PRESSEMEDDELELSE

Elever med dansk baggrund fravælger gymnasier med mange ikke-vestlige elever

03/05 2018
Kontakt

Emilie Welcher-Ulholm

Kommunikationskonsulent
+45 2878 6433

Hvis et gymnasium har mere end 30 % elever med ikke-vestlig baggrund, fravælger flere elever med dansk baggrund det som førsteprioritet. Ikke-vestlige elevers prioriteter afhænger i mindre grad af, hvor mange ikke-vestlige elever der er på gymnasiet. Det viser en ny undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA).

Kommende skolekammerater er en af de ting, der har betydning for de unge, når de skal vælge det gymnasium, som de næste par år skal danne ramme for lektier, karakterer og fester. 

Hvis der i forvejen går mange elever med ikke-vestlig baggrund på et gymnasium, er der færre elever med dansk baggrund, som ønsker det pågældende gymnasium som førsteprioritet. Ikke-vestlige elevers prioriteter afhænger i mindre grad af, hvor mange ikke-vestlige elever, der i forvejen går på gymnasiet. Det fremgår af en ny undersøgelse af EVA, der ser på sammensætningen af elever på de almene gymnasier og hf i perioden 2009-2016.  Resultatet hænger sammen med en stigende polarisering mellem institutionerne, forklarer Camilla Hutters, EVAs chef for ungdomsuddannelse:

”I debatten hører man ofte, at ikke-vestlige elever har en tendens til at gruppere sig på enkelte gymnasier, men det ser ud til, at det i lige så høj grad gælder de danske elever. Det tyder altså på, at polariseringstendensen berører alle elever”.
 

Sammensætningen af elevgrupper på almene gymnasier og HF er blevet mere skæv

Når man kigger på elevernes herkomst, karaktergennemsnit fra grundskolen og deres forældres uddannelsesniveau, er forskellene mellem gymnasiernes elevsammensætning vokset i perioden fra 2009 til 2016. 

Især omkring de store byer er der en klar tendens til polarisering. I Storkøbenhavn V er der fx en forskel på 70 procentpoint mellem det almene gymnasium med den største andel af elever med ikke-vestlig baggrund og det gymnasium med den mindste andel. Også uden for de store byer findes der eksempler på stigende polarisering mellem institutionerne i forhold til elevernes karaktergennemsnit fra grundskolen og forældrenes uddannelsesmæssige baggrund. Det gælder især på HF-området. Der er ifølge Camilla Hutters flere veje at gå for at komme polariseringen til livs og sikre en mere jævn fordeling af elever:

”En mulig vej er at finde lokale løsninger enten regionalt eller i de forpligtende samarbejder, fordi udfordringerne med polarisering varierer meget i de forskellige fordelingsområder. Et led heri er også at gøre de forpligtende samarbejder mere forpligtende. Endelig kan øget brug af kapacitetslofter være med til at modvirke, at de populære gymnasier dræner mindre populære gymnasier for elever” forklarer Camilla Hutters.
 

Om datagrundlaget

Undersøgelsen bygger på en registerbaseret kortlægning af elever på alle STX- og HF-institutioner fra 2009 til 2016 med fokus på karakterer fra grundskolen, herkomst og social baggrund i form af forældres uddannelsesniveau. Registerundersøgelsen er baseret på oplysninger fra uddannelsesregistre i Styrelsen for It og Læring (STIL) og befolkningsregistre i Danmarks Statistik.