Eux er blevet et populært valg blandt de unge, der vil tage en teknisk erhvervsuddannelse i kombination med en studentereksamen. Men eux-eleverne ender oftere i skolepraktik, og mange potentielle praktikvirksomheder mangler kendskab til, hvad eux er for en uddannelse.
Mens flere og flere unge søger ind på en eux, er uddannelsen ikke helt så populær blandt praktikvirksomhederne.
Det viser en ny spørgeskemaundersøgelse blandt praktikvirksomheder, gennemført af Danmarks Evalueringsinstitut (EVA).
Virksomhederne oplever lange skoleperioder som en udfordring
Tal viser, at eux-elever på de tekniske uddannelser har sværere ved at finde en praktikplads end elever på de mere gængse erhvervsuddannelser: 18 % af eux’erne ender i skolepraktik, mod kun 9 % af eleverne på de ordinære eud-forløb.
EVA’s undersøgelse viser, at hver tredje praktikvirksomhed, der endnu ikke har haft en eux-elev ansat, fravælger eux’erne, fordi deres skoleperioder er længere, og eleven dermed er væk fra virksomheden i længere perioder end de almindelige eud-elever.
”For nogle virksomheder kan det virke afskrækkende, at eleven fx er væk i et halv år ad gangen. Det drejer sig især om mindre virksomheder. De kan have svært ved at undvære den arbejdskraft, som eleven udgør,” siger seniorkonsulent Marie Seliger fra EVA.
”For nogle virksomheder kan det virke afskrækkende, at eleven fx er væk i et halv år ad gangen. Det drejer sig især om mindre virksomheder. De kan have svært ved at undvære den arbejdskraft, som eleven udgør,
Det er især virksomhederne i bygge- og anlægsbranchen, der har oplevet de lange skoleforløb som en udfordring. Derfor udvidede man i august 2020 eux-forløbene med et halvt års ekstra praktik i virksomhederne.
”Vores undersøgelse viser, at den ændring har gjort flere praktikvirksomhederne i bygge- og anlægsbranchen mere motiverede for at ansætte eux-elever,” siger Marie Seliger.
Mange potentielle praktikvirksomheder kender ikke eux
Der kan også være en anden forklaring på, at eux’erne oftere ender i skolepraktik, viser EVA’s undersøgelse.
Mange virksomheder kender nemlig slet ikke til uddannelsen.
Halvdelen af dem, der ikke kendte til uddannelsen, ville dog være interesserede i at tilbyde en eux-elev en praktikplads, efter de i forbindelse med EVA’s undersøgelse har fået beskrevet, hvad en eux er.
”Eux er en relativt ny uddannelse, derfor er det forventeligt, at der er virksomheder, der ikke kender til den,” siger Marie Seliger.
”Eux er en relativt ny uddannelse, derfor er det forventeligt, at der er virksomheder, der ikke kender til den,” siger Marie Seliger.
”Men der er behov for en indsats fra både de faglige udvalg og erhvervsskolerne for at kommunikere til virksomhederne, hvilke kompetencer eleverne får med en eux, og hvad de kan bidrage med. Det er vigtigt for, at eleverne kan få en praktikplads og færdiggøre deres uddannelse. Alternativet er, at eleverne falder fra uddannelsen, og at vi som samfund går glip af dygtige faglærte,” siger Marie Seliger.
Virksomhederne er glade for eux’erne – men ikke pga. deres særlige profil
Undersøgelsen viser også, at virksomhederne er glade for de eux-elever, som de har haft i praktik, og at de generelt vurderer, at eux-elever og almindelige eud-elever er lige gode på en lang række parametre.
Det er dog ikke alle praktikvirksomheder, der oplever det som attraktivt, at deres eux-elever får analytiske, skriftlige eller matematiske kompetencer på et gymnasialt niveau, når de går i skole:
Cirka to ud af tre praktikvirksomheder siger, at de enten ikke har en holdning til (41 %), finder det mindre attraktivt (19%) eller slet ikke attraktivt (8 %), at deres elever også har kompetencer på et gymnasialt niveau.
Det synes Marie Seliger ikke er så overraskende:
”De gymnasiale kompetencer giver eleverne adgang til at læse videre på lige fod med elever med en tre-årig gymnasial uddannelse. For eleven kan det virke som motivationsfaktor i forhold til at vælge uddannelsen. Men de gymnasiale kompetencer har ikke nødvendigvis værdi for den enkelte virksomhed. En lille tømrervirksomhed har en række konkrete opgaver, som skal løses, og for den type virksomhed er elevens erhvervsfaglige og personlige kompetencer naturligvis de vigtigste,” siger Marie Seliger.
Store praktikvirksomheder en undtagelse
En undtagelse er de store praktikvirksomheder, der ifølge undersøgelsen i højere grad kan se, at elevernes dobbeltprofil kan tilføre værdi for dem.
”Store praktikvirksomheder har måske lettere ved at se, hvordan elevens gymnasiale kompetencer kan omsættes i praksis, og der kan være flere udviklingsmuligheder for eleven internt i virksomheden”, siger Marie Seliger.
”Store praktikvirksomheder har måske lettere ved at se, hvordan elevens gymnasiale kompetencer kan omsættes i praksis, og der kan være flere udviklingsmuligheder for eleven internt i virksomheden”, siger Marie Seliger.
Rapporten bygger på en spørgeskemaundersøgelse blandt praktikvirksomheder, der er godkendt til at ansætte elever fra mindst en af de tekniske erhvervsuddannelser, der udbydes med eux. Spørgeskemaet er både besvaret af virksomheder, der har haft eux-elever ansat, og virksomheder, der ikke har. 4.599 praktikvirksomheder har deltaget. Af de 4.599 har 1.342 virksomheder haft eux-elever ansat.
