At dyrke det gode samarbejde med praktiksteder og have en dialog med eleverne i praktik. Dét kan betyde en stor forskel for, om eud-elevers praktik bliver en succes.
På erhvervsuddannelserne kan overgangene mellem skole- og praktikperioder været særligt svær for elever, der får SPS. Det gælder særligt elever med psykiske vanskeligheder, fordi de i overgangen og på praktikstedet skal forholde sig til nye omgivelser, relationer og opgaver.
Netop derfor er det så vigtigt at sikre, at eleverne også får den rette støtte i praktikken – både i overgangen til virksomheden, og mens de er i praktik.
EVA’s undersøgelse dokumenterer, at det kun er 65 % af de elever, der modtager SPS, som er i beskæftigelse to år efter dimission, sammenlignet med 81 % af de elever, der ikke har modtaget SPS.
Samtidig har elever, der modtager SPS, sværere ved at finde en praktikplads og kommer oftere i skolepraktik.
17 % af elever, der modtager SPS på grund af ordblindhed, går i skolepraktik.
31 % af elever med psykiske vanskeligheder eller udviklingsforstyrrelser går i skolepraktik
Til sammenligning går 13 % af de øvrige elever uden SPS-støttebehov i skolepraktik.
”Det understreger vigtigheden af, at man på erhvervsskolerne har fokus på - også i praktikperioderne - at understøtte de elever, der er berettiget til SPS, så de får den støtte, de har behov for."
"Det vil øge disse elevers forudsætninger for at gennemføre deres uddannelse og efterfølgende finde et job," fortæller seniorkonsulent Sara Hach, der står bag det nye EVA-materiale Bedre skolegang med specialpædagogisk støtte, som giver ledere på ungdomsuddannelser inspiration til arbejde med SPS.
Der er særligt to ting, I som uddannelsessted kan gøre for at hjælpe elever, der får SPS, til at få en god tid i praktikken:
En god kontakt mellem uddannelse og praktiksteder kan være afgørende for, hvor stor en succes praktikken bliver. Både for eleven med behov for SPS og for praktikstedet.
Når elever, der modtager SPS, skal i praktik, er det uddannelsesstedets ansvar at kommunikere med praktikstedet om, hvem der bedst kan yde støtten til eleven.
EVA’s undersøgelse peger på, at det er en fordel, når uddannelsesinstitutionen understøtter, at praktikstedet ved, hvilken støtte eleven får, og hvad det vil sige at have en elev, der får SPS fx ved at elevens vante støttegiver deltager i et opstartsmøde med eleven og praktikstedet.
For eleverne kan det være svært at være åbne over et potentielt praktiksted om, at de er ordblinde eller har en diagnose, der gør det sværere for dem at agere som andre unge på en arbejdsplads.
Det hænger sammen med, at eleverne frygter, at de ikke får en praktikplads, hvis de fortæller om deres udfordringer og støttebehov til en samtale med en fremtidig arbejdsgiver.
Men det har en betydning for praktikforløbet, at eleverne får den støtte, de har behov for, så de får de bedste forudsætninger for et godt praktikforløb.
Derfor arbejder støttegivere nogle steder på, at forberede SPS-eleverne bedst muligt til praktikken. Det kan fx være ved at:
En anden udfordring er, at det kan være svært for eleverne at finde tid til SPS, når de er i praktik:
Hvis eleven har en støttegiver fra skolen tilknyttet, kan det være svært at finde et tidspunkt at mødes, der ligger inden for støttegiverens arbejdstid.
Har eleven en støttegiver på praktikpladsen, kan støtten blive udfordret af, at hverdagen på en arbejdsplads kan blive presset af andre opgaver, så der ikke altid afsættes den tid til støtte, eleven reelt har behov for.
