Pressemeddelelse

Erhvervsuddannelseslærere har svært ved at se, hvordan arbejdet med data forbedrer undervisningen

23/11 2018

Det er ikke tydeligt nok for lærerne på erhvervsuddannelserne, hvordan data fra skolernes kvalitetsarbejde kan være med til at forbedre deres undervisning. Uddannelserne bør gøre mere for at skabe klare rammer for lærernes refleksioner over data.

Erhvervsuddannelserne har i årevis haft et stort setup af systemer til kvalitetsudvikling, der tager afsæt i data om forskellige aspekter ved uddannelserne - fx de nationale elevtrivselsundersøgelser, frafaldstal, undervisningsevalueringer etc.

Mens både ledere og de medarbejdere på erhvervsuddannelser, der har ansvaret for at drive uddannelsernes kvalitetssikringssystemer vurderer, at brugen af forskellige data styrker kvaliteten af undervisningen, så er det mere uklart for erhvervsuddannelseslærerne, hvordan og om brug af data er med til at forbedre undervisningen.

Det viser en ny undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), som har set på, hvordan erhvervsskoler arbejder med at bruge data til at skabe bedre kvalitet i undervisningen.

Ledere og kvalitetsmedarbejdere oplever et løft

I undersøgelsen siger 95 % af kvalitetsmedarbejdere og 78 % af de pædagogiske ledere på erhvervsuddannelserne, at undervisningens kvalitet bliver løftet af det omfattende kvalitetsarbejde. Men de lærere, der i sidste ende skal omsætte data til bedre undervisning, er i tvivl om, hvordan data kan bidrage til bedre undervisning.

”Når erhvervsuddannelserne bruger så mange ressourcer på et omfattende kvalitetsarbejde, er det ærgerligt, hvis der er lærere der oplever, at dataarbejdet ikke tager skridtet fra dokumentation af kvaliteten af undervisningen til en udvikling af den. Især når det er forskningsmæssigt velunderbygget, at det at inddrage data potentielt kan være med til at forbedre undervisningen og styrke elevernes læring,” siger chefkonsulent Pernille Hjermov, der har deltaget i undersøgelsen. 

Lærerne mangler tillid til data

Lærernes tvivl handler især om, at de  ikke altid oplever, at de data, som indsamles om uddannelsen, er særligt relevante for dem og kan være svære at bruge ind i deres undervisning – fx hvis data fra trivselsundersøgelser er på et for overordnet niveau, hvis de data, de bliver bedt om at inddrage, er  ’for gamle’ og ikke siger noget om den nuværende elevsammensætning og deres frafald, eller hvis lærerne ikke oplever, at eleverne er godt nok forberedte på undersøgelserne eller bliver stillet spørgsmål, de ikke forstår.

Det er en opgave for lederne af erhvervsuddannelserne at videreudvikle deres kvalitetsarbejde, så også lærerne oplever, at det giver mening for dem, og så systemet kan bidrage til, at kvaliteten af undervisningen løftes, anbefaler Pernille Hjermov:

”Erhvervsuddannelserne bør blive ved med at arbejde med, hvordan man kan komme fra dokumentation til udvikling, og hvordan man får arbejdet med data til at give mening for lærerne. Det handler om at udvælge de data, der er mest relevante og skrue op for de processer, hvor man rammesætter, drøfter og konkluderer på baggrund af undersøgelserne – sammen med lærerne. Derfor er det også et skridt i den rigtige retning, når der i den netop vedtagne aftale om bedre erhvervsuddannelser sættes fokus på elevinddragelse i opfølgningen på de nationale elevtrivselsmålinger. Det fokus kan med fordel udbredes til arbejdet med andre datakilder som fx skriftlige undervisningsevalueringer og frafaldstal, ” siger Pernille Hjermov.

Fakta: Sådan har vi gjort

Undersøgelsen bygger på to spørgeskemaundersøgelser blandt henholdsvis kvalitetsmedarbejdere og pædagogiske ledere på erhvervsuddannelserne. Der blev indsamlet henholdsvis 63 og 173 besvarelser, hvilket giver svarprocenter på 77 % og 66 %. Herudover er der gennemført casestudier på 6 forskellige erhvervsskoler. I casestudier indgik kvalitative interviews med i alt 19 lærere, 14 pædagogiske ledere og 9 kvalitetsmedarbejdere.