ARTIKEL

Når Sartre er en fremmed middagsgæst

30/05 2011

DEBAT: Flere og flere gymnasieelever kommer fra hjem, hvor hverken mor eller far har gået i gymnasiet. Reformen har fået skylden for at gøre det sværere for de gymnasiefremmede at klare sig godt. Vi har taget temperaturen på debatten, som især handler om studieretningsprojektet og AT på det almene gymnasium.

I 2010 sprang ca. 21.400 danske unge på den studentervogn der kører ud fra det almene gymnasium - hvilket er flere end nogensinde før.  Lidt mere end hver tredje kom fra et hjem hvor hverken mor eller far gik på gymnasiet. Det giver i sig selv de unge dårligere chancer for at komme igennem deres gymnasieuddannelse, viser forskning. Og så er der reformen. Gymnasieverdenen strides om hvorvidt den har gjort det endnu sværere for de gymnasiefremmede unge at komme i mål med deres uddannelse.

Sværere at klare sig i stx som gymnasiefremmed

En gymnasieuddannelse er en af de vigtigste adgangsbilletter til job, indflydelse og en højere total livsindkomst, viser økonomisk forskning. En af de vigtigste faktorer for om man overhovedet starter på gymnasiet, er om ens forældre har gået der, hvilket også påvirker hvor godt man klarer sig fagligt. Sandsynligvis en gymnasieelev hvis forældre er ingeniør og sygeplejerske, have et gennemsnit der er 0,6 procentpoint højere på den gamle 13-skala end elever hvis forældre ikke har gået på gymnasiet.

Super selvstændige og metafaglige gymnasieelever

Gymnasiereformen fra 2005 omdefinerede hvad eleverne skal være god til: De skal have tjek på hvordan forskellige fag arbejder sammen, og de skal kunne se sit fag i et metaperspektiv. Og så skal de kunne arbejde selvstændigt. Derfor har eleverne almen studieforberedelse (AT) og har brugt 14 dage på at skrive sit store studieretningsprojekt. Det er netop disse to elementer som gymnasieverdenen strides om. For skaber de nye krav flere fordele for de unge hos hvem Sartre sad med ved spisebordet derhjemme? Eller har reformen i stedet givet de gymnasiefremmede et mere fair udgangspunkt?

”Det er jeg uenig i. For i realiteten er gymnasierne blevet bedre til at hjælpe eleverne hvor de er,” siger gymnasievicerektor Susanne Thomsen Jensen.

Metafaglighed vækker splittelse

AT er det fag hvor de nye krav om tvær- og metafaglighed står stærkest. Og netop det er med til at skabe en kulturel kløft. Det mener Lars Olsen, som er cand.phil., forfatter og journalist, og som blandt har skrevet den kulturkritiske bog ”Eliternes Triumf”.

”Reformen forstærkede en meget abstrakt form for tværfaglighed som i højere består af videnskabsteori, metoder osv. Det vil sige at de unge som har et akademisk sprogbrug, og som kan få hjælp hjemmefra, har en lettere gang på jord,” siger Lars Olsen.

Susanne Thomsen Jensen er vicerektor på Odder Gymnasium i Østjylland, og hun er uenig. Hun mener at der er ”jaget en pæl” i diskussionen om videnskabsteori for længe siden, og at gymnasierne er nået frem til at fortolke videnskabsteori som ”anvendt metode”.

”Da reformen kom, var det meget ambitiøst. Det startede med at være STORT, og man diskuterede vildt og inderligt hvad det med AT betød. Nu har det fundet et leje hvor det handler om at lære eleverne at diskutere hvordan man er gået frem, og hvordan man har fundet sin viden. Det er nede på jorden og til at forklare, også for gymnasiefremmede unge,” siger Susanne Thomsen Jensen.

Men Lars Olsen er ikke enig: ”Det kræver simpelthen at du er så godt inde i et fag og en substans før du kan gå meningsfuldt til nogle mere abstrakte tilgange. Hvis man sætter nogle 16-årige drenge til det, vil de fleste allerhøjst kunne reproducere det som læreren siger, eller som står i nogle bøger,” siger Lars Olsen.

”Hey, lad os teoretisere over sandhedsbegreber”

Forsker Lars Ulriksen supplerer diskussionen. Han er ansat ved KU og er en af tre forfattere til bogen ”Når gymnasiet er en fremmed verden” som bygger på forskning i hvordan social arv påvirker gymnasiefremmede elever. Han fortæller at det er et meget stort problem for de gymnasiefremmede elever at forstå hvad der egentlig bliver krævet af dem, og hvad de ”rigtige svar” er, fx hvad der gælder som en gyldig tolkning i dansk.

”AT har et stort potentiale for at imødekomme nogle af de vanskeligheder som de gymnasiefremmede har. Det er et sted hvor der er afsat plads til at diskutere hvad fag er, hvilke kriterier eleverne bliver bedømt ud fra, hvordan man kan arbejde med dem, etc. Problemet er hvordan det bliver forvaltet: Som en konkret diskussion og undersøgelse af konkrete forhold eller som en mere abstrakt diskussion. Hvis man siger ”hey, lad os tage en teoretisk diskussion af sandhedsbegreber”, så forstærker man de gymnasiefremmedes udfordringer,” siger Lars Ulriksen.

Hjemme venter mor og far…

Da sociolog Lars Olsens datter Pernille for nogle år siden skulle lave en 24 timers-eksamen på hf, havde hun i god tid booket sin far til at han kunne være klar til hjælp når det gik løs. Pernille inviterer sin veninde med til seancen med far, og sammen sidder de og roder med Gøsta Esping-Andersens velfærdsstatsmodeller da veninden udbryder: ”Ih, hvor er det fedt du kan hjælpe. Min far gik ud af syvende klasse og blev fejedreng hos DSB, og selvom han er stationsforstander i dag, så har han aldrig været i nærheden af sådan noget her.”

Lars Olsens historie illustrerer én ting man ikke er uenige om, nemlig hvor vigtige mor og far er når eleverne skal løse de selvstændige opgaver som studieretningsprojektet. Projekter fylder meget og tager to uger for eleverne at løse, hvor man tidligere typisk havde én uge til at løse større skriftlige opgaver. Selvom eleverne også før reformen skulle arbejde selvstændigt, er filmen ifølge Lars Olsen knækket dér hvor projektet forlænges fra én til to uger.

”Det tipper balancen og skaber for ulige vilkår,” siger Lars Olsen. 

Eleverne skal ikke sidde alene

I Odder har vicerektor Susanne Thomsen Jensen evalueret alle gymnasiets syv 3.g.-klassers udbytte af blandt andet studieretningsprojektet. Tallene er overraskende positive. Langt de fleste elever vurderer deres udbytte som godt, meget godt eller særdeles godt. Vicerektoren mener at elevernes vurdering skyldes at gymnasiet har indrettet de 14 dage så de følger eleverne tæt. Eleverne arbejder derhjemme et par dage, så på skolen til vejledning og så fremdeles. For det 14 dage lange forløb stiller store krav, medgiver Susanne Thomsen Jensen.

”Men netop derfor har vi skoler måttet påtage os ansvaret for ikke bare at lade eleverne sidde på herrens mark hvis ikke man har forældre der kan hjælpe,” siger Susanne Thomsen Jensen.

Kan både løfte og gøre værre

Forsker Lars Ulriksen peger på at netop det store studieretningsprojekt både kan løfte de gymnasiefremmede elever og gøre livet sværere for dem. Alt afhængig af hvordan skolerne vejleder dem:

”Noget af det der kan være styrken, er at eleverne får mulighed for at arbejde med selvvalgte emner med noget som de selv synes er interessant, og som de kan forbinde til deres eget liv og hverdag. Spørgsmålet er om eleverne får hjælp til at formulere den type problemstillinger”, siger Lars Ulriksen.

”Reformens nye fag har aftvunget os svar på hvad, hvorfor og hvordan vi gør i samtlige fag – det gjorde vi ikke før 2005”, siger Susanne Thomsen Jensen.

Artiklen er også bragt i magasinet "Gymnasiet efter reformen", som EVA udgav i maj 2011.