Elevgruppen på FGU har flere forskelligartede behov end forventet, og ledere og lærere oplever, at de har svært ved at kunne løfte eleverne i tilbuddet. Det viser en ny evaluering.
36 % af FGU-lærerne angiver, at deres tilbud i mindre grad eller slet ikke kan rumme alle elevtyper på FGU.
Det viser den anden rapport i evaluerings- og følgeforskningsprogrammet for FGU, som EVA udfører for Børne- og Undervisningsministeriet.
I EVA’s rapport afdækkes, hvordan medarbejdere og ledere oplever implementeringen af FGU. Den viser, at selvom der generelt er opbakning til FGU, er der også en række udfordringer, som gør det svært at indfri intentionerne med FGU.
Ifølge evalueringen oplever både lærere og ledere på FGU-skolerne, at deres elevgruppe er mere kompleks end forventet, og at eleverne har flere forskelligartede behov og forudsætninger, end lærerne oplever at kunne rumme inden for de nuværende rammer.
Elevgruppen spænder fra elever med begrænsede danskkundskaber, psykiatriske diagnoser, misbrugsproblematikker, adfærdsforstyrrelser, kognitive funktionsnedsættelser eller blot behov for faglig supplering.
”En så heterogen elevgruppe betyder, at det i praksis er svært for lærerne at skabe et inkluderende læringsmiljø inden for de nuværende rammer, der tager højde for alle elever, og som kan hjælpe hver enkelt elev nærmere målet om at komme videre i uddannelse eller job,” siger seniorkonsulent fra EVA Mathilde Hangaard, der har stået i spidsen for evalueringen.
(Spørgsmålet i evalueringen lød: ”Jeg føler mig i mindre grad eller slet ikke i stand til at ..”)
Evalueringen viser, at både lærere og ledere oplever FGU-skolernes rammer og ressourcer som utilstrækkelige:
59 % af lærerne angiver, at der i mindre grad eller slet ikke er overensstemmelse mellem de krav, der stilles til dem, og de rammer og ressourcer de har til rådighed (fx lokaler, værksteder og opdaterede it-systemer, relevant kompetenceudvikling og støtte fra ledelse). Og 54 % af lærerne oplever, at der er for få lærere og andet personale i forhold til elevtallet.
Som en forklaring på de manglende ressourcer peger både ledere og lærere på FGU-institutionernes finansieringsmodel og det forhold, at institutionernes bevilling i vid udstrækning er baseret på et elevtaxameter.
"Mange steder har man været nødt til ad flere omgange at fyre både lærere og mellemledere. Det påvirker naturligvis muligheden for at skabe et godt læringsmiljø." Mathilde Hangaard, seniorkonsulent, EVA.
”Det svingende elevtal på FGU påvirker institutionernes økonomi og udfordrer en stabil drift på de enkelte FGU-skoler. Mange steder har man været nødt til ad flere omgange at fyre både lærere og mellemledere. Det påvirker naturligvis muligheden for at skabe et godt læringsmiljø – for både ansatte og elever," siger Mathilde Hangaard og fortsætter:
"Også størrelsen på taxametret, sammenholdt med ambitionen om at skabe et særligt inkluderende læringsmiljø, hvor den store gruppe elever med specialpædagogiske behov får deres behov dækket, bliver kritiseret,” siger Mathilde Hangaard.
På trods af udfordringerne viser evalueringen også, at eleverne er glade for FGU og i høj grad oplever at være en del af et inkluderende læringsmiljø på FGU-skolerne. Også de nationale trivselsmålinger viser, at FGU-eleverne generelt trives på FGU.
Mathilde Hangaard medgiver, at det godt kan virke lidt paradoksalt sammenlagt med de udfordringer, som lærerne oplever:
”Men det afspejler, at vi har en medarbejdergruppe, der brænder for arbejdet med de unge, og hver dag gør, hvad de kan for at løfte elevgruppen – og rent faktisk lykkes med det langt hen ad vejen. Overordnet set peger evalueringen også på, at der er behov for FGU, og at tilbuddet – med de rigtige rammer og ressourcer - kan være med til at løfte målgruppen af unge, som er uden for job og uddannelse,” slutter Mathilde Hangaard.
I rapporten ”Implementeringen af FGU” fremlægger EVA resultaterne af den anden del af evalueringen, der indgår i evaluerings- og følgeforskningsprogrammet for FGU, som EVA gennemfører på opdrag fra Børne- og Undervisningsministeriet.
Evalueringen bygger på en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse blandt ledere og medarbejdere på FGU samt interview med ledere, medarbejdere og elever på fem FGU-institutioner.
Evalueringen er den anden ud af en serie på tre evalueringer af FGU. I 2021udkom rapporten ”Målgruppen for FGU og den kommunale ungeindsats” [link] og i 2023 udkommer en evaluering af målopfyldelse ift. retningsgivende mål og intentioner med FGU.
”Jeg har indhentet hele barndommens læring her på FGU, fordi jeg har formået ikke at lære noget i folkeskolen. Også fordi lærerne giver sig tid til at lære os det.”FGU-elev
”Når man starter her, tager ens klasselærer og alle de andre lærere én i hånden og giver ikke slip, før man har nået sit mål.”FGU-elev
