ARTIKEL

Flere studenter på naturvidenskabelige uddannelser efter gymnasiereformen

20/11 2012

Flere studenter begynder efter gymnasiereformen på en lang eller mellemlang videregående uddannelse inden for naturvidenskab og sundhed end tidligere. Det større optag på uddannelserne sker på trods af, at kravene især på de lange videregående uddannelser er skærpet siden 2008. Det viser en ny undersøgelse fra EVA.

En af intentionerne med gymnasiereformen var at styrke den naturvidenskabelige dimension i gymnasiet. Man ændrede rækken af obligatoriske fag, så flere naturvidenskabelige fag blev obligatoriske for flere elever i det almene gymnasium (stx), og så naturvidenskab fik en tydeligere plads i den dannelse, som eleverne skulle opnå. På sigt ville man motivere flere studenter til at vælge en naturvidenskabelig videregående uddannelse.

Den intention ser ud til at blive indfriet, når man ser på optag på de videregående uddannelser: Studenter, der er udklækket efter reformen, begynder i højere grad på naturvidenskabelige og sundhedsfaglige lange og mellemlange videregående uddannelser end før reformen. Det er fx uddannelser inden for lægevidenskab, fysik og datalogi og uddannelser til sygeplejerske og fysioterapeut, der tiltrækker studenterne.

Det øgede optag gælder både, når man ser på absolutte tal for optag på uddannelserne og på den andel af studenterårgangene, der begynder på dem. 
På lange videregående uddannelser inden for naturvidenskab og sundhed er optaget steget med 15 % fra 2006 frem til 2009, selv når man korrigerer for, at optaget generelt er steget på de videregående uddannelser i perioden, fortæller Mikkel Bergqvist, der står bag undersøgelsen.

Matcher krav til lange videregående uddannelser

Det stigende optag inden for naturvidenskab og sundhed er især overraskende på lange videregående uddannelser, for her skærpede man markant adgangskravene i 2008, påpeger Mikkel Bergqvist.

”Da man skærpede kravene til de lange videregående uddannelser, blev en kombination af matematik på A-niveau og fysik og kemi på B-niveau adgangsgivende til størstedelen af de naturvidenskabelige, sundhedsfaglige og tekniske videregående uddannelser. Den fagkombination er der nu flere studenter, der har, så man kan sige, at gymnasiereformens studenter matcher kravene godt”, siger Mikkel Bergqvist.

På de tekniske uddannelser – både de lange og de mellemlange – er optaget af studerende stort set uændret, og set i lyset af et generelt øget optag er optaget her faldet relativt.

Studenter generelt stærkere i naturvidenskab

Det at man med reformen ændrede den obligatoriske fagrække betyder, at alle studenter fra stx efter reformen har et formelt niveau i både matematik, fysik og to andre naturvidenskabelige fag, fx kemi og biologi. Ser man på bredden af naturvidenskabelige fag, er de altså styrket på stx.

Det ikke på samme måde entydigt, om fagene er styrket i dybden, dvs. om studenterne på stx opnår højere niveauer i de naturvidenskabelige fag end tidligere. Stx-studenter har nemlig nu højere niveau i kemi end tidligere, dvs. nu B-niveau, mens niveauet er faldet i fysik, så færre end tidligere opnår A- og B-niveau i fysik.

Derimod er det væsentligt, at næsten dobbelt så mange stx-studenter efter reformen har en særligt stærk kombination af matematik og naturvidenskabelige fag, nemlig matematik på A-niveau og fysik og kemi på B-niveau. 
På htx opnår studenterne efter reformen højere formelle niveauer i både matematik, kemi, fysik og faget teknologi end tidligere.

Htx’ere vælger selv naturfag til

På stx er det især ændringen i de obligatoriske fag, der har betydning for, at det naturvidenskabelige niveau er hævet. På htx, derimod, er ændringerne i den obligatoriske fagrække meget få, når det gælder de naturvidenskabelige fags niveauer. 

”Når flere htx-studenter nu opnår A-niveau i de naturvidenskabelige fag, handler det i ofte om, at htx-eleverne i højere grad end før reformen selv vælger det højere niveau til”, fortæller Mikkel Bergqvist. '

Supplerer med fag efter studentereksamen i samme omfang

Andelen af studenter, der supplerer deres studentereksamen med kurser og hf-enkeltfag, inden de begynder på en videregående uddannelse inden for naturvidenskab, sundhed eller teknik, ligger på omtrent samme niveau før og efter reformen. Anden årgang af reformstudenter supplerer dog i mindre grad med kurser i matematik, fysik og kemi, inden de begynder på en lang videregående uddannelse, end tidligere årgange.

Metode

I undersøgelsen analyserer og sammenligner vi fire studenterårgange, hhv. to årgange før gymnasiereformen (2006 og 2007) og to årgange efter reformen (2008 og 2009).

Vi har bl.a. set på, om reformstudenter har højere formelle kompetencer inden for naturvidenskabelige fag end tidligere. Og vi har set på, om der efter reformen optages flere på naturvidenskabelige, sundhedsfaglige og tekniske videregående uddannelser.

Vi kan ikke isolere effekter af gymnasiereformen, dvs. det øgede optag kan skyldes andre faktorer end reformen, fx den økonomiske krise og deraf ændrede søgemønstre.

Vi har sammenlignet studenter, der påbegynder en videregående uddannelse inden for 2,5 år efter afsluttet studentereksamen. Vælger studenter en længere uddannelsespause, altså mere end 2,5 sabbatår, indgår de ikke i analysen.