PRESSEMEDDELELSE

Gymnasieelever taber ved at komme til eksamen i naturvidenskabelige højniveaufag

16/11 2016

Hvis du har matematik eller fysik som højniveaufag i gymnasiet, vil du gennemsnitligt set få lavere karakterer til både mundtlig og skriftlig eksamen, end du fik i årskarakterer. Derimod får du gennemsnitligt set den samme karakter til eksamen, som du fik i årskarakter i fagene dansk, engelsk og samfundsfag. Det fremgår af en ny registeranalyse fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA).

Gymnasieelever får i gennemsnit højere årskarakterer i naturvidenskabelige højniveaufag, end de kan leve op til ved eksamen, med undtagelse af i mundtlig biologi. Derimod tegner der sig et billede af, at årskarakterer og eksamenskarakterer i højere grad flugter i fagene dansk, engelsk og samfundsfag. Det viser en ny registeranalyse af forskelle mellem årskarakterer og eksamenskarakterer på de ni største højniveaufag for stx-studenter i årene 2008-2014. De ni største højniveaufag er fysik, biologi, musik, matematik, tysk, engelsk, samfundsfag, dansk og spansk.

I gennemsnit får eleverne til skriftlig eksamen i fysik, biologi og matematik hhv. 1,29, 1,11 og 0,88 karakterpoint under de skriftlige årskarakterer. Faktisk dumper mere end hver 10. til skriftlig eksamen i matematik og fysik. Til skriftlig eksamen i fag som samfundsfag, engelsk og dansk får eleverne derimod kun hhv. 0,69 0,77 og 0,68 karakterpoint under de skriftlige årskarakterer.

Mindre forskel på de mundtlige end på de skriftlige års- og eksamenskarakterer

På de mundtlige karakterer er forskellen mellem årskarakterer og eksamenskarakterer generelt mindre. Den største forskel er i biologi, hvor de mundtlige prøvekarakterer ligger 0,97 karakterpoint over de mundtlige årskarakterer. I fysik og matematik ligger de mundtlige eksamenskarakterer hhv. 0,47 og 0,42 karakterpoint under de mundtlige årskarakterer, hvorimod eksamenskaraktererne i fag som dansk og engelsk blot ligger hhv. 0,32 og 0,30 karakterpoint over årskaraktererne. Ifølge evalueringskonsulent hos EVA Sarah Richardt Schoop skal årskarakterer og eksamenskarakterer ikke nødvendigvis være ens, men forskellen bør ikke være for stor, da det skaber tvivl om, hvorvidt karaktergivningen er valid:

”Der findes ikke nogen formel rettesnor for, hvor store forskellene mellem årskarakterer og eksamenskarakterer må være, og årskarakterer og eksamen måler også forskellige ting og har forskellige pædagogiske formål. Men det er klart, at når der er så store udsving, som vi ser i de naturvidenskabelige fag, hvor eleverne bliver stillet dårligere karaktermæssigt ved at komme til eksamen, så bør det give anledning til eftertanke: Er der den ønskede sammenhæng mellem undervisning og eksamen, så eksamen afspejler de mål og kompetencer, der er sat for faget?” udtaler Sarah Richardt Schoop.

Resultaterne tegner et andet billede af karaktergivningen end lærerne selv oplever. En tidligere EVA-undersøgelse har vist, at lærerne opfatter bedømmelseskriterierne i de naturvidenskabelige fag mere eksakte og håndgribelige, mens de er langt mere usikre ift. karaktergivningen i humanistiske og samfundsvidenskabelige fag.

Om datagrundlaget

Notatet bygger på registerdata om karakterer for de ni største højniveaufag på gymnasieområdet for samtlige elever, der er blevet studenter i perioden 2008-2014. Notatet ser dels på mundtlige og skriftlige års- og prøvekarakterer i de ni største A-niveaufag med både en mundtlig og skriftlig dimension (dansk, matematik, engelsk, fysik, samfundsfag, biologi, spansk, tysk – fortsætter og musik). Dels på mundtlige års- og prøvekarakterer i samtlige fag på A-, B- og C-niveau.