PRESSEMEDDELELSE

Elever har brug for hjælp til at navigere i det digitale gymnasium

06/03 2018
Kontakt

Anne Katrine Kamstrup

Konsulent
+45 2840 6826

Digitale teknologier ændrer ved gymnasieelevers arbejds- og læreprocesser. Udviklingen giver nye muligheder for læring, men eleverne mangler kompetencer til at navigere i det digitale gymnasium og har behov for en klarere rammesætning fra lærerne, viser en undersøgelse fra EVA.

Google, GeoGebra, Facebook, Messenger, Lectio, YouTube, Word, Snapchat, Kahoot. Det er eksempler på digitale medier og teknologier, som elever bruger i gymnasiet. Digitale teknologier fylder meget i gymnasieelevers skolehverdag, og de ændrer på elevernes arbejds- og læreprocesser, blandt andet på informationssøgning, videndeling og feedback.

Men selv om de digitale teknologier indgår i faglige sammenhænge, får eleverne ikke nødvendigvis et fagligt udbytte. De mangler hjælp til at navigere digitalt og har behov for en klarere rammesætning fra lærerne. Det viser den nye undersøgelse Digitalisering i gymnasiet set fra elevers perspektiv fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA).

”Undersøgelsen viser med al tydelighed, at digitale teknologier fylder meget i elevernes skolehverdag. Men eleverne mangler hjælp til at navigere i det digitale gymnasium, så de kan bruge de digitale teknologier fagligt,” siger Anne Katrine Kamstrup, konsulent på Danmarks Evalueringsinstitut, ph.d. og projektleder af den nye undersøgelse.

Nye muligheder for læring

Undersøgelsen giver et sjældent indblik i elevernes skolehverdag, hvor digitale teknologier sætter sit præg på blandt andet elevernes læringsfællesskaber, informationssøgning, samarbejde, videndeling og feedback.

Den digitale udvikling giver både nye muligheder og udfordringer for læring. Teknologierne gør det muligt at samarbejde om opgaver og produkter på nye måder, fx ved at eleverne laver lektier online sammen med andre. Eleverne beskriver, at sociale medier øger deres muligheder for at videndele, stille spørgsmål til og tage faglige diskussioner med klassekammerater – både i og uden for undervisningen. Når eleverne formidler deres viden gennem nye typer af produkter, fx video, kan det give en anden faglig forståelse af stoffet.

Rammesætning er alfa og omega

Undersøgelsen peger imidlertid på, at brugen af bestemte digitale teknologier ikke i sig selv understøtter læreprocesser eller bestemte arbejdsformer.

”Det afgørende er lærernes rammesætning af, hvordan eleverne bruger teknologierne. Det drejer sig om at fagliggøre brugen af digitale teknologier ved at inddrage dem med et tydeligt fagligt formål – og forholde sig til, hvornår det giver mening at bruge digitale teknologier i undervisningen og lige så vigtigt, hvornår det ikke giver mening,” siger Anne Katrine Kamstrup.

Stor forskel på kildekritik

Et eksempel på elevernes behov for rammesætning er informationssøgning, som i stigende grad foregår digitalt. Selv om gymnasiet har fokus på kildekritik og søgning, så viser undersøgelsen, at der er stor forskel på, hvad eleverne forstår ved kildekritik i praksis.

”At vælge den rette søgestrategi og kildekritiske tilgang er en kompetence, eleverne skal udvikle, og det er tydeligt, at det er noget, de har brug for hjælp fra læreren til. Eleverne er måske kompetente til at gå på Facebook eller søge på Google, men det kræver noget andet, når man søger information med et fagligt mål for øje. Her mangler en del elever kompetencer,” siger Anne Katrine Kamstrup.

Fakta om undersøgelsen

Undersøgelsen bygger på interview med og logbøger udfyldt af 99 elever fra seks gymnasier suppleret med lærer- og ledelsesinterviews. Der er tale om skoler fordelt på stx, hhx og htx spredt landet over. I forlængelse heraf er der blevet gennemført 10 individuelle interview og 7 gruppeinterviews med i alt 39 elever, gruppeinterviews med i alt 15 lærere, samt individuelle interview med repræsentanter for ledelse på de seks gymnasier.