Artikel

Et sprogligt hus motiverer elever på Herning Gymnasium

03/09 2019

På Herning Gymnasium er de sproglige studieretninger samlet i et sprogligt hus. De unge får en identitet som sproglige og bakkes op af lærere, der brænder for at give sprog og kultur videre. For "sprogfag er ikke bare der, die og das, men en åbning til nye kulturer og et internationalt erhvervsliv", lyder det fra lektorer i tysk, spansk og engelsk på Herning Gymnasium.

Af Astrid Lundby og Marie Louise Poulsen, Danmarks Evalueringsinstitut

Fakta om Herning Gymnasium

Antal elever: ca. 1000

Antal studieretninger: 14

De 14 studieretninger er inddelt i fire huse: Det naturvidenskabelige, det kunstneriske, det sproglige og det samfundsfaglige hus.

I 2014 gik lærere og ledelse på Herning Gymnasium sammen om at give de sproglige studieretninger et ordentligt skub i den rigtige retning. Resultatet blev en opdeling af skolens 14 studieretninger i fire huse: Et sprogligt, et naturvidenskabeligt, et kunstnerisk og et samfundsvidenskabeligt hus.

Udgangspunktet var egentlig en række undersøgelser, der viste, at det, man kalder "lilleskole-effekt", kan have positiv betydning for skolers løfteevne. Det gjorde os bevidste om betydningen af en fælles identitet for eleverne, fortæller uddannelseschef Anette Pedersen:

"Vi er en meget stor skole, så vi spurgte os selv: Hvordan kan vi skabe den samhørighed og nærhed mellem elever og mellem elever og lærere, som en lille skole har?" siger hun.

Svaret var at skabe mindre enheder med stærke profiler. Og effekten har været positiv, ikke mindst for de sproglige elever, fortæller lektor i græsk, oldtidskundskab og tysk, Andreas Hjort Møller.

"De unge får en positiv identitet som ’de sproglige’, og det betyder meget," siger han.

Opdelingen har dannet grobund for en række nye traditioner i det sproglige hus: Der bliver organiseret sprogdag, sprogfestival og studieretningsdage, og så er der fastlagte studieture og udveksling med skoler fra andre lande.
 

Sproglige ildsjæle er fundamentet i det sproglige hus
 

De fire huse har også skabt en god samarbejdsånd blandt lærerne, der udnytter synergien mellem de forskellige studieretninger til at lave fælles faglige aktiviteter. I det sproglige hus arbejder sproglærerne tæt sammen, og ikke mindst Herning Gymnasiums organisation gør det muligt for lærerne at brænde igennem med deres ambitioner. Tonie Svinth Dideriksen, lektor i dansk og tysk, fortæller:

"Der er en energi i samarbejdet og dialogen om sproget. Vi er generelt glade for at tage projekter til os, og vi går ikke i konkurrence med hinanden internt. Mange af os har været her i lang tid, men vi er gode til at få de nye lærere integreret."

Lektor i engelsk, spansk og tysk, Romana Stoubæk, mener, at sprogfagenes tørre periode med færre elever har sat fut i lærernes initiativer:

"Som sproglærere er vi bevidste om, at eleverne ikke bare kommer af sig selv. Vi skal gøre os umage. Vi er helt klar over, at når vi har chancen, så skal vi sørme også vise, hvor fedt fremmedsprog er. Det er utroligt vigtigt, at man kan fange både forældre og elever, så de kan se, hvad man kan gøre med sprog,".

Faglige forløb og traditioner
 

Et stærkt sprogligt hus forudsætter, at 1. g’ernes grundforløb vækker deres sproglige appetit, så flere elever vælger den sproglige retning. Som noget nyt er der med Almen Sprogforståelse (AP) i grundforløbet lagt et stort arbejde i at skabe et forløb, der introducerer eleverne til sprogfagene på en interessant måde. Lærerne udformer selv materiale og øvelser i det kompendium, eleverne får udleveret ved grundforløbets start.

"Gennem AP ønsker vi at gøre sprog appetitligt, så eleverne får smagt på alt det, sprogfagene består af," fortæller Kenneth Søndberg Hansen.

Marie Emilie Kronborg Mortensen går i 2. g på den moderne sproglige studieretning. Hun er en af dem, der var i tvivl om sin retning, da hun startede i 1. g.

"Grundforløbet fik mig overbevist om, at jeg skulle vælge den sproglige vej. Vi fik prøvet de forskellige fag af. Engelsk var rigtig fedt, og tysk åbner for mange muligheder, efter man er blevet student."

Også smagsprøverne på latin styrkede Maries interesse for den sproglige retning:

"Latin var meget historisk. Vi lavede både et skuespil, noget kreativt og nogle plancher. Undervisningen var rimelig upbeat," siger hun.

Men selv om der skal gøres en ekstra indsats for at få elever til at vælge sproglige studieretninger, foregår det ikke som en kamp om eleverne, fortæller lektor i latin, Andreas Hjort Møller:

"Vi sproglærere er lødige. Hvis jeg har en elev til AP, som jeg kan se, er fantastisk god til matematik, vil jeg altid tale matematikken op. Det handler om at tale alle studieretninger op," siger han.
 

Fordybelse og praktisk anvendelse skaber lyst til sprog hos eleverne
 

Men hvad er det så, der får den sproglige ild til at blusse hos eleverne og lærerne på Herning Gymnasium?

Ifølge lektor og tysklærer Romana Stoubæk kan det bl.a. være variationen og bredden i fagene, der tiltrækker eleverne.

"Når eleverne starter, viser jeg dem kompleksiteten. For sprogfag er ikke bare grammatik og at lære ’der, die, das’. Det er meget, meget mere. Det er også historie, samfundsforhold, litteratur og kultur. Man skal få fat i eleverne allerede dér og vise, hvor komplekse fagene er, og hvor meget variation, vi kan give dem i løbet af undervisningen på de tre år. Vi kan det hele i sprogfagene," siger hun.

For sprog er ikke bare et værktøj, fortsætter Andreas Hjort Møller:

"Det er også en indgang til nye kulturer, og det ved jeg, at eleverne godt kan lide. De kan godt lide at læse et frækt digt i latin eller en indskrift fra Pompei eller noget, der har en æstetisk værdi. Tekster om kærlighed, tekster om mennesket, tekster om noget, der betyder noget."

Arent Vihøj-Kvist, der går i 2. g på den klassisk-sproglige studieretning, er enig:

"Jeg kan godt lide, når undervisningen kobler græsk og latin op på kultur og historie. Og så det der med at komme rigtig godt ned i teksten. Hvis man ændrer en accent, så kan digtet jo få en helt anden betydning," forklarer han.
 

Eleverne vil have et argument for at vælge sprog
 

Men mange elever er også vældig pragmatiske, fortæller Romana Stoubæk.

"De ønsker et argument for at vælge sprog. De vil have svar på, hvad de kan bruge det til."

Nogle af svarene viser sig på studierejserne. Her er der mulighed for at afprøve sprogene i de lande, de bliver talt i. Andre bud på praktisk anvendelse kommer på sprogfestivalen, som Herning Gymnasium arrangerer sammen med andre gymnasier i regionen. Aktiviteterne og øvelserne på festivalen viser eleverne, hvor nyttige sprog er i virkeligheden:

"På sprogfestivalen laver de fx en jobansøgning på et fremmedsprog og kommer til en jobsamtale på en virksomhed."

Humlen er, at det er den samme type øvelser, lærerne bruger i litteraturundervisningen og på sprogfestivalen.

"De sproglige finesser, vi stilladserer i undervisningen i forhold til kærlighedsdigte og Goethe og Thomas Mann, overfører vi til en ansøgning rettet mere mod erhvervslivet," siger Tonie Svinth Dideriksen, lektor i dansk og tysk, og uddyber:

"Det kan fx være den måde, man arbejder med vendinger, eller den måde, man arbejder med gloser. Vi viser dem, at den måde, de er vant til at arbejde på i litteraturundervisningen, sagtens kan bruges i erhvervslivet."