Artikel

Elevambassadører og biavl styrker elevtrivsel på Københavns åbne Gymnasium

19/03 2019

Mange unge oplever svære perioder i løbet af gymnasietiden, og det gør det sværere for dem at rykke sig fagligt. På Københavns åbne Gymnasium får man hjælp til at styrke elevernes trivsel af elevambassadører og hobby-biavl på skolens tag.

Da Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) undersøgte elevtrivsel på de gymnasiale uddannelser i slutningen af 2018, gav samtlige adspurgte elever udtryk for, at de i løbet af deres tid som gymnasieelev har oplevet perioder, hvor de af den ene eller anden årsag har haft det svært. Uanset hvad mistrivslen skyldes, har gymnasierne et ansvar for at spotte de elever, der ikke har det godt. Det pålægger gymnasiereformen skolerne i form af krav om elevtrivselsundersøgelser og systematiske strategier for arbejdet med at styrke elevernes trivsel.

Ung til ung-kommunikation

En af de seks gymnasiale uddannelsesinstitutioner, der deltog i undersøgelsen, er Københavns åbne Gymnasium i Valby. Her fungerer såkaldte elevambassadører som bindeled mellem eleverne og skolens lærere, vejledere og ledelse. Elevambassadørerne er typisk ældre elever, der deltager i sociale arrangementer såsom Åbent Hus for kommende elever og deres forældre, hvor de præsenterer gymnasiet fra et elevperspektiv. De er guld værd, fordi de kan nå ind til især de nyudklækkede 1.g-elever på en måde, som de ansatte aldrig ville kunne. Det mener Trine Rølle, som er elevcoach og ansvarlig for skolens korps af omkring 40 elevambassadører sammen med en lille gruppe af lærere.

”Elevambassadørerne har et blik på skolen og livet som gymnasieelev, som vi lærere og vejledere af gode grunde ikke har. De kan forklare tingene på en anden og mere troværdig måde, fordi de selv lige har gået i 1.g, og i øvrigt stadig er elever på skolen,” siger Trine Rølle.

Derfor er elevambassadørerne med i løbet af introdagene og på introturen, når et nyt kuld elever hvert år træder ind af døren på Københavns åbne Gymnasium. Her hjælper de lærerne med at svare på nogle af alle de mange spørgsmål, de nye 1.g-elever har.

”Det er jo en helt ny verden for dem,” fortæller Trine Rølle og forklarer, at det er hendes opfattelse, at overgangen fra grundskole til gymnasiet er hård for mange af de nye elever. Det skyldes bl.a., at det for en stor del af dem er første gang i livet, de for alvor skal lære, hvordan man balancerer hensigtsmæssigt mellem skole og fritid.

”Mange af de nye gymnasieelever har aldrig oplevet et reelt behov for at skulle finde en balance mellem deres skoleliv og ungdomsliv. Det skal de pludselig kunne håndtere fra dag et i gymnasiet, fordi kravene er højere, og samtidig skal de bruge enormt meget energi på at få nye venner og finde sig til rette rent socialt. Eleverne er sårbare i den første tid på gymnasiet, og derfor er vi også nødt til at støtte dem, så godt vi overhovedet kan.”

Fokus på fælleskaber

Undersøgelsen af elevtrivsel på de gymnasiale uddannelser peger bl.a. på skolens fællesskaber som en vigtig arena, gymnasierne kan fokusere på i arbejdet med at styrke elevtrivslen. Følelsen af samhørighed og tilhør er særligt vigtig i ungdomsårene, hvor accept og anerkendelse betyder meget for trivslen. Derfor er det vigtigt, at eleverne oplever, at de er en del af et eller flere fællesskaber på skolen – faglige såvel som sociale.

Det er man meget bevidst om på Københavns åbne Gymnasium, fortæller Trine Rølle. Flere forskellige udvalg fungerer således som alternativ til de almindelige klassefællesskaber. Som elev på skolen kan man fx blive medlem af elevrådet, man kan blive en del af ’Brage’, der er skolens festudvalg, eller man kan tage trapperne op på skolens tag og tage del i ’Bilauget’s arbejde med at passe og pleje skolens helt egen bi-familie. Et anderledes og meget lidt skolerelateret fællesskab, hvilket er hele pointen med udvalget.

”For nogle elever er det rigtig godt at være en del af et fælleskab, der intet har med bøger, lektier eller karakterer at gøre, men fx bare handler om noget så praktisk som at passe bybier og producere honning.”

Trine Rølle og hendes kolleger bruger derfor de forskellige udvalg strategisk i arbejdet med elevernes trivsel. De elever, der af den ene eller anden grund ikke har det godt, kan få hjælp til at komme ovenpå igen, ved at finde en plads i nye fællesskaber, der tager afsæt i sammenhænge, som adskiller sig fra det klassefællesskab, de kommer fra.

”Hvis der er elever, vi er bekymrede for, som måske ikke rigtig trives i deres klasse, kan det ofte være de her udvalg, som er med til at få dem til at blomstre og få det bedre,” forklarer Trine Rølle, men understreger samtidig, at der er en tendens til, at det i overvejende grad er de stærke elever, der har overskud til at engagere sig i udvalgene. De elever, der mistrives, skal ofte have de voksnes hjælp til at vælge fællesskabet til.

”Vi arbejder hele tiden på, at få en så bred elevrepræsentation i udvalgene som muligt, så de mere usikre eller ensomme elever også får en plads i fællesskaberne. Det kræver dog, at vi som lærere og vejleder følger dem ret tæt, og det kan være svært i en travl hverdag,” siger Trine Rølle.

Fast arbejde

Med gymnasiereformen fra 2017 blev bl.a. grundforløbet forandret. Varigheden blev nedsat fra seks til tre måneder, og de nye gymnasieelever skal ikke længere tilkendegive, hvilken studieretning de ønsker, inden de starter på gymnasiet. Først tre måneder inde i gymnasietiden skal eleverne beslutte sig, og det betyder, at de her tildeles nye klasser og endnu engang skal danne relationer og klassefællesskaber.

Det forkortede grundforløb udfordrer eleverne både fagligt og socialt, bl.a. fordi der til den ’nye start’ ofte ikke er samme introforløb, som da eleverne startede på gymnasiet tre måneder tidligere. Det viste en rapport, EVA offentliggjorde i november 2018.

På Københavns åbne Gymnasium genkender Trine Rølle de udfordringer, gymnasiereformen har givet eleverne i forbindelse med grundforløbet og opstarten på gymnasiet. Det har bekræftet hende i, at det er fast arbejde og kræver en vedholdende indsats at sikre gode rammer og betingelser for elevernes trivsel.

”Vi er nødt til at erkende, at fællesskaber ikke bare opstår, fordi vi sætter en gruppe elever sammen. Det kræver en vedholdende indsats, især i løbet af elevernes første år på gymnasiet,” siger Trine Rølle og tilføjer, at reformen efter hendes mening ikke har gjort det nemmere at være ny gymnasieelev. Tværtimod.

”Den overgang, der i forvejen var svær for rigtig mange af eleverne, er blevet gjort endnu sværere. De to opstarter, der reelt set er i løbet af de første tre måneder, er meget at bede så unge mennesker om inden for meget kort tid.”