Analyse

Disse to udfordringer bør prioriteres, når de 2,5 mia. skal fordeles på uddannelsesområdet

24/11 2021

2,5 mia. kroner ekstra årligt. Regeringens plan for investering i uddannelse er ambitiøs. Men pengene kan hurtigt få ben at gå på, og der er mange bud på, hvad de skal bruges til. 

Analysen har været bragt i Altinget Uddannelse.

Hvis de 2,5 mia. kroner skal sætte konkrete aftryk, skal investeringen baseres på solid viden, inddragelse af relevante parter og tid til realisering. Vi skal ikke jappe noget igennem. Vi risikerer, at det forstyrrer mere, end det gavner.

Hvad angår fokus for investeringen, vil jeg pege på to udfordringer.

Udfordring 1: Tidlige indsatser og inkluderende læringsmiljøer skal få alle med gennem uddannelse

Den ene udfordring er, at en del børn, unge og voksne har ulige forudsætninger i uddannelsessystemet, og det trækker spor gennem hele livet. Ca. hver sjette folkeskoleelev får ikke en adgangsgivende eksamen efter 9. klasse, og 19 pct. af de 30-årige har ikke en kompetencegivende uddannelse.

Det er derfor afgørende at investere klogt i, at alle børn, unge og voksne bliver inkluderet i uddannelsessystemet. Det handler om dagtilbud af høj kvalitet med fokus på leg, en stærk evalueringskultur, og hvor alle børn er med i børnefællesskabet. Høj kvalitet kræver veluddannet ledelse og personale.

I folkeskolen er det centralt at styrke inkluderende læringsmiljøer, hvor børn lærer og udvikler sig sammen. Vi ved, at de professionelles kompetencer her er afgørende, men samtidig ved vi, at andelen af læreruddannede undervisere i folkeskolen er faldende. Vi må derfor have fokus på sikre veluddannet personale, teamsamarbejde om gode læringsmiljøer og ikke mindst en motiverende undervisning, som giver alle børn et godt fagligt og socialt fundament og lyst til at fortsætte på en ungdomsuddannelse.

FGU'en er central

Også efter folkeskolen skal uddannelse understøtte læring og trivsel for alle – også dem, der ikke går den lige vej. Fgu’en er helt central. En stor og kompleks reform, hvor intentionen har været at skabe støtte og tilbud til unge, der har brug for en ekstra indsats, inden de er klar til videre uddannelse eller job. Udfordringer fra skoletræthed til ordblindhed og psykiatriske diagnoser præger målgruppen, og det er afgørende at følge realiseringen af fgu’en, så institutioner og kommuner lykkes med opgaven.

Også andre forhold i uddannelsessektoren kan der med fordel investeres i. Fx er den første tid på en uddannelse alfa og omega for at hindre frafald. Der er koder, der skal læres. Derfor er den faglige og sociale tilknytning, tilstrækkelig underviserkapacitet, vejledning og en opsøgende indsats ift. specialpædagogisk støtte vigtigt at investere i, så flere unge og voksne kan gennemføre en uddannelse.

Senere i livet skal voksne støttes i at få uddannelse, som de ikke fik som unge. Det kan også være kurser, der fører til job eller styrkede skrive- og læsefærdigheder, så de får mod på uddannelse.

Udfordring 2: Flere kloge og varme hænder til fremtidens samfund

Den anden udfordring er, at vi mangler uddannede på centrale områder. Bl.a. pædagoger, lærere, sygeplejersker, it-uddannede, ingeniører, faglærte samt professionelle til den grønne omstilling.

Midlerne skal derfor også anvendes til at få viden om og sikre tiltag, der styrker et ”før, under og efter”-perspektiv i forhold til disse centrale uddannelser.

Vi skal dels sætte ind i tiden, før de unge skal vælge uddannelse. I grundskolen kan vi fx styrke praktiske elementer i undervisningen, så vi får stimuleret unges appetit på at tage en erhvervsuddannelse. Og vi skal være undersøgende på, om gymnasiet i endnu højere grad kan sikre et bredt fundament for elevers valg af både korte, mellemlange og lange videregående uddannelser.

Under uddannelsen skal studerende tilbydes en god studiestart og intro til studieliv, et passende højt fagligt niveau, feedback og stærke sociale og faglige fællesskaber. Og endelig skal der efter, at man har taget en uddannelse være mulighed for opkvalificering og fleksible veje til efteruddannelse samt sporskifte. Valget af uddannelse må ikke definere hele livet, når man er 25 år.

Men hvordan de 2,5 mia. kr. konkret skal udmøntes i initiativer, skal, som jeg indledte med, basere sig på solid viden, inddragelse og tid til realisering.

Andre analyser fra EVA