Artikel

Trivsel er en forudsætning for fagligt udbytte. Derfor er trivsel også skolernes ansvar

19/12 2018
Kontakt

Camilla Hutters

Områdechef
+45 6170 6970

Mange lærere oplever, at det kan være svært både at styrke fagligheden og have blik for elevernes trivsel, med de to ting er ikke modsætninger.

Artiklen har været bragt i Jyllands-Posten d. 16 december 2018

Vores unge har det svært: Flere og flere oplever pres og mistrivsel. En undersøgelse fortaget af Ungdomsprofilen i 2014 viste eksempelvis, at 12 pct. af gymnasieeleverne og 7,9 pct. af eleverne på erhvervsskolerne følte sig stressede hver dag, og at 8-9 pct. ofte følte sig ensomme.

Mange af de unge oplever også et stort tidspres, der gør det svært for dem at prioritere mellem skole, sociale aktiviteter, lektier, træning, etc.

Samtidig betyder de unges perfekthedskultur, at de vender problemerne indad.

På ungdomsuddannelserne viser den kultur sig bl.a. ved et øget fokus på karakterer, samtidig med at elevgruppen er blevet mere differentieret end tidligere. Det kræver, at underviserne har et skarpt blik for de forskellige elevers trivselsproblemer.

God trivsel hænger nemlig sammen med fagligt udbytte. Både private forhold og forhold på uddannelsesinstitutioner har betydning for, om de unge trives. Men er det overhovedet uddannelsernes opgave at sikre elevernes trivsel, spørger mange. Svaret er et klart ja, for hvis elever mistrives, bliver det sværere for dem at deltage aktivt i uddannelsen - og dermed også at lære noget. Faglige problemer kan medføre sociale problemer og vice versa.

Og så er uddannelsen i sig selv en vigtig arena for elevernes trivsel: Der er sammenhæng mellem elevers trivsel, læring og oplevelse af fællesskab.

Det er vigtigt for alle at føle, at man hører til, og de både faglige og sociale fællesskaber er vigtige for at sikre følelsen af samhørighed hos de unge.

På Danmarks Evalueringsinstitut er vi ved at kortlægge gymnasieelevernes trivsel, og flere unge peger på, at nogle fællesskaber kan virke ekskluderende. Det drejer sig bl. a. om fest-og alkoholkultur, om digitale fællesskaber, hvor ikke alle er inviteret med, samt om faglige fællesskaber, hvor man vælges fra på baggrund af både faglige og sociale præferencer.

Alle disse problemer kan uddannelsesinstitutionerne bidrage til at løse, og det ligger lige for at styrke de fællesskaber, der opstår i klasserummet.

Elever trives, når de oplever, at fagene er spændende og engagerende, og når de kan leve op til de faglige krav. Derfor er det vigtigt, at man som uddannelsesinstitution arbejder med elevernes motivation, forventninger og læringsstrategier.

En tryg klassekultur er f. eks. vigtig for trivslen.

Eleverne skal kunne være trygge ved hinanden, og der skal gives plads til, at eleverne kan prøve og fejle, uden at de vurderes og får karakter for det. Balancen mellem øvelsesrum og bedømmelsesrum er et vigtigt indsatsområde. Mange unge har også brug for hjælp til at balancere og prioritere i hverdagen: Det gælder både individuelt og i skolen, f. eks. i forhold til planlægning af opgaver og deadlines.

Elever, der gennemgår en svær tid, kan have brug for mange forskellige indsatser både fagligt og socialt. Det kan være lektiehjælp, psykologhjælp, hjælp til at prioritere opgaver (eller få dem udskudt), hjælp til konfliktløsning og meget andet.

Relationen mellem lærer og elever har afgørende betydning for elevernes trivsel. Læreren er den primære voksenkontakt, og på grund af den daglige kontakt har læreren de bedste forudsætninger for at spotte elever, der mistrives, og hjælpe dem.

Det betyder selvfølgelig ikke, at lærerne er alene om opgaven. Tværtimod kræver god trivsel blandt de unge en indsats fra hele institutionen.

Der skal være klare rammer for, hvilke problemer lærerne skal hjælpe eleverne med, og hvornår de skal sende dem videre til elevcoaches, vejledere eller andre.

Derfor skal lærerne klædes ordentlig på til at arbejde med relationen til eleverne, hvis trivslen på de danske ungdomsuddannelser skal op. Og det er i høj grad ledelsens opgave at sikre.