Case 4: Next Vestskoven

Alle elever skal føle sig som et værdifuldt medlem af fællesskabet

05/09 2022

På den københavnske vestegn er det ikke alle elever, der har samme demokratiske ballast med sig. Derfor arbejder Next Vestskoven med at få alle elever til at føle sig som en værdifuld del af skolens fællesskab, fra den dag de starter på gymnasiet. For netop den følelse er en vigtig nøgle til, at eleverne får lyst til at engagere sig demokratisk.

Next Vestskoven, der ligger få minutter fra Albertslund Station, har haft vokseværk de seneste år. Skolen rummer nu alle fire gymnasiale uddannelser i en stor, rektangulær bygning, hvor alt er funklende nyt.

Alt på skolen indbyder til, at eleverne kan være sammen på tværs af klasser og gymnasieretning.

Lige fra den store brede trappe, hvor eleverne kan sidde, når der er foredrag eller morgensamling, til bordtennis, bordfodbold, en tagterrasse og små the-køkkener.

De mange muligheder for at deltage i forskellige aktiviteter er med til at få eleverne ud af klasselokalerne i pauserne, og det er noget, som både elevrådet og ledelsen har lagt vægt på i indretningen af skolen: Eleverne skal føle sig velkomne, ligeværdige og som en del af et mangfoldigt fællesskab. De skal også opleve, at de kan få indflydelse på deres hverdag, hvad enten de har et ønske om at få et foredrag om krigen i Afghanistan, bedre indretning og menu i kantinen eller ændret på forhold ved undervisningen.

Og denne ambition er skolen lykkedes godt med ifølge elevrådsrepræsentanterne, som oplever, at der bliver lyttet til dem i både stort og småt, ligesom de også føler, at de går på en skole, hvor der er plads til mangfoldighed.

Next Vestskovens tips til at styrke elevdemokratiet

  1. Styrk elevernes demokratiske selvtillid ved at opbygge deres selvværd: Hvis eleverne føler sig værdsatte og får styrket troen på egne evner, når de starter i gymnasiet, er der større sandsynlighed for, at forskellige elevtyper kan se meningen med at engagere sig i fællesskabet.
  2. Sæt fokus på den fysiske indretnings betydning for mangfoldige fællesskaber: Udnyt mulighederne i den fysiske indretning af skolen, og skab rum for, at eleverne kan være fælles om forskellige aktiviteter uden for undervisningen. Sæt også fokus på, at der ikke skal være hierarkier mellem eleverne, hvis I udbyder forskellige gymnasiale uddannelser.
  3. Gør arbejdet med medborgerskab til en del af skolens DNA: Sæt både ind i undervisningen, i udviklingen af skolen og i samarbejdet med elevrådet ift. at gøre medborgerskab til en del af skolens DNA. Hvis der er store forskelle på den demokratiske ballast, eleverne har med sig, er det særligt vigtigt, at eleverne bliver trænet i medborgerskab på mange forskellige niveauer. Eleverne skal have viden om medborgerskab og mærke det ved, at deres perspektiver bliver taget seriøst.

Selvtillid opbygges fra starten

Next Vestskoven arbejder med at styrke elevernes demokratiske kompetencer og deres faglige og personlige selvtillid, fra de starter på skolen. For Next Vestskoven hænger de tre elementer nemlig sammen: Hvis eleverne føler sig set og oplever, at de har noget at byde ind med både fagligt og personligt, så er der større muligheder for, at de trives i fællesskabet og har lyst til at engagere sig.

En af de ting, skolens ledelse gør for at få eleverne til at føle sig set og inkluderet i fællesskabet, er at byde dem velkommen hver morgen.

Mange af vores unge oplever ikke altid, at de bliver set på som nogen, der har værdi. Så det er vigtigt for os at vise vores elever, at vi virkelig vil dem. Vi synes, vi har de mest fantastiske elever, og det gennemsyrer hele den måde, vi møder dem på.

Pernille Crow, Vicerektor

Men fokusset på at opbygge elevernes demokratiske selvtillid fra bunden skal også følges op med tydelige krav. “Det handler om at skabe en god balance mellem omsorg og krav, som kan give eleverne en tro på sig selv og et overskud til at engagere sig fællesskabet,” forklarer rektor Trine Nellemann.

Derfor bliver der lagt en del vægt på at kommunikere, hvilke studie- og ordensregler der er på skolen, og i undervisningen skal det være tydeligt for eleverne, hvad der forventes af dem – både fagligt og i forhold til klassekulturen. Maja, der underviser i dansk og samfundsfag, fortæller:

“Jeg starter med at sige til eleverne, at vi skal opbygge en kultur i klasserne, hvor man kan tale frit og åbent, og alle er samarbejdende og deltagende i de forskellige arbejdsformer, som der nu er i undervisningen. Så i klasserummet ligger der også en demokratisk samtale, der udspiller sig i mange former hele tiden.”

Plads til alle i fællesskabet

For eleverne på Next Vestskoven giver gymnasiets mange aktiviteter på tværs af klasser en følelse af sammenhold og en motivation til at engagere sig i fællesskabet. Det kan være aktiviteter som morgensamling, festlig fredag eller ‘den store badedag’.

Det er måske ikke alle aktiviteter, som alle deltager i, men fordi der er mange forskellige slags aktiviteter, kan man som regel altid finde noget, man har lyst til. Det giver en stemning af, at der er plads til alle, fortæller repræsentanter fra elevrådet. Særligt morgensang bliver fremhævet som en hyggelig begivenhed, selv hvis man ikke synger så meget med:

“Der er jo hyggelig stemning, og de lægger meget vægt på det her med, at vi skal samles. At vi ikke bare holder til inde i vores klasser og holder pause hver for sig. Det er bare et kvarter, som giver rigtig meget værdi,” siger forpersonen for elevrådet.

Eleverne fremhæver også, hvor vigtigt det er, at skolen sætter fokus på, at et fællesskab også handler om at respektere forskellighed i holdninger, religion og seksualitet. Når der fx er pride-uge, bruger skolen det som anledning til at beskæftige sig med det mangfoldige fællesskab – der flages med regnbueflag, og skolen har foredragsholdere, der holder oplæg om emner relateret til seksualitet og køn.

Sådan opbygger Next Vestskoven elevernes selvværd

Brætspil om god stil: Lærerne på Next Vestskoven har udviklet et spil, der hedder ‘God Stil’, som på en sjov måde træner eleverne i, hvilke spilleregler der er på skolen – både hvad angår studie- og ordensregler og klassekultur. Det er med til at gøre det tydeligt for eleverne, hvad der forventes af dem på skolen, og dermed også hvordan de kan møde de forventninger.

Positiv italesættelse af mangfoldighed: Ledere og lærere arbejder fokuseret med at få den enkelte elev til at føle sig velkommen i skolens mangfoldige fællesskab og italesætter ofte fordelene ved, at eleverne har mangfoldige baggrunde.

Stor variation i aktiviteter, der inviterer til fællesskab og engagement: Eleverne kan deltage i mange forskellige aktiviteter: Lige fra foredrag af ungdomspolitikere og morgensang til kantine- og festudvalg. Det giver mulighed for, at forskellige elevtyper kan føle sig som en del af fællesskabet og dermed få mod på at deltage og engagere sig.

Undervisningsprojekter om demokrati og politikerbesøg

Eleverne får også mulighed for at blive klogere på demokratiet gennem konkrete undervisningsprojekter og fællesaktiviteter. Alle 1. g-klasser har fx en uges projektarbejde om demokrati, når de starter i deres studieretningsklasser. Det er både med til at ryste dem sammen og lære dem om demokrati og medborgerskab fra mange forskellige vinkler.

Eleverne får indflydelse på, hvad de arbejder med i projektugen, så de ikke kun får viden om demokrati, men også mærker, at de kan påvirke deres egen undervisningssituation. En 2. g-elev fortæller om sit forløb:

“Vi valgte at lave en kampagnevideo på TikTok, hvor vi viste, hvordan unge kan blive mere involveret i politik og på den måde blive mere demokratiske. Det var en fed oplevelse, at vi kunne tage styringen over vores eget arbejde og selv planlægge, hvordan og hvornår vi ville arbejde med projektet.”

Det giver også eleverne lyst til at engagere sig i den demokratiske samtale, at de ca. en gang om ugen får besøg af enten politikere eller andre aktuelle skikkelser fra den offentlige debat, som eleverne kan diskutere forskellige temaer med.

“Når man selv interesserer sig for politik, er det meget spændende. Vi var flere fra min klasse, der var meget glade for, at ungdomspolitikerne kom på besøg, så vi gik ned i kantinen og stod og diskuterede i meget lang tid,” siger en elev fra elevrådet.

Træner eleverne i den demokratiske samtale

Hvis man spørger lærerne på Next Vestskoven om, hvordan de danner eleverne i medborgerskab og til at indgå i den demokratiske samtale, peger de på, at det er en god øvelse at bringe emner i spil i undervisningen, som kan virke kontroversielle for nogle af eleverne.

Religionslæreren Louise fortæller, at de i hendes klasse fx har haft et tema om islam, hvor ligestilling, feminisme og homoseksualitet var temaer, der førte til store diskussioner.

I mit fag har vi mulighed for virkelig at tage fat om medborgerskab, fordi vi taler om emner, der kan rykke lidt på nogle af elevernes opfattelser af, hvordan verden er sat sammen.

Louise, religionslærer

Et andet greb i arbejdet med kontroversielle emner er at italesætte politiske ytringer om ‘os og dem’. Det kan være ved at tale om radikalisering og lade eleverne læse tekster, der giver dem et indblik i, hvordan stemmer i den offentlige debat mener, at unge med en anden etnisk baggrund opfører sig. Anders, der er samfundsfagslærer, forklarer fx, at nogle af hans elever har været optaget af debatten om elevfordelingsaftalen på gymnasierne, hvor de har undret sig over, hvorfor de ‘sorthårede’ elever omtales som en udfordring, når de opfatter sig selv som danskere.

Elevrådsrepræsentanterne oplever, at diskussionerne i timerne er med til at støtte op om den rummelige kultur, som er et centralt fokus på Next Vestskoven:

“Diskussionerne i undervisningen er gode til at vise den lyse side af, hvorfor det er godt, at vi har så mange forskellige etniciteter, kulturer og religioner repræsenteret på skolen. Det er godt, fordi vi ser så mange forskellige synspunkter på forskellige emner. Hvis vi alle sammen er ens og har ens holdninger til alt, vil det være kedeligt,” siger en repræsentant for elevrådet.