DEBAT

Gymnasiet er det naturlige valg for mange unge

23/04 2019

Praktikpladser og erhvervsuddannelsernes status ligger meget langt nede på listen, når de unge skal begrunde deres uddannelsesvalg. Først og fremmest vil de bare gerne udskyde valget.

Indlægget har været bragt i Jyllands-Posten 7. april

Mange unge overvejer en erhvervsuddannelse, men ender alligevel i gymnasiet. Det viser en ny undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut, EVA. I 2018 gik 45 % af de unge videre på en ungdomsuddannelse efter 9. klasse - 39 % søgte ind i gymnasiet, mens kun 6 % søgte ind på en erhvervsuddannelse. Af dem, der vælger gymnasiet, var det 24 %, der også havde overvejet en erhvervsuddannelse.

Der er altså en stor gruppe af elever, der har haft erhvervsskolen med i tankerne for en fremtid, men som alligevel går bort fra ideen og vælger gymnasiet i stedet.

Ikke klar til karrierevalg

I flere år har der været et politisk ønske om, at flere unge skal vælge en erhvervsuddannelse, men trods mange tiltag er søgningen kun steget nogle få procent. Forklaringerne har været talrige: at der manglende praktikpladser, at vejledningen ensidigt pegede mod gymnasiet, at erhvervsuddannelserne havde et dårligt ry eller lav status i den brede befolkning.

EVA’s analyse viser, at der særligt er to grunde til, at de unge fravælger erhvervsuddannelserne. For det første tror de unge ikke, at de vil passe ind på en erhvervsskole, for det andet siger mange, at de ikke føler sig klar til at vælge et konkret erhverv i så ung en alder.

For en del af de unge spiller det desuden ind, at der ikke er nogen af erhvervsuddannelserne, der appellerer til dem, ligesom de oplever, at en erhvervsuddannelse vil give dem dårlige muligheder for at videreuddanne sig. Ehvervsskolernes dårlige omdømme eller manglen på praktikpladser spiller derimod en meget lille rolle i de unges fravalg, viser undersøgelsen.

Særligt når det gælder forhold vedrørende fremtidsmuligheder, ses store forskelle mellem de unge, der vælger en gymnasial uddannelse og dem, der søger mod erhvervsskolerne. 76 % af de unge, som har valgt en gymnasial uddannelse, svarer, at det i høj grad har betydning, at uddannelsen giver gode muligheder for videre uddannelse. Det gælder kun 36 % af de unge, der har valgt en erhvervsuddannelse. Ligeledes svarer 76 % af de unge, der har valgt en gymnasial uddannelse, at det i høj grad har betydning, at uddannelsen holder mulighederne åbne, mens det kun gælder 47 % af de unge, der har valgt en erhvervsuddannelse.

Systemet bør gentænkes

De unges valg og fravalg af ungdomsuddannelse hænger tæt sammen med deres syn på og forestillinger om de forskellige ungdomsuddannelser. ”Gymnasiet er det normale valg” lyder det, når de unge i EVA’s undersøgelse skal sætte ord på, hvordan de ser på de forskellige ungdomsuddannelser. Udover at være ”det normale” er de gymnasiale uddannelser ”hårde” og ”boglige”, samtidig med at de ”holder dine muligheder åbne” og ”forbedrer dine vilkår”. Mange unge oplever desuden, at en studentereksamen er noget, man er ”nødt til” at have, hvis man vil klare sig.

Når de unge skal svare på, hvordan de ser på erhvervsuddannelserne, lyder det, at ”når man vælger en erhvervsuddannelse, vælger man en vej for resten af livet”. Denne opfattelse gør, at flere unge oplever, at det er svært at vælge en erhvervsuddannelse

Det bekræfter endnu engang, at en af de allerstørste barrierer for at få flere unge til at starte på en erhvervsuddannelse er, at mange unge har svært ved allerede i 9. klasse at lægge sig fast på fremtidigt erhverv. Det er der ganske få 15-16-årige, der føler sig parate til.

Når man fra politisk hold ønsker, at flere unge skal vælge en erhvervsuddannelse, er man nødt til at tage dette med i betragtningerne.

Udspillet ”Fra folkeskole til faglært” rummer mange gode tiltag: mere samarbejde mellem grundskoler og erhvervsuddannelser, et nyt obligatorisk undervisningsforløb i uddannelses- og erhvervskendskab samt bedre kommunikation af videreuddannelsesmulighederne med en eud. Men udspillet adresserer ikke den altoverskyggende problemstilling: De unge har brug for at udvikle deres interesser og afprøve sig selv, før de er klar til at vælge en uddannelse, der leder til et specifikt erhverv.

Derfor bør man overveje, om ungdomsuddannelsesystemet egentlig er hensigtsmæssigt indrettet, når der er så stor forskel på, hvor specifikke valg de unge skal tage efter grundskolen. Og om det vil få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse, hvis denne vej giver mulighed for, at den unge kan blive klogere undervejs og bygge ovenpå og ved siden af.