Lars underviser i international økonomi og matematik på hhx og har næsten 40 års erfaring. Han fortæller om sig selv, at han har været lærer i så mange år, fordi han brænder for at undervise unge mennesker og følge den udvikling, de gennemgår i løbet af deres gymnasietid.
Lars anvender udvalgte digitale teknologier i sin undervisning i det omfang, som han vurderer er nødvendigt eller gavnligt for elevernes læring.
Lars beskriver sig selv som en lærer, der bruger den sociale relation til eleverne aktivt i sin undervisning. Han oplevede derfor også, at skiftet fra fysisk til virtuel undervisning udfordrede den måde, han normalt underviser på, og skabte en barriere for relationen til eleverne:
”Normalt sidder jeg aldrig ved katederet, men går rundt og snakker med eleverne. Nogle gange kommer vi fx til at snakke lidt fodbold, og så er der en, der skal til teoriprøve, og så taler vi lidt om det. Så spørger jeg bagefter ind til, hvordan det går med deres opgaver, og så får vi en snak om det.”
”Relationen til eleverne betyder alt for, om de gider lave det, man sætter dem i gang med. En af udfordringerne ved den virtuelle undervisning er, at det kan være rigtig svært at skabe de relationer.”
Lars forsøgte at løse den udfordring ved at starte hver undervisningsgang med en præsentationsrunde. Formålet var at bryde isen, så eleverne fik mod på at være aktive i det virtuelle klasserum:
”Jeg loggede på teams klokken 8 om morgenen, og så startede jeg modulet med, at hver elev skulle give sig til kende, altså sige et eller andet, måske bare ’jeg er til stede’ eller ’jeg er her’. Fordi så er modstanden måske lige en tand lavere.”
Under nedlukningen har en anden udfordring været, at det er svært at have den samme føling med elevernes læring og progression som normalt. Lars oplever, at det især gik ud over de elever, som ikke selv er gode til at markere sig, og som derfor forsvinder lidt i mængden. Opmærksomheden gik i stedet til de fagligt stærke elever, som på forhånd var gode til at komme til orde i undervisningen
Lars oplever, at perioden har medvirket til at øge forskellene mellem de fagligt stærke og mindre fagligt stærke elever:
”I en virtuel undervisningssituation har man slet ikke samme føling med, om eleverne er med. Det afkoder man jo hurtigt i den fysiske undervisning. Det er langt, langt sværere at følge med virtuelt. Især hvis de ikke har tændt deres kamera.”
”Jeg plejer at have en fortrolig relation til eleverne, og de er meget trygge ved mig. Når jeg er i klasseværelset, så spørger jeg normalt også de elever, der ikke markerer. I den virtuelle undervisning synes jeg, at det er sværere at få de elever med, som ikke markerer, og få dem til at sige noget."
"Når man skal markere sig virtuelt, kommer man på en venteliste, hvor det på et tidspunkt bliver ens tur. For de elever, der ikke er vant til at sige så meget, kan det være en stor barriere. Så jeg tror desværre, at det har givet en endnu større polarisering mellem de fagligt stærke og fagligt svage elever.”
Lars fortæller, at den virtuelle undervisning ikke kun har haft betydning for lærernes føling med eleverne – men også elevernes føling med læreren.
Tilbagemeldingerne fra eleverne har blandt andet været, at de har haft sværere ved at fornemme og aflæse hans gestik og mimik, når undervisningen foregår på en skærm.
Lars vurderer, at virtuel undervisning kræver mere af læreren i forhold til både forberedelse og struktur. I det virtuelle rum er der nemlig ikke de samme muligheder for at fornemme stemningen i lokalet og tilpasse undervisningen efter behov:
”Under normale omstændigheder følger jeg ikke altid den plan, jeg har lagt – det
kommer an på eleverne. Hvis eleverne fx synes, de har svært ved et eller andet, så lader jeg dem bare få lidt mere tid til det. Og så kan jeg improvisere, fordi jeg har et godt overblik over mit stof og har været igennem faget mange gange før.”
”Jeg har skullet strukturere min virtuelle undervisning lidt mere. Ellers mister jeg fornemmelsen af, om jeg kommer rundt om det væsentlige faglige indhold. "
"Desuden har eleverne brug for en fast struktur for at kunne følge med i den virtuelle undervisning. Normalt fornemmer jeg i undervisningen, hvad eleverne har brug for på dagen, og så indretter jeg undervisningen efter det og forfølger
emner eller udfordringer, som særligt optager eleverne. Men i den virtuelle undervisning kan jeg ikke gøre det.”
Selvom Lars altså oplever, at han i det virtuelle rum skal bruge mere tid på at forberede og strukturere undervisningen, oplever han ikke, at perioden med nedlukning har ændret synderligt på hans brug af digitale teknologier.
For ham har det altid handlet om, at teknologierne skal bidrage til elevernes konkrete læring, og de skal bruges dér, hvor de giver mening:
”Jeg har nok ikke rykket mig specielt meget i forhold til min brug af digitale teknologier. I matematik bruger vi jo masser af matematikprogrammer, og i international økonomi bruger jeg masser af internationale
statistikker og viser YouTube-film og alt sådan noget. Jeg har egentlig tidligere også brugt de digitale medier, og jeg synes ikke, det har ændret sig.”
Nedlukningsperioden har medvirket til at bekræfte nogle af de forestillinger, som Lars havde omkring brugen af digitale teknologier. Blandt andet, at noget egner sig bedre til virtuel undervisning end andet:
”Den skriftelige matematik er nem at gennemføre virtuelt, fordi der bruger vi jo langt hen ad vejen nogle af de der hjælpeprogrammer. Der kan jeg så dele min skærm med mine elever, så kan de følge med i, hvordan jeg klikker fra det ene og det andet. Og jeg kan se på deres skærm, hvordan de finder ud af tingene. ”
”Men den mundtlige matematik er faktisk en anelse sværere at gennemføre virtuelt. Fordi der handler det mere om at forstå, hvad det er, der sker. Hvis du fx skal lave et bevis, skal du kunne forklare, hvordan du kommer fra én linje til en anden. Det er noget, som er bedst at tage på tavlen i et fysisk klasseværelse, hvor eleverne og jeg i fællesskab kan tygge os igennem beviserne."
"Nu er det måske også, fordi jeg er den lidt gammeldags type, at jeg skriver rigtig meget på en tavle. I elevernes evaluering af min undervisning tilkendegiver de faktisk, at de kan rigtig godt lide den langsomme udvikling, der sker på tavlen, frem for at man bare bliver præsenteret for en eller anden PowerPoint.”
Lars’ bedste eksempel på god virtuel undervisning er gruppearbejde via en virtuel platform. Det kan efter Lars’ erfaring fungere godt virtuelt. I nedlukningsperioden oplevede han blandt andet, at de virtuelle grupperum dannede et godt og fortroligt rum for dialog mellem lærer og elever.
”Det fungerer godt, at man som lærer kan gå ind og lytte til, hvad de taler om, og at de kan stille én spørgsmål. Vi har arbejdet med fire i grupperne, og det har skabt en tryg stemning, som betød, at eleverne havde lyst til at sige
noget, også over Teams.”
”Hvis eleverne ikke selv laver grupperne, kan man få platformen til at generere grupperne. Derudover kan man lave kanaler, hvor man så selv laver grupperne, og så kan man gå ind og have en samtale med hver gruppe. Og det fungerer altså rigtig godt. Det vil jeg måske godt tage med fremover.”
