Artikel

Erhvervsuddannelserne er populære - især blandt hf- og hhx-studenterne

24/01 2024

Erhvervsuddannelserne er populære blandt især hf- og hhx-studenterne. Hver fjerde hf’er og hver femte hhx’er søger ind på en erhvervsskole få år efter gymnasiet. Kombination af gymnasiet og erhvervsuddannelse udfylder et behov hos nogle studerende, men der kan være grund til at styrke vejledningen.

 

 

Over hver tiende student vælger at starte på en erhvervsuddannelse kort tid efter gymnasiet. Det er især hf- og hhx-studenterne, som begynder på en erhvervsuddannelse, efter de har fået hue på: Hver fjerde hf-student og hver femte hhx-student går erhvervsskolevejen efter gymnasiet.

Det viser en ny registerbaseret analyse, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) står bag. I undersøgelsen har EVA også set på, hvad der kendetegner de studenter, der starter på en erhvervsuddannelse.

Antallet af studenter på erhvervsuddannelserne har ligget nogenlunde stabilt de seneste ti år, viser EVA’s undersøgelse også, og det kan tyde på, at gymnasiet er kommet til at fungere som en delvis indgang til erhvervsuddannelserne for nogle elever.

”Tidligere har man ikke betragtet studenterne som en del af målgruppen for erhvervsuddannelserne, da det at vælge en erhvervsuddannelse efter gymnasiet er blevet betragtet som en uønsket og urentabel dobbeltuddannelse. Men de senere år er der kommet større fokus på, hvordan man kan styrke søgningen til erhvervsuddannelser – også blandt studenterne og voksne generelt. Vores undersøgelse cementerer, at det er ganske udbredt og udfylder et behov hos mange af de unge,” siger seniorkonsulent Marie Seliger, der står bag EVA’s analyse.

Merkantile uddannelser mest eftertragtede  

48 % af studenterne, som starter på en erhvervsuddannelse, vælger en merkantil uddannelse, som handler om kontor, handel eller forretningsservice. 26 % vælger en uddannelse i byggeri, transport eller teknologi-branchen, 12 % uddanner sig inden for fødevarer, jordbrug og oplever, og 7 % starter på en uddannelse inden for omsorgs-, sundheds- eller den pædagogiske branche.

De mest populære kombinationer er en hhx-student, der vælger en kontoruddannelse, og en htx-elev, som vælger en teknisk erhvervsuddannelse.

Hf- og stx-studenter vælger bredere blandt de forskellige kombinationer.

Vigtigt at styrke vejledningen

Det giver mening, at der er stærkt kobling mellem disse mere branchetonede gymnasiale uddannelser og de specifikke uddannelsesområder på erhvervsuddannelserne, påpeger Marie Seliger.

”Til gengæld er det et vigtigt perspektiv, at man ikke bare kan sige, at de unge kunne have valgt rigtigt i første omgang i stedet for først at runde gymnasiet. For som vi ved fra andre undersøgelser af unge og uddannelsesvalg, så er mange ikke klar til at vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse, trods det større fokus der er på valg efter folkeskolen. Det kræver en modningsproces at komme frem til, hvad man vil,” siger Marie Seliger.

Marie Seliger påpeger også, at EVA’s analyse indikerer, at det er vigtigt at styrke vejledningen mod erhvervsuddannelserne for de unge, som er i gang med eller har afsluttet gymnasiet.

Især bør man fokusere på hf’erne i vejledningen, opfordrer Marie Seliger.

”Hf-studenterne starter hyppigt på en erhvervsuddannelse, men de er længere tid om at komme i gang, og de falder også hyppigere fra igen. Det viser, at der kan være grund til at være særligt opmærksomme på hf’erne,” siger Marie Seliger.

Mange gennemfører

EVA’s analyse viser også, at der generelt er lavt frafald blandt studenterne på erhvervsskolerne. Hele 82 % af studenterne gennemfører det hovedforløb, de begynder på. Især hhx-studenterne har et lavt frafald. 87 % af dem gennemfører. 83 % af htx’erne og 77 % af hf’erne gennemfører.

Stor andel har eud som endelig ”videregående” uddannelse 

Derudover viser analysen, at størstedelen af studenterne, der gennemfører en erhvervsuddannelse efter gymnasiet, har en erhvervsuddannelse som ’endestation’. 

76 % af studenter fra årgang 2010-2013, som efterfølgende gennemførte en erhvervsuddannelse, har ikke gennemført en anden uddannelse siden.

”Analysen indikerer derfor, at studenter, der efterfølgende gennemfører en erhvervsuddannelse, ikke i særlig udstrakt grad kan betragtes som dobbeltuddannede, eftersom erhvervsuddannelsen udgør den kompetencegivende uddannelser for de fleste studenter i undersøgelsen og erstatter en videregående uddannelse,” siger Marie Seliger.