Artikel

"SPS giver vores elever et holdepunkt"

01/10 2020

Et velfungerende SPS-system giver elever, der er ordblinde eller har en diagnose, en følelse af, at der tages hånd om dem, fortæller uddannelsesleder Bente Steffensen fra Nørresundby Gymnasium og HF.

På Nørresundby Gymnasium og HF har de SPS-elever på to måder. Nogle går sammen i en særlig hf-klasse, hvor hf gennemføres på tre år, og hvor undervisningen er tilrettelagt på en måde, som tager hånd om klassens særlige udfordringer.

Eleverne har en bred vifte af udfordringer som Aspergers, ADHD, social angst eller lignende. De øvrige SPS-elever går på stx eller hf på samme vilkår som de andre elever, men får støtte i undervisningen. 

Vi har i samtalen med uddannelsesleder Bente V. Steffensen fokuseret på den støtte, de giver eleverne i de ordinære klasser.

Hvilke udfordringer har jeres elever typisk?
"Vi har en del ordblinde og elever med fx ADHD i de almindelige klasser. Her er der en masse koordinering, fordi eleverne skal tages ud af klasserne for at modtage støtte af læse-stavevejledere. Vi har også nogle talblinde, der får værktøjer af uddannede matematikvejledere."

Hvordan har I organiseret støttegivningen af eleverne?
”Tidligere entrerede vi med eksterne SPS-støttegivere, men det virkede ikke for os.  Støttegiverne var for langt væk fra elevernes hverdag og kunne ikke holde sig ordentlig orienterede om elevernes behov. Så ansatte vi en SPS-vejleder, og det fungerer langt bedre. Hun har meget bedre vilkår for at følge med i elevernes behov og sætte ind med støtte, når det er nødvendigt."

"Hver uge kan hun via Lectio følge med i elevernes opgaver og fra sidelinjen tilbyde eleverne den hjælp, hun kan se, at de får brug for, så hun holder snor i dem på den måde. Hun har også kontakten med studievejlederen, holder møder med mig, om der er elever, vi skal være opmærksomme på ift. frafald, etc. ”

Hvordan fungerer det?
”Enormt godt, for arbejdet som SPS-støttegiver er så relationsafhængigt, og det er vigtigt, at der er én, der har overblikket over eleverne, har kontakten til de vigtige parter etc. Det har vi oplevet fungerer meget bedre end at have en ekstern.”

Hvad betyder det for eleverne?
”Jeg tror, at eleverne oplever, at der bliver taget hånd om dem, at der et system, der er på banen for at give dem hjælp, at de ikke selv skal komme med hatten i hånden og bede om det. De oplever, at der helt fra skolestart står værktøjer klar til at hjælpe dem, de er ikke ’mærkelige’ fra starten af. Her må man være, den man er. Vi har alle udfordringer, og der er plads og hjælp til alle.”

”Jeg synes, at SPS-støtten er med til at fastholde eleverne. Det giver dem et holdepunkt, at de ved, at de får støtte, at der er tid til det, at der hjælp at hente.”

Hvordan er samarbejdet mellem alm lærere og støttegivere?
Det kommer lidt an på, hvilken udfordring eleverne har. Ofte skal støttegiveren hjælpe eleven med at danne sig et overblik over opgaver, få brudt dem ned i konkrete skridt. Det kan støttegiveren godt gøre uden at inddrage læreren.

”Hvert år, når vi får nye elever, skriver jeg ud til lærerkonferencer om, hvilke elever der får støtte, så de er klar over, hvorfor Mette fx måske en gang imellem er væk fra timerne."

"Sproglærere ved fx godt, hvor mange ordblinde man har i sin klasse, det er vi meget eksplicitte med, så man som lærer kan tage de rette hensyn. Jeg synes i det store hele, at det fungerer fint, selvom vi nok godt kunne arbejde med at styrke kommunikation mellem lærere og støttegivere. ”

Hvad er den største udfordring ved SPS?
"Det er administrationen af det, nærmere betegnet ansøgningsprocedurerne. Man skal søge støtte hvert halve år for hver elev, og det er et stort administrativt arbejde, som måske ikke altid giver så meget mening, når nu eleverne ofte har diagnoser, der ikke lige forsvinder af sig selv. Det bruger jeg meget tid på.”

”Den gavn, eleverne har af det, vil vi ikke være foruden.”

Har du et godt råd til andre for at skabe god SPS?
"Ja, brug en støttegiver, der er god til at skabe en relation til eleverne. Hun eller han behøver ikke være vildt akademisk eller minde om en lærer, nærmest tværtimod, det afgørende er, at de kan møde eleverne, hvor de er og skabe tillid."