Sammenhæng mellem skole og praktik er en vigtig faktor for elevernes læring. Skolerne kan styrke sammenhængen ved at lade eleverne arbejde med opgaver, der går på tværs af skole- og praktikperioder.
Sammenhæng mellem skole og praktik styrker elevernes læring. Elever får det bedste uddannelsesforløb, når lærerne ved, hvad der foregår i praktikperioderne, og når de praktikansvarlige i virksomhederne ved, hvad der foregår på skolen. Men nogle gange er det overladt til eleverne selv at skabe sammenhæng – og det koster på elevernes motivation. Det viser EVA’s evaluering af sammenhæng på erhvervsuddannelserne.
”Det er godt med praktikum, som er med til at sikre sammenhæng mellem skole og praktik. Eleverne har nu en anden tilgang til skolen end før. De vil rigtig gerne komme på skolen og lære nyt. De synes, det er spændende. De møder heller ikke fordommene, som de gjorde før, om, at skolen ikke kunne bruges til noget. Og mester bruger skolen på en anden måde.”
Citat fra evaluering af sammenhæng mellem skole og praktik (lærer, bygningsmaler)
For mange elever er perioderne i praktikvirksomheden og arbejdet med praksisnære opgaver det, der motiverer dem til at tage en erhvervsuddannelse. Det er derfor vigtigt, at det er tydeligt for eleverne, hvad fordelen er ved, at uddannelsen består af både praktikperioder og skoleperioder, der veksler med hinanden. Det at skabe en meningsfuld sammenhæng handler om at motivere eleverne til at blive på uddannelsen. Det handler også om at synliggøre undervejs over for eleverne, at uddannelsen er en helhed, og at der er nogle, der har det samlede overblik over, at eleverne lærer det, de skal, og når de kompetencemål, der gælder for uddannelsen.
Der er stor forskel på, hvordan erhvervsskolerne og de forskellige uddannelsesretninger arbejder med at skabe sammenhæng mellem skole og praktik. Kravene er også forskellige fra uddannelse til uddannelse. Men det gælder alle skoler og uddannelser, at sammenhængen kan styrkes i samarbejde med praktikvirksomhederne. På nogle skoler er der en opfattelse af, at virksomhederne ikke er interesserede i at samarbejde med skolerne. EVA’s evaluering af sammenhæng mellem skole og praktik viser dog, at mange virksomheder efterspørger tættere kontakt til skolerne. 50 % af virksomhederne vurderer, at de i høj eller nogen grad har behov for yderligere dialog med skolen om deres elevs faglige udvikling, og 55 % af virksomhederne vil gerne vide mere om, hvad eleven lærer i skoleperioden.
En måde at styrke sammenhængen mellem skole og praktik på er at lade eleverne løse opgaver, som går på tværs af skole og praktik, og som lader eleverne bringe deres læring fra begge arenaer i spil. De to bokse indeholder eksempler, der viser, hvordan skolen kan være i kontakt med virksomhederne ved fx at vurdere elevens arbejde i fællesskab eller formulere en opgave, som eleven kan løse i praktikvirksomheden. Det kan også handle om, at virksomhed og skole kommunikerer gennem de praktikerklæringer eller logbøger, som det faglige udvalg har udarbejdet. Den viden kan lærerne på skolen bruge, når de planlægger undervisningen.
Karl kommer ind på teknisk skole. Hans anden skoleperiode på hovedforløbet på maleruddannelsen begynder i dag. Han har allerede sendt skolen nogle billeder af et kontorlandskab, han har været med til at male i det malerfirma, hvor han er i praktik. Han skal i gang med sin såkaldte praktikumopgave, som er en obligatorisk del af bygningsmaleruddannelsen. Her er det meningen, at man skal arbejde videre på skolen med noget af det, man har lavet i praktikken.
På skolen rekonstruerer Karl en del af det rum, han har taget billeder af. Den opgave, han har fået af sin faglærer, er at dekorere rummet, som han forestiller sig, det ville se ud i et andet land. Karl har valgt Italien, fordi det her er mere almindeligt at bruge en masse farver og dekorationer. Han vælger, at rummet skal være blåt, og at der skal lægges noget marmorering på. Det er noget, han aldrig prøver, når han er ude og male opgaver for sin mester. Der skal det hele for det meste bare være hvidt.
De andre elever på Karls hold har også lavet praktikumopgaver, og skolen har inviteret praktikvirksomhederne ind på skolen for at være med til at bedømme arbejdet. Da Karls mester kommer hen for at se på det, Karl har lavet, er hans faglærer der også. De taler alle tre om, hvordan opgaven er løst, hvilke teknikker Karl har lært, og hvad han skal øve sig mere på. De får også talt om, at når Karl er tilbage i praktikken, kan han komme med, hvis de skulle være så heldige, at der bliver bestilt nogle lidt mere avancerede dekorationer, så han kan prøve at lave det for en rigtig kunde.
Karen skal ud i anden praktikperiode i sin praktikvirksomhed. Hun er i gang med en kontoruddannelse og har fået en plads i en af de store virksomheder i byen. Skolen har talt med hendes oplæringsansvarlige i virksomheden, to måneder inden hendes anden praktikperiode skulle starte igen. Virksomheden og skolen har aftalt, at Karen godt må bruge noget af sin tid i praktikperioden til at lave en analyse af virksomhedens kommunikationsstrategi og komme med bud på, hvordan kommunikationen i virksomheden kan blive endnu bedre. Det passer Karen rigtig godt, for de har netop arbejdet med virksomhedskommunikation i hendes seneste skoleperiode.
Karen bruger nogle timer i de første to uger af praktikperioden til at undersøge, hvilken kommunikationsstrategi der er i virksomheden. Hun læser de relevante papirer og laver et interview med kommunikationschefen. Hun skriver et kort notat om det, hun har set. Notatet er bygget op efter nogle punkter, som hendes lærer på skolen har givet hende. Det er en god hjælp, da hun skal skrive. Hun er med til et møde med kommunikationschefen og en af de medarbejdere, der til daglig tager sig af kampagner og reklamefremstød. Selvom Karen er ret nervøs inden mødet, synes hun, at det er en spændende snak, hvor hun får mulighed for at fortælle, hvad hun har set. Hun fortæller også, at hun har tænkt på, at virksomheden kunne lave en sjov konkurrence om et af de nye produkter. Det kan være en måde at få gjort unge som hende selv og hendes kammerater nysgerrige efter et nyt produkt på.
Med erhvervsuddannelsesreformen er kravet til, at eleverne skal kunne se en sammenhæng mellem skole og praktik, blevet skærpet. Blandt andet skal skolen nu systematisk forberede eleverne på indholdet af en kommende praktikperiode, herunder hvordan den hænger sammen med den netop afsluttede skoleperiode. Desuden skal man på skolen samle op på elevernes læring efter en afsluttet praktikperiode.
EVA udgav i 2013 en evaluering med fokus på sammenhængen mellem skole og praktik. Evalueringen viser, at eleverne finder det vigtigt, at der er en sammenhæng mellem det, de lærer i skolen, og det, de foretager sig i praktikperioderne. Eleverne giver i evalueringen udtryk for, at de oplever en sammenhæng, når lærerne ved, hvad de har lært i en praktikperiode, og følger op på den viden i undervisningen. Samtidig er det en vigtig opgave for skolerne at ruste eleverne til at tale med de oplæringsansvarlige i praktikvirksomhederne om deres uddannelse og sammenhængen mellem skole og praktik.
