DEBAT

Skoler skal sige tydeligt, når elever ikke er uddannelsesparate

17/01 2018
Skribent

Anne Sophie Madsen

Chefkonsulent
+45 2628 7393

Skolerne må i højere grad tage ansvar for, at det bliver kommunikeret tydeligt, om den enkelte elev er vurderet parat eller ikke-parat, skriver Anne Sophie Madsen, der er chefkonsulent ved Danmarks Evalueringsinstitut, i et debatindlæg.

Debatindlægget er bragt i Jyllands-Posten den 17. december 2017.

Alt for mange elever i 8. klasse forstår ikke, at de er blevet erklæret ikke-uddannelsesparate, skriver Anne Sophie Madsen, der er chefkonsulent ved Danmarks Evalueringsinstitut.Hele 28 pct. af danske skoleelever bliver erklæret ikke-uddannelsesparate i 8. klasse.

Det betyder, at eleverne ikke har de faglige, sociale eller personlige forudsætninger, der skal til for at gå i gang med en ungdomsuddannelse. Eleven, forældrene, skolen og Ungdommens Uddannelsesvejledning skal derfor arbejde målrettet for, at eleven bliver uddannelsesparat i 9. eller 10. klasse.

"At blive erklæret ikke-parat har potentielt afgørende betydning for den unges fremtid".

Anne Sophie Madsen, chefkonsulent

Men her hopper kæden lidt for ofte af. Hver femte elev, der er blevet erklæret ikke-uddannelsesparat, ved nemlig ikke, at det er sket, og hver fjerde af de ikke-uddannelsesparate elever ved i det hele taget ikke, at de er blevet vurderet.

Det kan der være flere grunde til. Måske forstår eleverne ikke, hvad "ikke-parat" indebærer. Måske har forældre og elever vanskeligt ved at tage budskabet til sig, eller måske har lærerne af venlighed pakket vurderingen ind, så det ikke lyder så slemt. Under alle omstændigheder er det stærkt problematisk, for det første skridt ved at gå fra ikke-parat til parat er, at eleven forstår, at han eller hun står med en udfordring, der skal løses. 

Sig det til eleverne, som det er 
Skolerne må i højere grad tage ansvar for, at det bliver kommunikeret tydeligt, om den enkelte elev er vurderet parat eller ikke-parat. Meldingen om, at en elev er vurderet ikke-parat, skal ikke afleveres i en bisætning eller pakkes ind i velmenende opmuntringer, der gør budskabet uklart.

At blive erklæret ikke-parat har potentielt afgørende betydning for den unges fremtid, og budskabet skal formidles klart og konstruktivt, så både den unge og forældrene forstår det. 

Mindst lige så vigtigt er det, at de unge selv og deres forældre oplever, at en uddannelsesparathedsvurdering er en hjælp og ikke en dom. I dag er det desværre ikke altid tilfældet.

En stor andel af eleverne oplever ikke, at skolen hjælper dem, hvis de er blevet vurderet ikke-parate. 42 pct. af de elever, der er blevet vurderet ikke-uddannelsesparate, ved ikke, om der skal ske noget særligt i forbindelse med vurderingen, og 12 pct. mener, at der ikke skal ske noget. 

Problemet kan skyldes, at eleverne ikke forstår deres muligheder, eller at skolen ikke har fremlagt forløb og planer klart nok for de unge. Men det kan også skyldes, at skolen ikke skaber reelle muligheder for de elever, der skal bevæge sig fra at være ikke-parate i 8. klasse til at være parate i 9. klasse. 

Skoler kan tage ansvar med fire tiltag
Uanset hvad, viser de unges manglende forståelse af, om de er vurderet parate eller ikkeparate, at der er et klart behov for at sætte fokus på selve vurderingsprocessen og den indsats, der skal gøre de ikke-parate parate. Skoler og UU-centre kan forvalte det ansvar ved at arbejde med følgende tiltag: 

(1) Give tydelig besked om eleven er vurderet parat eller ikke-parat og følge op med en helhedsorienteret indsats, hvor det er tydeligt, at både skole, forældre og elev spiller vigtige roller. 

(2) Inddrage forældrene tidligt og i det hele taget se dem som vigtige samarbejdspartnere i processen. 

(3) Igangsætte individuelle forløb, der tager hensyn til elevernes egne behov for bedst muligt at styrke deres motivation og progression. 

(4) Give elever og forældre løbende besked om elevens udvikling og rum til at give feedback den anden vej. 

Hvis en uddannelsesparathedsvurdering overhovedet skal give mening, kræver det klar besked og en målrettet indsats, der involverer og støtter den enkelte elev. Det er en forudsætning for, at eleven kan tage imod budskabet og bruge vurderingen konstruktivt til at gå fra ikke-parat til parat. 

Det viser undersøgelsen

66 pct. af de ikke-uddannelsesparate er nervøse for, om de bliver erklæret uddannelsesparate i 9. klasse. 

Ca. 20 pct. af de ikke-uddannelsesparate unge tror selv, at de er blevet erklæret uddannelsesparate. 

25 pct. ved ikke, om de er blevet vurderet uddannelsesparate eller at de overhovedet er blevet vurderet. 

12 pct. af de ikke-parate unge svarer, at der ikke skal ske noget særligt i skolen, der skal hjælpe dem til at blive parate i 9. klasse. 

42 pct. af de ikke-parate unge svarer, at de ikke ved, om der skal ske noget. 

Analyserne bygger på en spørgeskemaundersøgelse gennemført blandt et repræsentativt udvalg af 8. klasser i Danmark fra marts-maj 2017. Der er indsamlet 5.397 besvarelser, hvilket giver en svarprocent på 68 pct.