1.590 personer - svarende til syv procent af dem, der blev optaget på en videregående uddannelse i 2021 - overvejede eller søgte også en erhvervsuddannelse. Men ønsket om mere boglighed og frygt for lav løn og dårlige arbejdsvilkår fik dem til at vælge erhvervsuddannelsen fra.
Der mangler faglært arbejdskraft i Danmark, og erhvervsuddannelserne har i en årrække oplevet faldende ansøgertal.
Nu viser en ny analyse fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), at der sidste år faktisk var syv procent de nye studerende på videregående uddannelser, der enten overvejede eller søgte en erhvervsuddannelse. Alligevel endte de med at vælge den fra og begynde på en videregående uddannelse i stedet.
”Det er vigtigt at være opmærksom på, at der faktisk er et potentiale blandt de studerende på de videregående uddannelser, når det handler om at få flere til at tage en erhvervsuddannelse. Når vi samtidig tænker på, at næsten hver tredje studerende falder fra på en videregående uddannelse, er det interessant at se, hvilke barrierer der fik dem til at vælge erhvervsuddannelsen fra,” siger Marie Seliger, seniorkonsulent og projektleder på undersøgelsen hos EVA.
I undersøgelsen giver studerende, der enten overvejede eller søgte en erhvervsuddannelse, en række begrundelser for, hvorfor de alligevel endte med at vælge en videregående uddannelse.
Det mest udbredte svar er, at der var andre uddannelser, som den studerende vurderede som mere spændende. Det svarer 59 procent af dem, der overvejede en erhvervsuddannelse, og 43 procent af dem, der søgte, men fravalgte den.
”Det er ikke overraskende, for det er generelt den begrundelse, nye studerende giver for deres studievalg,” siger Marie Seliger.
Mere interessant er det, at 35 procent svarer, at de hellere ville ind på en mere boglig uddannelse, og 20 procent, at de var i tvivl om, hvorvidt det faglige niveau var for lavt på den erhvervsuddannelse, de overvejede.
Samtidig svarer henholdsvis 23 og 22 procent, at de fravalgte en erhvervsuddannelse, som de ellers overvejede eller søgte, fordi arbejdsvilkårene for erhvervsuddannede ikke er gode nok, mens 17 og 19 procent valgte den fra, fordi de har en oplevelse af, at lønnen blandt erhvervsuddannede er for lav.
”Det giver anledning til at drøfte, om der kan ligge nogle potentialer i studievejledningen. Man kan ikke generelt tale om et lavt niveau på landets erhvervsuddannelser – tværtimod er der stor forskel, og nogle erhvervsuddannelser kræver et meget højt fagligt niveau. Mange erhvervsuddannelser leder også til en god løn, så det er vigtigt at få ryddet eventuelle myter af vejen,” siger Marie Seliger.
Hun peger på, at det, man især kan have fokus på, er at vejlede de studerende, der falder fra deres videregående uddannelse.
”Dem kan man måske pege i retning af en erhvervsuddannelse. Men det kræver, man får adresseret myterne, så de får et mere retvisende billede af de arbejdsvilkår, lønforhold og karrieremuligheder, der ligger i erhvervsuddannelserne. Mange har desværre en forældet og forsimplet forståelse af, hvordan arbejdslivet ser ud for erhvervsuddannede. Men der er sket en kæmpe teknologisk udvikling inden for langt de fleste fag, og erhvervsuddannelserne er fx helt centrale i den grønne omstilling. Det er afgørende at få formidlet, hvis flere skal kunne se mulighederne i en erhvervsuddannelse,” siger Marie Seliger.
