DEBAT

Fokus på kreativitet kan give modvægt til præstationskulturen

25/03 2020

Hvis gymnasielærere tilrettelægger undervisning og opgaver, hvor nysgerrighed, kreativ tænkning og en afsøgende tilgang honoreres, kan det tydeliggøre for eleverne, at det at forsøge og nogle gange fejle er en vigtig del af det at lære nyt.

I Regeringens forståelsespapir står det, at man vil ”fremme børn og unges trivsel, og mindske præstationskulturen”. Og rundt om på landets gymnasier nikker man genkendende til, at tendenser til et ensidigt præstationsfokus er at finde blandt en del af eleverne og kan give både faglige og sociale udfordringer.

Ofte begrundes ambitionerne om at give kreativitet en større rolle i skole- og uddannelsessystemet med, at kreativitet er en vigtig kompetence på fremtidens omskiftelige og digitaliserede arbejdsmarked. Eller argumentet lyder, at elevernes kreativitet bør trænes, fordi det kan styrke elevers muligheder for at deltage som selvstændige og kritiske samfundsborgere. Argumenter om at kreativitet kan have betydning for individets trivsel og motivation er mindre fremtrædende.

Men en ny undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut, EVA, peger på, at undervisning, der sigter på at styrke elevernes kreativitet, kan virke som en modvægt til præstationskulturen i gymnasiet.

Kreativitet på skoleskemaet

Som en del af gymnasiets formålsparagraf fremgår det, at gymnasiet skal ”udvikle elevernes kreative og innovative evner og kritiske sans”. Samtidig er der i dag flere af gymnasiets fag end nogensinde, som ifølge læreplanerne skal bidrage til at udvikle elevernes kreativitet (ofte formuleret som eleverne kreative ”kompetencer” eller ”evner”). Det gælder på tværs af STX, HTX, HHX og HF i fag som fx musik, musik og lydproduktion, mediefag, fysik, dansk, matematik, engelsk og historie*. Det vil sige, at lærere og skoler har en opgave som består i at udvikle gymnasieelevernes kreativitet som en del af den faglige undervisning.

Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har på den baggrund set nærmere på, hvordan lærere i en række udvalgte fag forstår, hvad det vil sige at være kreativ i deres fag, og hvordan de i praksis arbejder med at styrke elevernes kreativitet som en del af deres undervisning i fagene. Undersøgelsen belyser desuden, hvilken værdi lærere og elever oplever, at denne slags undervisning har for elevernes læring, dannelse og trivsel.

*Musik (A, B & C niveau på STX samt C niveau HF), musik og lydproduktion (C niveau på HTX), mediefag (B & C niveau på STX samt C niveau på HF), fysik (A, B & C niveau på STX samt A & B niveau på HTX), dansk (A niveau på STX, HTX og HHX), matematik (A & B niveau på HTX samt A, B & C niveau på HHX), engelsk (A & B niveau på STX, A & B niveau på HTX, A niveau på HHX samt B niveau på HF) og historie (A niveau på STX).

Kreativitet som bidrag til trivsel og en nysgerrig læringskultur

Der tales meget om en usund præstationskultur på landets gymnasier – og i den offentlige debat. At være orienteret mod at præstere er ikke et onde i sig selv, men det kan gå ud over elevernes læring, hvis opmærksomheden mod at præstere undergraver elevernes nysgerrighed og fokus på opgaven.

Flere lærere, der har deltaget i EVAs undersøgelse, fortæller, at en del elever hellere vil skrive af fra en kammerat, hvis de har svært ved en opgave, end prøve sig frem og dermed risikere at fejle. Eksempler som dette illustrerer en forskydning fra et fokus på læring til et fokus på resultater, og det tydeliggør, at nogle elever er præget af en defensiv præstationsorientering, der er kendetegnet ved en angst for at fremstå dum.

EVAs undersøgelse viser, at undervisning, der har elevernes kreativitet i fokus, kan styrke trivslen og en nysgerrig læringskultur. Det drejer sig bl.a. om, at eleverne involverer sig i opgaver på baggrund af en reel interesse og er mindre optagede af at ”please” læreren og mindre bange for at begå fejl. I undervisning med fokus på elevernes kreativitet kan eleverne udvikle en større forståelse for værdien af at gøre forsøg og prøve sig frem.
 

Åbne opgaveformer, procesfokus og læreren som forbillede

Hvad er det så, der konkret kan medvirke til at fremme en nysgerrig læringskultur? EVAs undersøgelse viser, at opgaver der bygger på elevernes interesser, og hvor nysgerrighed og en afsøgende tilgang honoreres, kan medvirke til at give eleverne et billede af, at det at begå fejl er en del af en læreproces. Samtidig kan åbne opgaveformer, hvor der ikke er en fast fremgangsmåde – og en fast løsning, som eleverne kan bruge som rettesnor for, hvad der giver en høj karakter – skubbe eleverne til at rette fokus mod deres egne idéer og løsninger på opgaven frem for mod lærerens forventninger og ønsker.

Undervisningsformer, der vægter kreative processer i lige så høj grad eller højere end resultater, hvor eleverne fx arbejder med idéudvikling, med at eksperimentere, lege og analysere problemer, kan ligeledes styrke elevernes forståelse af, at forsøg og fejl kan dygtiggøre dem. Her kan fremhæves faget teknologi på HTX, som har et indbygget procesfokus, og hvor eleverne oplever at blive belønnet for at kunne gebærde sig i en lærings- og udviklingsproces. Ligeledes er port folio i billedkunst et eksempel på et værktøj, som skubber fokus fra resultater til læreprocesser.

En gruppe elever i EVAs undersøgelse oplever det som positivt, når undervisning og læring handler om deres faglige udvikling, og ikke primært fokuserer på eksamen. Eleverne fortæller, at de i den pågældende undervisning oplever, at de ikke kun er i skolen for ”at få et godt afgangsbevis, men føler, at man er der for en anden grund, og for at lære at komme videre i livet”. Andre elever siger, at ”det er fedt, at fokusset ikke kun er på karakteren, men at man også arbejder sig frem imod noget med udvikling”.
 

Læreren sætter rammen

Undersøgelsen peger også på, at lærerens rolle i undervisning, hvor der er fokus på elevernes kreativitet, kan have en betydning for, om eleverne fokuserer på at have det rigtige svar, eller om de også tør stille spørgsmål. De deltagende lærere fortæller, at de aktivt arbejder med at mindske asymmetrien mellem lærer og elev bl.a. ved at udtrykke, at der også er ting, som læreren ikke ved, og ved selv at turde eksperimentere og fejle.

Når lærere arbejder med at styrke elevernes kreativitet, bl.a. ved at italesætte, at det at forsøge og nogle gange fejle kan være lærerigt, ved at arbejde med leg og eksperimenter og med at udfordre idéen om ét facit, så er der altså tegn på, at det kan medvirke til at fremme en læringskultur, hvor eleverne i mindre grad holder sig tilbage af strategiske årsager og i højere grad engagerer sig i det faglige stof på baggrund af interesse og nysgerrighed. 

Det er dog vigtigt at påpege, at undervisning med fokus på elevernes kreativitet ikke er noget columbusæg. Undervisningen kan tilrettelægges, så den udgør en modvægt til præstationskulturen. Men da præstationskulturen bl.a. udspringer af et skole- og uddannelsessystem, hvor der lægges vægt på præstation, bedømmelse og karakterer, og hvor et 12-tal gives for den fejlfrie præstation, kan udfordringerne ikke løses alene ved at omlægge undervisningen. Desuden er der elever, som kan opleve forventningen om at være idérige og kreative som et pres, der kan give en usikkerhed ift. om man er ”kreativ nok”.

Der kan være forskellige gode grunde til at styrke gymnasieelevernes kreativitet. Et af dem er, at denne slags undervisning kan hjælpe til at få bedre balance mellem et fokus på præstationer og et fokus på nysgerrighed som drivkraft i elevernes læringsprocesser.

Fem tilgange til at arbejde med elevers kreativitet i undervisningen

Undervisning med fokus på elevernes kreativitet kan se ud på mange forskellige måder. EVA har på baggrund af forskellige faglæreres konkrete erfaringer beskrevet fem pædagogiske tilgange og greb, som lærere kan anvende i undervisningen med henblik på at styrke elevernes kreativitet som en del af den løbende faglige undervisning. Til at styrke elevernes kreativitet anvender lærerne åbne opgaver, rammesætning og benspænd og problemløsningsopgaver. Desuden anvender de ofte en legende tilgang og sætter fokus på proces frem for resultat og herunder gør de brug af en dialogisk og spørgsmålsorienteret undervisning.