DEBAT

Faglærte har brug for digital dannelse

30/04 2019

En analyse fra Danmarks Evalueringsinstitut viser, at der er behov for at styrke de almene digitale kompetencer på erhvervsuddannelserne. Det kræver, at de ansvarlige aktører sammen afklarer, hvordan eud-elevernes digitale kompetencer fremadrettet sikres.

Indlægget har været bragt på Altinget 25. april

Den stigende digitalisering af samfundet er ikke til at komme udenom.

Den stiller nye krav – også til de faglærtes kompetencer. Som borgere skal de kunne betjene e-boks, sortere i fakta og fake news, begå sig på sociale medier, sikre deres data og deres digitale fodspor og meget mere.

Samtidig medfører digitaliseringen en øget automatisering af de arbejdsopgaver, de faglærte i dag udfører, og de faglærte skal løbende sætte sig ind i nye teknologier og kunne indgå i komplekse digitale arbejdsgange.

Endelig vil de faglærte i fremtiden skulle tage både deres grund- og efter- og videreuddannelse i et uddannelsessystem, hvor deres faglige udbytte vil afhænge af deres evne til at bruge digitale læringsplatforme og læringsteknologier.

I dag undervises der i digitale kompetencer og digital dannelse i grundskolen, ligesom de digitale kompetencer er en del af læreplanerne på de gymnasiale uddannelser.

På erhvervsuddannelsesområdet er der dog mindre fokus på det, man kan kalde almene digitale kompetencer, altså de kompetencer, som alle erhvervsuddannelseselever − uanset fagretning – har brug for. Derved er der risiko for, at eleverne på erhvervsuddannelserne ikke i tilstrækkelig grad rustes til den digitale fremtid, der venter dem.

Glem ikke digitale kompetencer

Den nye EUD-aftale ”Fra folkeskole til faglært” sætter fokus på, at erhvervsuddannelserne skal give eleverne en ”stærk ramme for dannelse i form af karakterdannelse og faglig stolthed”. Meget tyder imidlertid på, at der også er brug for en stærk dannelse på det digitale felt.

En analyse fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), offentliggjort i marts, peger på, at der er behov for en række almene digitale kompetencer, hvis de faglærte skal være rustet til fremtiden. Gennem workshops med et bredt udvalg af aktører fra erhvervsuddannelsessektoren samt en kortlægning af de nordiske erfaringer på området, identificerer EVA syv kompetenceområder, der er relevante for alle elever på erhvervsuddannelserne.

De syv kompetenceområder er: 1) Forståelse af og refleksion over digitale teknologiers logikker 2) sikker digital færden 3) informationskompetencer 4) læring med digitale teknologier 5) udvikling af digitale løsninger og digital produktion 6) digitale arbejdsgange og 7) digital dømmekraft og kommunikation.

Kompetenceområderne er vigtige, for at fremtidens faglærte kan begå sig i samfundet og på arbejdsmarkedet. Men de er også vigtige, hvis erhvervsuddannelserne fremadrettet skal være relevante og attraktive for unge at vælge.

Fire modeller for implementering

Erhvervsuddannelsernes opbygning og styringsmodel sætter imidlertid nogle særlige rammer for, hvordan almene digitale kompetencer konkret kan integreres i uddannelserne. Styringsmodellen indbefatter, at både Undervisningsministeriet og de faglige udvalg − bestående af repræsentanter for arbejdsgivere og fagforeninger inden for det pågældende erhverv − fastlægger uddannelsernes indhold.

Det giver en nærhed til arbejdsmarkedet, som kan være med til at gøre arbejdet med digitale kompetencer relevant og konkret for eleverne. Omvendt betyder strukturen, at det kan være svært at finde plads til kompetencer, der ikke er fagspecifikke.

Desuden kan opdelingen i grundforløb, praktikforløb og skoleforløb gøre det vanskeligt at sikre den fornødne progression og sammenhæng i elevernes kompetencedannelse.

EVAs behovsanalyse peger på fire forskellige modeller for at gøre almene digitale kompetencer til en del af erhvervsuddannelserne. Modellerne udelukker ikke hinanden og har hver især fordele og ulemper.

De fire modeller er:

  1. Almene digitale kompetencer kan blive en del af grundforløbene ved at gøre dem til en del af de eksisterende obligatoriske fag på grundforløb. Det er imidlertid kun de yngste elever, der tager grundforløb 1 – og den model vil derfor ikke sikre, at der bygges videre på kompetencerne efterfølgende.
  2. Almene digitale kompetencer kan gøres til en del af undervisningen i et eller flere eksisterende grundfag på grundforløb 2 og i hovedforløbet. Undervisningsministeriet fastlægger indholdet i grundfagene, mens  de faglige udvalg vælger, hvilke fag der skal indgå i den enkelte uddannelse. Hvis nogle af de almene digitale kompetencer skrives ind i bekendtgørelserne for for eksempel matematik eller samfundsfag, vil der være mulighed for, at eleverne arbejder med at styrke disse kompetencer i fagene.
  3. Almene digitale kompetencer kan være et selvstændigt fag. Undervisningsministeriet har for nylig præsenteret det nye grundfag erhvervsinformatik. Hermed lægger ministeriets op til, at almene digitale kompetencer skal have plads på erhvervsuddannelserne. Faget skal det enkelte faglige udvalg aktiv vælge. Derfor er det endnu uklart, hvor mange erhvervsuddannelser faget bliver en del af, samt hvilke nuværende valgfag der udgår. Desuden er faget kun berammet til to uger. 
  4. Almene digitale kompetencer kan blive et fokus under oplæringen i praktikvirksomheden, hvis de skrives ind i praktikmålene. Praktikmålene fastlægges af de faglige udvalg, så hvis de almene kompetencer skal ind her, kræver det, at de faglige udvalg prioriterer det.

Alle de fire modeller stiller krav til lærernes og for den sags skyld også virksomhedernes didaktiske kompetencer i forhold til at understøtte udviklingen af elevernes almene digitale kompetencer i og på tværs af forskellige fag og praktikophold. 

Plads til almendannelse på erhvervsuddannelserne

Diskussionen af de almene digitale kompetencers plads i erhvervsuddannelserne peger på, at der er tale om en ny dannelsesopgave for erhvervsuddannelser. Det giver anledning til at spørge, om der er tilstrækkelig plads i erhvervsuddannelserne til at sikre kompetencer af bred, almendannende karakter?

Erhvervsuddannelsernes orientering mod specifikke brancher kan komme til at overskygge, at unge, uanset hvilken uddannelse de tager, har brug en bred dannelse, også på det digitale område.

EVAs analyse peger på, at kompetencer af en almen og tværgående karakter kan være vanskelige at passe ind i det nuværende system og tidsramme. Derfor er der brug for, at de ansvarlige aktører sammen afklarer, hvordan de almene digitale kompetencer kan sikres på tværs af de enkelte erhvervsuddannelser.

Digitaliseringen er et vilkår – også for de faglærte.