ARTIKEL

”Gymnasiet betød, at jeg nu er mere end én med Asperger”

29/02 2012

Elever med Aspergers syndrom klarer både studentereksamen med høje karakterer og kommer ind på videregående uddannelser efter at have gennemført særligt tilrettelagte gymnasieforløb. Det viser EVA’s evaluering af tre forsøgsordninger, der har kørt på Paderup Gymnasium og Høje-Taastrup Gymnasium.

24-årige Erling Rytter havde udsigt til at tilbringe sit professionelle voksne liv på et beskyttet værksted. Det gør nemlig de fleste, der, ligesom ham, har diagnosen Aspergers syndrom. I stedet læser han i dag til lærer i Århus. Hans linjefag er engelsk og musik, og han har en stor vennekreds på studiet. For tre år siden havde han ikke troet, det var muligt.

”Før var jeg en lukket og ensporet person, jeg havde et stempel i panden om, at jeg var anderledes. I gymnasiet fik jeg selvtillid og selvværd, og det åbnede nye muligheder.”

Gymnasieklasser på særlige vilkår

Erling Rytter er en ud af 23 unge med Aspergers syndrom, der har været del af en forsøgsordning med særlige gymnasieklasser på blandt andet Paderup og Høje-Taastrup Gymnasium. Undervisningen i klasserne er tilrettelagt ud fra elevernes særlige behov. Der er max 10 elever i klassen, hver elev har en bås, hvor han kan sidde, når der skal arbejdes individuelt, der er obligatoriske lektielæsningsmoduler, og hver elev har en mentor på skolen.

Forsøgsordning en succes

De første hold studenter sprang ud i sommer. Deres samlede eksamensresultater ligger tæt på karakteren 7, hvilket svarer til landsgennemsnittet. Souschef Rikke Sørup, EVA, der har stået bag EVA’s evaluering af forsøgsordningen, konstaterer, at gymnasieklasserne er en succes:

”Eleverne har klaret sig godt, selv i det flerfaglige studieretningsprojekt og prøven almen studieforberedelse, som stiller ekstra høje krav til blandt andet selvstændighed, abstraktionsevne og overblik. Krav, som mennesker med Aspergers syndrom kan have svært ved at honorere.”

Elever nu på videregående uddannelser

I dag er 16 af de 23 elever fra forsøgsklasserne i gang med en videregående uddannelse, mens to er i gang med andre former for uddannelse. Ifølge evalueringen ville eleverne med Aspergerdiagnosen ikke have klaret gymnasieforløbet uden særlig støtte. Og deri ligger der et dilemma, konstaterer Rikke Sørup:

”Skolerne skal på den ene side støtte eleverne, fordi de har svært ved kompleksiteten i de flerfaglige elementer af uddannelserne, og på den anden side ligger det i gymnasiebekendtgørelsen, at eleverne netop skal udvikle komplekse kompetencer for at blive studieparate. Det vil først på et senere tidspunkt være muligt at undersøge, hvordan det rent faktisk går eleverne, når de kommer i gang med en videregående uddannelse, hvor de i højere grad skal studere på normale vilkår,” siger Rikke Sørup.

Fået styrket sociale kompetencer

Der er dog ingen tvivl om, at eleverne har fået et godt fundament med fra gymnasiet. Ifølge evalueringen kan lærere og forældre se en udvikling af elevernes selvstændighed og abstraktionsevne samt en styrkelse af deres sociale kompetencer. Det nikker Erling Rytter genkendende til.

”For tre år siden havde jeg ingen vennekreds overhovedet. Jeg gik hjem fra skole og sov, indtil jeg skulle i skole igen. Nu har jeg masser af venner og en forlovet. Det kan jeg takke gymnasiet for,” siger Erling Rytter og fortsætter:

”Vi kom alle ind på lige vilkår. Alle var anderledes. Så hvis du havde en dårlig dag, behøvede du ikke at skjule det. De andre kender situationen. Selv om det selvfølgelig ikke er et kæmpe selvtillidsboost at komme i specialklasse, fjerner det et kæmpe pres, at du ikke behøver at holde en facade, men kan være dig selv.”

Mødet med en almindelige 3.g

I 3.g gennemførte Erling Rytter og hans klassekammerater enkelte valgfag på almindelige hold sammen med andre 3.g-elever. Noget, der kan være en udfordring for elever med Aspergerdiagnosen, med flere elever, mere uro og mindre struktur. For Erling Rytter var overgangen ikke slem.

”På det tidspunkt havde vi et godt fundament at arbejde ud fra. Vi kendte de andre elever, og også nogle af de lærere, vi kom til at få. Og så var vi på det tidspunkt blevet bedre til at tackle at studere. Man lærer, at det ikke gør så meget, hvis ikke alt er skemalagt. Selv om ikke alt går som det plejer, er der nogle til at støtte dig, så det ikke går galt. Det er ok at tage nogle chancer,” siger Erling Rytter.

Ikke alle har lige let ved uforudsigelighed

Evalueringen viser dog, at det ikke var lige let for eleverne med Aspergerdiagnosen at blive inkluderet i de almindelige 3.g-klasser.

”Nogle havde det fint med at prøve sig selv af. Andre var meget glade for at komme tilbage til deres egen specialklasse med mere struktur og ro,” siger Rikke Sørup.

Vigtigt at optage de rigtige

Successen med specialklasserne har betydet, at søgningen til dem er steget. De seneste år har der været mange flere ansøgere til klasserne, end gymnasierne har plads til. Rikke Sørup peger på, at det i den forbindelse er vigtigt at tage stilling til, hvem der i fremtiden skal have mulighed for at blive optaget.

”Hvis forsøgene fortsætter, er det vigtigt at finde frem til de elever, der har det største behov, og som samtidig har en realistisk mulighed for at gennemføre uddannelsen. Klasserne for elever med aspergerdiagnosen er et rigtig godt tilbud til gymnasieegnede elever, der ikke kan inkluderes enkeltvis i normale klasser. Man bør altså sørge for, at optagelsesproceduren sikrer, at det også netop er dem, der kommer ind.”

Fakta om Aspergers syndrom

Aspergers syndrom er en diagnose inden for autismespektret.
Mennesker med diagnosen Aspergers Syndrom er meget forskellige. Nogle kan klare sig i en almindelig skole, andre har bedst af at gå i en specialskole, hvor der tages hensyn til deres funktionsnedsættelse. De kan have svært ved at tænke abstrakt og har typisk brug for en høj grad af forudsigelighed og struktur i hverdagen.

Nogle med Aspergers syndrom kan lære at være sociale og har god brug af redskaber og strategier, der gør det muligt for dem at indgå i sociale sammenhænge. Andre forstår ikke glæden ved socialt samvær og foretrækker at være alene. Kun en ud af fem med diagnosen Aspergers syndrom er piger.
Kilder: www.autisme.dkhttp://www.aspergers.dk/ - nu Psykologisk RessourceCenter.