Peter har haft held med at skabe meningsfuld digital undervisning for sine elever derhjemme. Men i sidste ende er han i tvivl om, hvor meget fra nedlukningstiden han egentlig kan bygge videre på, når hverdagen igen består af fysisk undervisning.
Peter underviser på hf i kemi og biologi og har undervist i 16 år. Peter lægger vægt på, at hans undervisning skal være kreativ, og at eleverne også skal lære igennem hænderne. Til det formål kan han fx finde på inddrage puslespil eller modellervoks i sin undervisning, men det kan også være forskellige digitale programmer, som eleverne kan arbejde med.
Eftersom Peter godt kan lide at være kreativ i undervisningen og inddrage forskellige fysiske genstande i kemiforsøg, var han skeptisk over den virtuelle undervisning i starten.
Han var nødt til at skære mange af de kreative ting fra i undervisningen, fordi han ikke kunne udlevere materialer til eleverne, og han kunne ikke undervise dem i at bruge det. Men undervejs under nedlukningen begyndte han at eksperimentere med, hvordan han kunne få eleverne til at gennemføre forsøg derhjemme, der kunne minde om forsøgene fra den fysiske undervisning:
”Jeg har lavet om i de forsøg, som de normalt skal gennemføre. Fx plejer de at skulle måle blodtryk i biologi. I stedet bad jeg dem måle deres puls, derefter løbe en tur, for så at måle pulsen igen, mens de sidder ned.”
”Jeg har også selv til en undervisningsgang drukket en liter cola meget hurtigt og efterfølgende målt mit blodsukker, så de kunne se forskellen. Og hvis man ikke har et pH-meter til at måle pH-værdi, kan man bruge rødkål, fordi det får væsker til at skifte til forskellig farve afhængig af pH-værdien.”
”Jeg har lavet om i de forsøg, som de normalt skal gennemføre. Fx plejer de at skulle måle blodtryk i biologi. I stedet bad jeg dem måle deres puls, derefter løbe en tur, for så at måle pulsen igen, mens de sidder ned.”
Peters favoriteksempel er dog det såkaldte rødbedeforsøg. Det er et godt eksempel på, hvordan det er muligt at få forsøg og kreativitet ind i den virtuelle undervisning. Peter fortæller:
”Jeg fandt på et rigtigt godt forsøg, hvor man kan måle indholdet af ethanol i en væske, hvis man putter noget rødbede i et almindeligt drikkeglas sammen med væsken. Væsken får en stærkere farve, alt efter hvor stærk ethanolen er. Man lyser gennem glasset med en lampe, og så findes der en app, som man kan bruge til at måle lyset og derved undersøge indholdet af ethanol.”
"Til forsøget skulle eleverne bruge en papkasse og noget sprit og en rå rødbede. Det kunne de jo sådan set godt skaffe selv, men jeg stillede mig op uden for skolen et par dage før, så dem, der havde lyst til det, kunne komme og få det af mig. Der var nogen, der kom forbi. Så kunne jeg også forklare lidt om, hvad det gik ud på.”
”Da vi skulle gennemføre forsøget, var der faktisk rigtig mange, der havde stillet det op derhjemme. Og så kørte vi det igennem samtidig. Det var et virkelig godt teamarbejde mellem mig og dem, synes jeg, og der kom faktisk rigtig fine data ud af det.”
"Jeg vil stadigvæk bruge de mere fine apparatur, men jeg synes, det er meget sjovt, hvis man kunne gennemføre rødbedeforsøget fysisk i klasserne en gang imellem. På den der lidt mere håndholdte måde. Det var rigtigt fedt, faktisk.”
”For mig var det også lidt en øjenåbner. Normalt bruger vi sådan et spektrofotometer, som er et meget fintfølende laboratorie-apparat til nogle tusinde kroner. Men så fandt jeg ud af, at man kunne bruge almindelige drikkeglas med de her rødbedefarvede opløsninger i og lys fra en mobiltelefon. Det tror jeg faktisk, jeg vil bruge igen. "
"Jeg vil stadigvæk bruge de mere fine apparatur, men jeg synes, det er meget sjovt, hvis man kunne gennemføre rødbedeforsøget fysisk i klasserne en gang imellem. På den der lidt mere håndholdte måde. Det var rigtigt fedt, faktisk.”
Peter har også erfaret, at undervisningsfilm fungerer godt som omdrejningspunkt i den virtuelle undervisning, og at de måske også har et potentiale fremadrettet:
”Vi har adgang til en database med forskellige undervisningsfilm. De kan sagtens bare indeholde en PowerPoint, hvor en person gennemgår indholdet og peger rundt med sin mus, men de gør det faktisk bedre end mig, må jeg sige.”
”Jeg tilrettelægger undervisningen sådan, at eleverne skal starte med at se min udvalgte video om et bestemt emne. Jeg laver typisk nogle spørgsmål, der henvender sig til filmen og teksten fra elevernes bøger, og så svarer eleverne på spørgsmålene, mens de ser videoen. De kan jo pause og spole tilbage, hvis de vil.”
”Efterfølgende sender jeg dem ud i nogle breakout-rum, hvor de skal bruge lidt tid i grupper på at se, om de har svaret rigtigt. Og bagefter gennemgår jeg spørgsmålene med dem. Og det er jo ikke særligt fantastisk, synes jeg. Men jeg har fundet ud af, at eleverne godt kan lide det, og de får faktisk også noget ud af det.”
"Der er jo selvfølgelig andre gode ting ved at være fysisk til stede sammen, men lige præcis det her med gentagelse giver filmene mulighed for.”
”En fordel ved de film er, at eleverne kan køre det i deres eget tempo. Det kan man jo ikke på samme måde, når jeg er til stede. Jeg vil gætte på, at hvis de i den almindelige undervisning lige kunne pause mig og gentage det sidste halve minut, så ville de nok gøre det en gang imellem."
"Der er jo selvfølgelig andre gode ting ved at være fysisk til stede sammen, men lige præcis det her med gentagelse giver filmene mulighed for.”
Selvom Peter har oplevet en del gode elementer i den virtuelle undervisning, er han skeptisk over for, om han kommer til at bygge videre på de erfaringer i den fysiske undervisning.
Selvom han mener, at han har kunnet få den virtuelle undervisning til at fungere, så har han savnet samværet med eleverne:
”Man sidder bag skærmen og udfører sit arbejde og får sin løn. Og der kommer også noget læring igennem til eleverne. Men alle de belønninger, man ellers får ved at være lærer, som fx at have godt samvær med eleverne og mærke, at nu sker der noget for dem, det forsvinder jo og gør arbejdet meget mere kedeligt. Så jeg synes, undervisningen har virket, men jeg har ikke været vild med det.”
”Der har selvfølgelig været mange erkendelser undervejs ift. at få den virtuelle undervisning til at fungere bedst muligt. Men i sidste ende tror jeg, at de fleste bare glæder sig til at komme tilbage til gamle dage. "
"Jeg tror ikke, der er så meget, der sådan i det hele taget vil følge med. Andet end vi selvfølgelig er blevet bedre til at gennemføre virtuel undervisning, når vi skal det.”
Peter har gjort sit bedste for at få den virtuelle undervisning til at fungere. Men når han ser på skolens og de andre læreres indsats, så får han indtryk af, at der har manglet mere tydelige forventninger fra ledelsens side ift. den virtuelle undervisning.
Det handler især om forventninger til, hvor meget af undervisningen lærerne skulle gennemføre synkront, og hvor meget de skulle være tilgængelige for eleverne:
”Vi blev af ledelsen opfordret til at bruge Teams, men jeg ved, der er nogle, som slet ikke gør det. Så det er ikke et krav. Der er nogle af mine kolleger, som bare har lagt opgaver op og så givet skriftligt feedback. Og sådan kører de hele vejen igennem."
"Det var måske forståeligt i første nedlukning, fordi den kom så pludselig. Men her med den anden nedlukning, der synes jeg faktisk, at man burde have stillet nogle flere krav til, hvordan man som underviser skulle gøre det. Det synes jeg virkelig. Jeg synes ikke, det er i orden, at man ikke er online, når der er timer. Men det har der ikke været nogen krav om.”
