Flere og flere unge vælger gymnasiet, når de skal i gang med en ungdomsuddannelse, men andelen af gymnasieelever, hvis forældre ikke har en uddannelse, er faldet. Det viser undersøgelsen ’Gymnasieelevers baggrund og forskellighed’, som Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) offentliggør 21. maj 2015.
I 2001 valgte 59 % af en ungdomsårgang at søge ind på enten stx, htx, hhx eller hf, mens andelen i 2012 var vokset til 73 % af en ungdomsårgang. Men i modsætning til den gængse opfattelse er andelen af gymnasieelever, hvis forældre ikke har nogen uddannelse ud over folkeskolen, ikke steget. Tværtimod er der sket et fald i andelen af elever fra såkaldt uddannelsesfremmede hjem og en stigning i andelen af elever fra højtuddannede hjem.
Set på tværs af stx, hhx, htx og hf er andelen af elever, der kommer fra uddannelsesfremmede hjem faldet fra 9 % i 2001 til 6 % i 2012. Andelen af gymnasielever fra højtuddannede hjem er til gengæld steget fra 14 % i 2001 til 16 % i 2012. Tallene dækker over forskelle i sammensætningen af elevgrupperne på de forskellige gymnasiale uddannelser. Se boks nedenfor.
Projektleder på undersøgelsen Thea Nørgaard Dupont forklarer: ”Gymnasieeleverne er i dag samlet set en mere ressourcestærk gruppe end tidligere, når man ser på deres forældres uddannelsesniveau. Det er en udvikling, som følger det generelle uddannelsesløft, der er sket i samfundet.”
Selv om en mindre del af eleverne altså kommer fra uddannelsesfremmede hjem, oplever gymnasielærerne i undersøgelsen sig alligevel udfordret af elevernes vidt forskellige indstillinger til undervisningen og til det at gå i gymnasiet. Mens nogle elever arbejder motiveret med deres ting og bidrager aktivt mundtligt, forholder andre elever sig enten mere passivt eller engagerer sig i aktiviteter, der ikke relaterer sig til undervisningen, fx Facebook og computerspil.
Lærerne fokuserer i undervisningen på at aktivere alle elever. Men i deres bestræbelser på at aktivere eleverne forholder lærerne sig mindre til, hvordan og med hvad eleverne skal være aktive for at få det største udbytte af undervisningen.
”Isoleret set kan det muligvis være godt at arbejde med at aktivere eleverne i undervisningen, men lærerne har så stort et fokus på bare at få eleverne til at deltage aktivt, at det har tendens til at overskygge fokus på hvad eleverne egentlig skal lære - og det er uheldigt,” understreger Thea Nørgaard Dupont.
For yderligere information: Kontakt pressechef Trine Borg Harrild, tb@eva.dk, 4091 0021.
I undersøgelsen er et uddannelsesfremmed hjem defineret som et hjem hvor forældrene har grundskole som højest fuldførte uddannelse, mens et højtuddannet hjem er et hjem hvor mindst en af forældrene har en lang videregående uddannelse.
