Her er de tre mest almindelige udfordringer i arbejdet med demokratisk selvtillid i gymnasiet

Udfordring 1: Eleverne har forskellige demokratiske kompetencer

For mange gymnasier sætter sammensætningen af elevgruppen en ramme for, hvordan man kan gå til arbejdet med at styrke elevernes demokratiske selvtillid. For elevgruppens sammensætning og de demokratiske kompetencer, den enkelte elev har med sig hjemmefra og fra grundskolen eller fritidsaktiviteter, kan variere alt efter gymnasietype og gymnasiets beliggenhed, viser EVA’s analyse.

På gymnasier med mange elever fra mindre ressourcestærke baggrunde kan det fx være svært at engagere elever i elevinddragende aktiviteter, der ligger uden for undervisningen eller uden for skoletiden.

EVA’s analyse viser, at gymnasier med denne udfordring ofte har gode erfaringer med at tilpasse deres arbejde med at udvikle elevernes demokratiske selvtillid, så det i højere grad foregår i undervisningen eller som kulturelle tiltag i skolehverdagen. Herved når man ud til flere elever end de i forvejen engagerede. Det kan fx være ved at sætte fokus på medborgerskab ift. den måde, medarbejdere og elever omgås hinanden, eller ved at behandle emner som ligestilling, seksualitet og ytringsfrihed i undervisningen, på skolen og ift. det omkringliggende samfund.

På gymnasier, hvor eleverne har en baggrund, hvor de er vant til at diskutere aktuelle dagsordener med deres forældre eller har erfaringer med udvalgs- eller frivilligarbejde fra andre sammenhænge, er der andre muligheder for at arbejde med demokratisk selvtillid. Ledere på de gymnasier fremhæver, at ledere og lærere i højere grad kan indtage en mindre styrende rolle i elevdemokratiet, så de primært understøtter elevernes engagement i aktuelle dagsordener og udvikling på skolen gennem rammesætning og hjælp til selvhjælp.

Det gør gymnasierne for at løse udfordringen

EVA’s analyse viser, at muligheden for at tage del i elevdemokratiet på mange forskellige måder øger sandsynligheden for, at flere elever med varierende demokratiske erfaringer engagerer sig. Det kan fx handle om at have mange forskellige udvalg, der appellerer til forskellige elevtypers interesser, eller at prioritere, at repræsentanter for elevrådet får lærerfri tid med klassen til at inddrage ønsker og perspektiver fra elever, der ellers ikke er aktive deltagere i gymnasiets udvalgsarbejde.

Et andet greb, nogle gymnasier benytter sig af, er at lægge et stort fokus på demokratisk selvtillid ind i undervisningen, så alle elever får erfaringer med at engagere sig i elevdemokratiske spørgsmål, uanset om de er motiverede for at deltage i elevdemokratiet uden for undervisningen. Det kan fx være via brug af dialogcirkler i diskussioner i undervisningen (www.duu.dk/1-4-dialogcirkel) eller gennem dogmer for kompetent medborgerskab.

Udfordring 2: Elever kan miste motivationen for elevdemokrati

De ledere, EVA har interviewet, fortæller, at det også er en udfordring i arbejdet med at udvikle elevernes demokratiske selvtillid, at nogle elever hurtigt kan mister motivationen, hvis udbyttet af deres indsats ikke er synligt for dem. Det kan fx ske, når de elevinddragende processer bliver for langtrukne, så det bliver utydeligt for eleverne, hvad de arbejder hen imod, eller når eleverne bliver inviteret til at komme med deres perspektiver på en problemstilling, men ikke oplever, at perspektiverne er blevet brugt i det videre arbejde med problemstillingen.

Det gør gymnasierne for at løse udfordringen

EVA’s analyse viser, at det er med til at styrke elevernes demokratiske selvtillid og generelle tro på, at det nytter at engagere sig, når eleverne oplever, at deres input bliver taget seriøst, og at de kan få reel indflydelse på forhold, der påvirker deres hverdag. Hvis elever fx er involveret i udviklingen af skolens indretning eller i opfølgningen på trivselsmålinger, skal det derfor være synligt, hvordan deres perspektiver er blevet brugt i de efterfølgende indsatser.

Det er desuden vigtigt at give eleverne erfaringer med at tage det primære ansvar for de opgaver, de engagerer sig i. Det kan betyde, at man som leder eller lærer skal give en smule slip på styringen af projekter, som eleverne står for, og det kan måske gøre forløbet mindre effektivt. Til gengæld er erfaringen, at eleverne ofte vokser med opgaven og lærer, hvad der skal til for at komme fra idé til handling, herunder at det kræver vedholdende arbejde, hvis man vil føre idéer ud i livet.

Udfordring 3: Det tager tid for elevdemokratiet at blive en del af gymnasiets dna

Den tredje udfordring, der fremgår af EVA’s analyse, er, at det tager tid og et konstant fokus at opbygge en kultur, hvor det elevinddragende arbejde med elevernes demokratiske selvtillid bliver en del af skolens dna.
Selvom man som ledelse italesætter, at det er vigtigt og velkomment, at eleverne deltager i skolens demokrati, så viser erfaringerne fra gymnasierne også, at det både kræver en langsigtet og en kortsigtet plan, hvis man vil skabe en kultur, hvor mange elever får lyst til at engagere sig.

Det gør gymnasierne for at løse udfordringen

På den korte bane er det vigtigt, at der er nogle konkrete aktiviteter, hvor hver årgang kan engagere sig, opbygge erfaringer og se konkrete resultater af, hvad de har involveret sig i.

På den lange bane er det vigtigt at arbejde med, hvordan de ældre elever bærer stafetten videre til de nye elever, så både erfaringer, motivation og kompetencer overleveres mellem årgange. Som ledelse kan man desuden arbejde strategisk med at sikre rammerne for, at elevernes demokratiske dannelse og selvtillid altid er i fokus. Det kan man fx gøre ved at prioritere og udarbejde en systematik, hvor eleverne altid inddrages i vigtige beslutningsprocesser, har et punkt på dagsordenen til lærermøder og engagererede lærere får timer til at understøtte elevernes udvalgsarbejde.