På College 360 oplever de, at eleverne godt kan have modstand mod at få SPS, men når det lykkes, kan det flytte eleverne meget. Læs hvad studievejleder Marcus Laycock mener har været afgørende for kvaliteten af støtten.
College 360 holder til i Silkeborg, og huser i alt 22 uddannelse og 1100 årselever (både eud og eux).
Over 90 elever modtager SPS-bistand, lidt over halvdelen, fordi de er ordblinde. Derudover har uddannelsen en del elever, som ikke er berettiget til at modtage SPS, men som også skal have støtte af forskellig art på skolen.
Vi har talt med leder af studievejledningen Marcus Laycock om College 360’s gode erfaringer med at organisere SPS.
Hvordan har I organiseret SPS-støtten?
”For os har det været helt afgørende for kvaliteten af støtten, at vi har én person, der koordinerer al støtte til eleverne - både SPS-, mentorstøtte og al anden hjælp. Alt går igennem hende, det er hende, der entrerer med støttegiverne og kommunikerer med de øvrige undervisere. Hun skal sikre, at støtteplanerne er klare og holde øje med, at der sker fremskridt hos eleverne.”
Hvorfor har I valgt den model?
”Vi oplevede, at det var svært at få al den støtte, vi giver til eleverne, til at spille sammen. Ud over de elever, der formelt er berettigede til SPS, har vi også en del ’gråzone’-elever, som også har brug for støtte for at kunne gennemføre uddannelsen – måske fordi de mangler en formel diagnose.
"Der var mange spillere inde over, og det var lidt uoverskueligt. For os fungerer det godt at have én tragt, hvor vi finder ud, hvilken støtte vi giver eleverne inden for systemet.”
Hvad har I fået ud af at organisere SPS på den måde?
”Vi oplever det som en mere professionel organisering, hvor det er tydeligt, hvordan eleverne kan få støtte. hvor folk skal gå hen til, hvem kan få hjælp. Så er der noget om, hvordan vi taler om det internt, der har vi døjet lidt med, at så møder man en på gangen, og så snakker man lidt. Nu er vi meget strikse med, at det skal igennem tragten. ”
Hvad oplever I, at eleverne får ud af SPS-støtten hos jer?
”For dem, der erkender, at de har et støttebehov, rykker støtten helt vildt, mens vi har svært ved at hjælpe dem, der ikke har erkendt deres behov. Så det springende punkt er, hvor langt de er i deres erkendelsesproces. Ofte er det faktisk de unge, der virkelig har store udfordringer, som er sværest at finde frem til.”
Hvad gør I for at hjælpe de unge i gang?
”Vi har nogle ansatte, der hjælper med at finde de unge og hjælpe dem på vej. Hvis de unge er lidt tilbageholdende, taler vi med dem om deres muligheder, og hvad de helt konkret skal gøre for at få støtten. Andre unge har allerede fået støtten, men de kan stadig være modvillige over for at få dem. Dem skal vi også motivere.”
Hvordan oplever I samspillet med underviserne?
”Vores støttegivere er medarbejdere, der er ansat primært til at afvikle SPS, og som har en særlig faglighed. Vi har også eksterne støttegivere, som vi entrerer med. Vores grundfagslærere, der typisk har en pædagogisk uddannelse bag sig, er hurtige til at reagere på elevernes støttebehov, mens faglærerne, som brænder for deres fag, ikke kender så meget til mulighederne for eleverne. Vi taler med underviserne om, hvad SPS er, vi giver dem et overblik over, hvem på deres hold, der skal have hjælp til hvad og hvordan."
Hvad synes du, det kræver af dig og ledelsen for at få SPS-støtten til at fungere godt?
”Det kræver, at vi bruger meget energi på, at SPS ikke bare bliver et appendiks til undervisningen. At vi bliver ved med at have en dialog med lærerne om, hvad mulighederne er, og de gode resultater om, at det nytter."
"At eleverne selv (eller virksomhederne) deler succeshistorierne, når støtten har fungeret godt. Vi skal blive ved med at argumentere for, at de håndholdte løsninger ikke virker længere. Det kan virke tungt, men tro mig, det er det der skal til.”
