På erhvervsskolerne arbejdes der intenst med elevernes trivsel på bagkant af coronaen. Her er seks bud på emner, der ifølge en ny undersøgelse fra EVA især styrker elevtrivslen.
Covid-19 har ikke bare været en trussel mod vores fysiske sundhed, men har også i den grad påvirket, hvordan vi har det mentalt. På erhvervsskolerne har lærere og ledere arbejdet intenst med elevernes trivsel, efter at eleverne er kommet tilbage på skolerne, og det arbejde vil fortsætte efter sommerferien.
En ny undersøgelse fra EVA bekræfter, at det giver rigtig god mening at arbejde fokuseret med elevernes trivsel: For høj trivsel forebygger både, at eleverne falder fra, men er også med til at sikre, at eleverne lærer det, de skal. Eleverne lærer bedre, når de trives.
Læs også: Elever, der trives dårligt, har større risiko for at droppe ud af deres erhvervsuddannelse
Men hvilke tematikker skal man især arbejde med, hvis man gerne vil forbedre eud-elevernes trivsel?
Her er seks bud, som er baseret på EVA’s nye undersøgelse.
Undersøgelsen viser, at den måde, undervisningen bliver tilrettelagt og gennemført på, har stor betydning for elevernes faglige trivsel.
Det handler for det første om god klasseledelse og lærerens evner til at skabe et trygt læringsmiljø med tydelige rammer og lige muligheder for deltagelse. For det andet handler det også om, at der skal være en tillidsfuld og respektfuld relation mellem lærere og elever: De 5 % af eleverne, som trives dårligst på erhvervsskolerne på landsplan, er netop udfordret på lærer-elev-relationen.
Det målrettede arbejde med trivsel stiller derfor krav til lærernes pædagogiske og didaktiske kompetencer, og her er det vigtigt, at lærerne løbende har mulighed for at vedligeholde og opdatere deres kompetencer. Fx i forhold til konkrete greb til at skabe et trygt miljø i klassen, eller hvordan man håndterer elever med særlige behov som fx angst eller autisme.
Skolens ressourcepersoner, dvs. trivselsmedarbejdere, mentorer, vejledere og SPS-vejledere, er en vigtig del af skolens trivselsarbejde
Når skolen udbyder støttetilbud til eleverne, så er det vigtigt, at der er en stor bredde i tilbuddene. Elevernes behov for støtte kan nemlig både have faglig og eller personlig karakter.
EVA’s undersøgelse viser, at det er særligt vigtigt, at skolerne har en fleksibel og håndholdt tilgang til de mest sårbare elever på skolen, da hurtig og fleksibel handling er særligt afgørende for denne gruppe. Det er samtidig vigtigt at tilbuddene er let tilgængelige og kendt af eleverne.
Eleverne på erhvervsskolerne kan være meget forskellige, så det er vigtigt, at skolen understøtter mangfoldige fællesskaber på flere måder. Klassefællesskabet er det fællesskab på skolen, der spiller den vigtigste rolle for elevernes trivsel – og det har også stor betydning for, om de har lyst til at komme i skole. Eleverne efterspørger rummelige klassefællesskaber, hvor man kan tale om tingene og sige, hvis man oplever problemer – og så er det også vigtigt at grine sammen.
De faglige fællesskaber er vigtige for at kunne skabe sammenhængskraft blandt eleverne på skolen og er samtidig vigtige for elevernes faglige dannelsesproces, hvor de klædes på til at kunne begå sig på arbejdsmarkedet. Desuden har de tværgående sociale aktiviteter på tværs af klasser et stort trivselsmæssigt udbytte for særligt de unge elever – det kan give eleverne et vigtigt tilhørsforhold til skolen.
Der er et stort potentiale i, at man som skole inddrager skolens elever i trivselsarbejdet. Værdien ligger i, at eleverne føler sig inddraget og hørt, samtidig med at de kan bidrage med vigtige perspektiver, der kan øge trivslen. Eleverne kan inddrages gennem udvalg eller råd, såsom fx elevråd, lokaleudvalg, trivselsudvalg eller pædagogiske udvalg. Der er også eksempler på skoler, der inddrager elever i tilrettelæggelse af temauger, trivselsaktiviteter og indretning af skolen.
Der er mange overgange for eleverne i løbet af uddannelsen (fx fra grundforløb til hovedforløb eller fra skole til praktik), og de kan udgøre kritiske perioder, hvor eleverne kan opleve, at de mangler støtte.
Derfor er det vigtigt at være ekstra opmærksom på overgangene i trivselsarbejdet inden for både undervisningen, fællesskaberne på skolen samt den støtte og de ressourcer, skolen tilbyder. Desuden er det vigtigt med introducerende aktiviteter i opstarten på grundforløb 1 og 2, som jo også er en overgang.
Indsatsen for at styrke elevernes trivsel skal selvfølgelig også prioriteres på et mere strategisk niveau og kan med fordel kobles til skolens øvrige strategiske indsatser, så trivselsindsatsen bliver langsigtet og integreret i skolens indsatsområder ift. fx fastholdelse og rekruttering
Skolens kvalitetsarbejde er et vigtigt greb i arbejdet med at forvandle strategier til handling. Det gælder særligt ift. at følge op på elevtrivselsundersøgelsen (ETU), undervisningsevalueringer og fravær og frafald. Undersøgelsen viser, at der er et potentiale i at involvere både lærere og elever i denne proces – fx i opfølgningen på ETU’en, hvor opfølgende interview med elever kan gøre skolen klogere på, hvad der ligger bag de svar eleverne har givet i spørgeskemaundersøgelsen
En klar organisering med en tydelig rollefordeling mellem de personer, som indgår i trivselsarbejdet (vejleder, kontaktlærer, trivselsmedarbejder etc.), er desuden afgørende for, at skolerne kan spotte elever, der ikke trives og hjælpe dem på rette vej. Det er samtidig vigtigt, at procedurerne er fleksible og efterlader et handlerum til ressourcepersonerne at kan handle hurtigt.
