Det er tid til at følge op på den årlige trivselsundersøgelse på gymnasiet og erhvervsuddannelserne. Hvordan følger man op, når eleverne er sendt hjem?
”Mennesker trenger mennesker”. Sådan lød det i ungdoms-tv-serien SKAM, der som en af sine tematikker viste, hvordan man som ung har brug for fællesskabet for at finde sig selv.
Midt i en corona-tid er der imidlertid blevet meget længere mellem de unge, især under hjemsendelserne, hvor alle fællesskaber, både de faglige og sociale, er flyttet ind på teams, zoom eller meet.
Det er gået ud over trivslen og motivationen hos de unge, noget, mange ungdomsuddannelser sikkert kan læse i deres årlige elevtrivselsundersøgelser i disse dage, vurderer to chefkonsulenter på EVA, Kristine Hecksher og Sita Michael Bormann, der følger trivslen på ungdomsuddannelserne tæt.
Mange ting er blevet påvirkede af restriktionerne under coronaen – undervisningens faglige indhold, usikkerhed om eksamener og fremtiden - og elevernes fællesskaber er under pres. Mest under hjemsendelserne, men også i perioderne på skolerne, hvor eleverne ikke måtte mødes på tværs af grupper eller klasser. Det har udfordret de sociale og faglige fællesskaber, siger konsulenterne.
”Man kan roligt gå ud fra, at det har været svært at gå i skole under corona. Eleverne har haft begrænsede muligheder for faglige fællesskaber, og uddannelserne har ikke haft mulighed for at lave de tiltag, de normalt kan for at skabe større trivsel blandt eleverne,” siger Kristine Hecksher.
Læs også: Sådan tager Mercantecs trivselskonsulenter hånd om udsatte elever under corona.
”Man kan roligt gå ud fra, at det har været svært at gå i skole under corona. Eleverne har haft begrænsede muligheder for faglige fællesskaber, og uddannelserne har ikke haft mulighed for at lave de tiltag, de normalt kan for at skabe større trivsel blandt eleverne”
Ungdomsuddannelserne har netop modtaget tallene omkring deres egne elevers trivsel. Senere på året offentliggøres det samlede resultatet på landsplan.
Der er sikkert mange, der er i tvivl om, hvordan de skal følge op på elevtrivselsundersøgelsen i år, fordi året har været helt usædvanligt, og fordi eleverne ikke er fysisk til stede på skolerne, vurderer Kristine Hecksher.
”Men det sidste man bør gøre, er at droppe at følge op, selvom vilkårene for det er så dårlige lige i år. Og der er måske netop et endnu større behov i år,” siger Sita Michael Bormann.
”Når man bare ser på tallene i en spørgeskemaundersøgelse, er det aldrig til at vide, hvad der ligger bag svarene, og derfor er det som altid afgørende at inddrage elevernes perspektiver og løsningsforslag. Man kan sagtens involvere eleverne i opfølgningen, og dedikere noget af onlineundervisningen til at handle om trivslen,” supplerer Kristine Hecksher.
I opfølgningen på trivselsundersøgelsen er det vigtigt at tale med eleverne om, hvad der kan være motiverende for dem.
”Mange skoler plejer at følge op på trivselsmålingerne ved at tale med eleverne om resultaterne klassevis eller via fokusgruppeinterviews. Når det nu ikke er muligt, kan man måske lave de opfølgende interviews med udvalgte elever online eller gennemføre virtuelle fokusgruppeinterviews med mindre grupper. Det er også muligt at nedsætte virtuelle arbejdsgrupper med elever og lærere, der kan følge op.”
Selvom hverdagen forhåbentlig snart ser bedre ud på ungdomsuddannelserne, så er det rigtig vigtigt at sætte fokus på elevernes trivsel lige nu, og her er trivselsmålingen en god anledning, påpeger EVA’s konsulenter.
”Og så er det vigtigt at følge op med alle de trivselsaktiviteter, man har mulighed for at lave under nedlukningen,” afslutter Kristine Hecksher.
