ARTIKEL

Det er ikke tilfældigt, hvem der går i skolepraktik

24/10 2012

Danske mænd, hvis forældre selv har taget en erhvervsuddannelse, og som har gode karakterer med sig fra tidligere uddannelser, har en større sandsynlighed for at kunne finde en praktikplads i en virksomhed end andre elever på erhvervsuddannelserne, viser en ny undersøgelse fra EVA.

Kampen om praktikpladser er hård, for over 10.000 unge står i dag uden en praktikplads. Mange af dem, der ikke kan finde en praktikplads i en virksomhed, bliver tilbudt en skolepraktikplads, hvor de kan afvikle dele eller hele deres praktiktid.

Et nyt effektstudie fra EVA viser, at det ikke er tilfældigt, om man gennemfører sin erhvervsuddannelse med skolepraktik.

Forhold som køn, etnicitet, karakterer, uddannelsestraditioner i den nære familie og tidligere uddannelsesniveau er vigtige faktorer, der er med til at bestemme, om den unge kommer i skolepraktik. Det viser data om elever på otte erhvervsuddannelser – uddannelserne til tømrer, elektriker, mekaniker, bygningsmaler, administrationsuddannelsen, kok, murer og tandklinikassistent.

Kvinde i mandsdominerede fag 

Samlet set er der flere herre- end kvindetoiletter på erhvervsuddannelserne. I årene 2006-2009 var 72 % af de færdiguddannede elever på de otte uddannelser nemlig mænd, viser EVA’s analyse ”Resultater af skolepraktik. En undersøgelse af skolepraktikelever og deres tilknytning til arbejdsmarkedet”.

På 4 ud af 8 uddannelser har kvindelige elever større sandsynlighed for at komme i skolepraktik end mandlige elever. Det gælder især på uddannelserne til tømrer, elektriker, bygningsmalere og mekanikere. Her er næsten 100 % af eleverne mænd på tre af uddannelserne (99,4 % blandt tømrerne, 98,6 for elektrikerne og 98,3 blandt bygningsmalerne), mens kønsfordelingen er mere ligelig på bygningsmaleruddannelsen (53 % er mænd) - men det er nu stadig sværere for kvinderne at finde praktik i en virksomhed. 

”Kvinder har sværere ved at finde praktikpladser end mænd i mange håndværksfag, fordi det er meget mandsdominerede fag, ” siger Thomas Hem Pedersen, der er metodekonsulent hos EVA, og som har været projektleder for EVA’s undersøgelse.

Hvis man vil være kok eller gå på administrationsuddannelsen, er det lige nemt (eller svært) for kvinder og mænd at finde praktikpladser i virksomheder.

Etnicitet har betydning – på nær på administrationsuddannelsen

Der er langt flere, der hedder Michael og Emilie end Laith og Mira på erhvervsuddannelserne. På 7 ud af de 8 uddannelser er 93 % af eleverne etnisk danske. Tandklinikuddannelsen er lidt anderledes, for her har 29 % af eleverne et tilhørsforhold til ikkevestlige lande.

De etnisk danske elever både fylder meget mere, men har også bedre odds for at finde en praktikplads på hele 7 ud af de 8 uddannelser. Kun på administrationsuddannelsen har etnicitet ingen betydning.

”Én forklaring kunne være, at man i dag ofte bruger sin familie og venner som netværk til at finde praktikpladser. Og i mange ikkeetnisk danske familier er der ikke tradition for at tage en erhvervsuddannelse”, siger Thomas Hem.

Uddannelsestraditioner i den nærmeste familie

Betydningen af netværk kommer også til udtryk i forhold til uddannelsestraditionerne i den nærmeste familie.

75 % af eleverne på de otte uddannelser har et eller flere medlemmer i den nære familie, der selv har en erhvervsuddannelse som højest fuldførte uddannelse. 
Uddannelsestraditionerne i familien betyder noget for praktikformen, viser EVA’s analyse. For hvis ens far eller mor selv er murer, tømrer eller har en anden erhvervsuddannelse, er det mindre sandsynligt, at man som elev kommer i skolepraktik.

På 5 ud af 8 uddannelser er der mindre sandsynlighed for, at eleven gennemfører uddannelsen med skolepraktik, hvis enten faderen alene eller både moderen og faderen har en erhvervsuddannelse. Kun på tre uddannelser betyder forældrenes uddannelsesbaggrund ingenting: bygningsmaler, murer og tandklinikassistent.

”Det kan hænge sammen med, at børn af forældre, der selv har en erhvervsuddannelse, næsten fødes ind i faget. Det kan virke som en socialisering ind i faget og uddannelsen, at eleven får en række kompetencer med hjemmefra, som kan gøre det nemmere for eleven at overbevise en virksomhed om, at ”man hører til” i en bestemt branche. Desuden kan eleven have adgang til et større netværk inden for branchen end elever, hvis forældre har en anden type baggrund,” kommenterer Thomas Hem Pedersen.

Karakterer betyder noget

På 6 ud af 8 uddannelser har elever med lave karakter en større sandsynlighed for at komme i skolepraktik. Det er især karaktererne fra erhvervsuddannelsen, der betyder noget for en arbejdsgiver.

”Det kan handle om, at en mester tillægger karaktererne en betydning ved en ansættelsessamtale – både som en rettesnor for elevens faglige kompetencer og mere personlige som målrettethed og uddannelsesparathed,” siger Thomas Hem Pedersen.

Modne elever med mere uddannelse attraktive

I snit har 15 % af alle erhvervsuddannelseselever i undersøgelsen gået på gymnasiet, inden de starter på en erhvervsuddannelse. Flest på administrationsuddannelsen (43,5 %), færrest på mekanikeruddannelsen (4 %).

Og det påvirker også adgangen til skolepraktik, for på alle uddannelser har elever, der har gået i gymnasiet, nemmere ved at finde en praktikplads. På tre ud af de otte uddannelser er det desuden også mindre sandsynligt at komme i skolepraktik, hvis man har en anden fuldført erhvervsuddannelse bag sig (det gælder for bygningsmalere, tandklinikassistenter og tømrere).

”Måske bliver man mere attraktiv for virksomhederne, når man har vist, at man kan gennemføre en uddannelse. Desuden har man flere kompetencer end elever, der kommer direkte fra grundskolen, har. Sandsynligvis spiller elevernes modenhed og større selvtillid også ind,” siger Thomas Hem Pedersen.

FAKTA om EVA's undersøgelse

  • Undersøgelsen bygger på registerdata om færdiguddannede erhvervsuddannelseselever i perioden 2006-2009. Undersøgelsen fokuserer på otte uddannelser blandt de 45 i alt, der udbyder skolepraktik. Tilsammen står de otte uddannelser for 57 % af færdiguddannede med skolepraktik. 
  • Analysen tegner både et billede af skolepraktikeleverne og analyserer effekten af skolepraktik.