PRESSEMEDDELELSE

Naturvidenskab styrket efter gymnasiereformen

19/11 2014

Andelen af studenter med en fagkombination, der giver adgang til naturvidenskabelige, sundhedsfaglige og tekniske uddannelser, er steget efter gymnasiereformen fra 2005, og flere studenter bliver optaget på lange naturvidenskabelige, sundhedsfaglige og tekniske uddannelser.

Da Folketinget i 2004 senest vedtog en gymnasiereform, var et af målene at styrke den naturvidenskabelige dimension i gymnasiet. Studenternes formelle niveauer i naturvidenskabelige fag skulle styrkes, og flere studenter skulle læse videre på en naturvidenskabelig uddannelse.

EVA har løbende fulgt udviklingen i studenternes fagniveauer og studenternes søgning til videregående naturvidenskabelige uddannelser og har netop offentliggjort en analyse af de nyeste tal for studenterårgangene 2010, 2011 og hvad angår fagniveauer 2013. Analysen viser at:

Den naturvidenskabelige profil blandt studenterne er styrket

Den naturvidenskabelige profil i gymnasiet er styrket efter gymnasiereformen. En større andel af både stx- og htx-studenter har en fagkombination af matematik på A-niveau samt fysik og kemi på mindst B-niveau. Denne fagkombination er fra 2008 adgangsgivende til stort set alle videregående uddannelser inden for naturvidenskab, sundhed og teknik.

På stx er andelen af studenter med fagkombinationen matematik på A-niveau samt fysik og kemi på mindst B-niveau steget fra 14 % før reformen til 22 % efter reformen (årgang 2013), mens andelen på htx er steget fra 50 % før reformen til 78 % efter reformen (årgang 2013).

Optaget på lange naturvidenskabelige, sundhedsfaglige og tekniske uddannelser er steget

Når man sammenligner årgang 2007 med årgang 2011, er optaget på de lange videregående uddannelser inden for sundhed, teknik og naturvidenskab steget. Optaget på disse uddannelser er samlet set steget med 10 procentpoint. Denne stigning er korrigeret for, at andelen af stx- og htx- studenter, der starter på en lang videregående uddannelse, i samme periode er steget markant.

Især de lange naturvidenskabelige uddannelser har haft en markant stigning i optaget fra årgang 2007 til 2011. Det korrigerede optag er her steget med 18 procentpoint. På de sundhedsfaglige uddannelser er stigningen for samme årgange 4 procentpoint, mens optaget er uændret for de tekniske uddannelser.

Brug af gymnasial supplering hænger tæt sammen med udviklingen i fagniveauer

Ud over fagniveauer og optag på videregående uddannelser har EVA undersøgt udviklingen i brug af gymnasiale suppleringskurser. Her viser de nye tal, at 26 % af studiestarterne på de lange videregående naturvidenskabelige, sundhedsfaglige og tekniske uddannelser har påbegyndt mindst et suppleringsfag efter gymnasiet.

Den store stigning i brugen af GSK skete allerede fra 2006 til 2007, hvor andelen af studenter, der tog GSK inden de påbegyndte en lang videregående sundhedsfaglig, teknisk eller naturvidenskabelig uddannelse, steg fra 17 % til 23 %, mens andelen kun er steget med yderligere 3 procentpoint fra årgang 2007 til årgang 2010. Der er med andre ord ikke noget, der tyder på, at gymnasiereformen har rettet op på den stigning i brug af GSK, der sås fra 2006 til 2007, men omvendt tyder de nyeste tal heller ikke på, at andelen af studiestartere, der tager GSK, stiger mærkbart efter 2007.

Årsagen til stigningen i brug af GSK fra 2006 til 2007 kan til dels tilskrives den markante skærpelse af optagelseskravene til netop de lange videregående naturvidenskabelige og sundhedsfaglige uddannelser, som skete med virkning fra optaget i 2008.

Ser man på, hvilke fag, der suppleres i, er der en tydelig sammenhæng til studenternes fagniveauer før og efter reformen. Således er der en større andel studenter fra 2010 end før reformen, der supplerer i fysik, og tilsvarende færre, der supplerer i kemi, mens andelen der supplerer i matematik er steget lidt med 3 procentpoint fra årgang 2007 til årgang 2010.