aarhus har fra 2011 til 2017 været på listen over kombinerede udlejningsområder (KUO). Det viser tal som Transport-, Bygnings- og Boligministeriet årligt offentliggør. Områderne er kendetegnet ved, at de har mindst 1000 beboere, og at mindst 40 procent af beboerne mellem 18 og 64 år står uden for arbejdsmarkedet.

Når skolerne har opgjort samlede antal ansøgere fra KUO, fastsætter de den maksimale andel af KUO-ansøgere på gymnasierne, som de bruger som fordelingsnøgle. Hvis et gymnasium har flere KUO-ansøgere end den maksimale andel, kan gymnasiet bede om, at de overskydende KUO-ansøgere flyttes til andre gymnasier. I stedet vil skolen få tildelt mindst et tilsvarende antal ansøgere, der ikke kommer fra de udsatte boligområder.

Det nye KUO-kriterium betyder dog ikke, at fordelingsudvalget ikke gør brug af mere almindelige kriterier. Det kriterium, der flytter flest elever, er afstanden mellem bopæl og uddannelsessted, fortæller formanden for fordelingsudvalget Dorte Fristrup, der også er rektor på Aarhus Statsgymnasium. Udvalget forsøger også så vidt muligt at tage hensyn til elevernes ønsker, når de fordeler.

Allerede sidste år forsøgte udvalget at flytte eleverne, således at alle elever, der forlod grundskolen med et karaktergennemsnit på under fem, blev fordelt ligeligt mellem byens gymnasier. Det initiativ bortfald igen, da det flyttede meget få elever.

Dorte Fristrup er glad for det nye initiativ. ”Det giver jo god mening, at unge, der er opvokset i områder, hvor mange voksne er uden uddannelse og job, har en anden tilgang til det at gå i skole”, forklarer hun.

De unge møder hinanden i skolen

Lone Sandholdt Jacobsen fra Viby Gymnasium er ikke i tvivl om, hvorfor det er vigtigt, at der gøres en indsats for at fordele eleverne bedre: ”Vi uddanner 49 procent af en ungdomsårgang i gymnasiet. Derfor har vi et stort ansvar for, at de unge møder hinanden i skolen. Det betyder både noget for deres uddannelse og for resten af deres liv”.

"Det er vigtigt, at de unge både går i klasse med nogen, der ligner dem selv, som de kan spejle sig i, og med nogen, der ikke gør, som kan udfordre deres verdensbillede".

 

Dorte Fristrup, rektor, Århus Statsgymnasium

Nogle af de gymnasier, der aldrig har haft KUO-elever får i det nye skoleår mellem 20 og 25. Det er vigtigt, at man flytter mere end enkelte elever, så de ikke føler sig helt alene på de nye skoler, fortæller formanden for fordelingsudvalget, Dorte Fristrup: ”Det er vigtigt, at de unge både går i klasse med nogen, der ligner dem selv, som de kan spejle sig i, og med nogen, der ikke gør, som kan udfordre deres verdensbillede. Det er det, den såkaldte klassekammerateffekt handler om”.

Viby er et af de gymnasier, der har måttet afvise elever fra de udvalgte boligområder, og som til gengæld har fået andre elever. Til spørgsmålet om, hvordan eleverne tager det, svarer rektoren: ”De unge er selvfølgelig kede af, at de ikke får opfyldt deres førsteprioritet, men når man forklarer dem, hvorfor vi fordeler, som vi gør, så udviser de stor forståelse. De har jo også hørt om problemerne.”

Det er måske logisk for de fleste, hvad Viby får ud af den nye fordeling. Århus Katedralskole har tidligere haft få elever fra KUO-områderne, men rektor Lone Eibye Mikkelsen fortæller, at de også er glade for den nye model:

”Det er en god model, både for de elever, der er fremmede over for uddannelse, og dem, der ikke er. Det er vigtigt for mig at understrege, at det er et enigt fordelingsudvalg, der har truffet denne her beslutning. Vi står alle sammen på mål for den.”

Hvorfor er det så vigtigt med den fordelingsmodel?

”Vi vil gerne afspejle befolkningssammensætningen i elevsammensætningen. Eleverne har faktisk efterspurgt en større diversitet – og ledelsen synes selvfølgelig også, at det her er en god ide.”

Har I slet ikke mødt nogen kritik?

”Nej, alle bakker op. Både lærere, elever og politikere kalder det et flot initiativ”, fortæller hun.

Eleverne skal være trygge, når de starter i gymnasiet.

Eleverne begynder først efter sommerferien, så det er stadig usikkert, om den nye fordeling kommer til at virke. Måske flytter eleverne til deres førsteprioritet, så snart der bliver plads. Måske gennemfører de ikke.  ”Vi skal gøre en indsats for, at eleverne bliver på det gymnasium, de kommer ind på”, siger fordelingsudvalgets formand.

Da indsigelsesfristen udløb onsdag, var der dog ingen tegn på, at de unge var mere utilfredse med fordelingen end tidligere. Alligevel sætter skolerne ind flere steder.

"Her i maj måned inviterer vi alle de kommende elever på besøg på skolen, så de kan hilse på os – og ikke mindst på hinanden. Forhåbentlig gør det dem mere trygge ved at skulle begynde et nyt sted efter sommerferien”.

 

Lone Sandholdt Jacobsen, rektor, Viby Gymnasium

 

”Vi skal sikre, at eleverne gennemfører og ikke bare flytter videre, når der bliver plads på ønskegymnasiet”, fortæller Lone Sandholdt Jacobsen fra Viby Gymnasium, ”Vi vil gøre flere ting anderledes. Her i maj måned inviterer vi alle de kommende elever på besøg på skolen, så de kan hilse på os – og ikke mindst på hinanden. Forhåbentlig gør det dem mere trygge ved at skulle begynde et nyt sted efter sommerferien”.

De andre skoler i Aarhus arbejder også med den slags initiativer, tilføjer hun.