Debat

Trivselsmålinger er et vigtigt redskab til at skabe større elevtrivsel

22/05 2018
Kontakt

Camilla Hutters

Områdechef
+45 6170 6970

Dataetik og datasikkerhed er afgørende for, at elever kan føle sig trygge ved at deltage i de nationale trivselsmålinger. Større tryghed vil skabe et mere retvisende billede af gymnasieelevernes trivsel.

Bragt på Altinget 22. maj, 2018. 

Af Camilla Hutters, Områdechef i Danmarks Evalueringsinstitut (EVA)

De nationale trivselsmålinger på de gymnasiale uddannelser er udskudt et år. Det skal sikres, at personfølsomme data fra målingerne bliver håndteret forsvarligt, og at spørgsmålene ikke går for tæt på elevernes person. Dataetik og datasikkerhed er afgørende for, at eleverne kan vide sig trygge ved at deltage i målingerne.

Debatten om datasikkerhed har skygget for, at målingerne tjener et vigtigt formål.

 

Camilla Hutters, områdechef

Det er indiskutabelt, at datasikkerheden skal være i orden. Men debatten om datasikkerhed har skygget for, at målingerne tjener et vigtigt formål: Det at indsamle viden om, hvordan eleverne trives og oplever skolens faglige og sociale rammer, giver en værdifuld viden i forhold til at udvikle skolens undervisnings- og læringsmiljø.

Og det er vigtigt – ikke mindst i en tid, hvor en række undersøgelser peger på, at trivselsproblemerne blandt unge er stigende.

Trivsel er fundament for læring

Styrket elevtrivsel er et centralt mål i gymnasiereformen fra 2016. Ambitionen er, at eleverne skal blive fagligt dygtige, men også, at de trives, og at de har det godt med sig selv og med at gå i skole. Ser man på den aktuelle forskning på området, er der god grund til, at gymnasierne arbejder med at understøtte elevers trivsel.

Trivsel – forstået som oplevelsen af at befinde sig godt og have gåpåmod i forhold til skolen – har nemlig stor betydning for, om eleverne er motiverede og gør faglige fremskridt.

Selv om mistrivsel også kan skyldes forhold i elevernes liv uden for skolen, så er skolen en vigtig arena i forhold til at skabe et godt fundament for elevernes trivsel.

 

Camilla Hutters, områdechef

Elever, der oplever sig som en del af skolens fællesskaber og er i stand til at knytte relationer til lærerne og til de andre elever, trives desuden bedre. Trivsel er således et vigtigt fundament for, at eleverne kan udvikle sig fagligt – men også for, at eleverne i det hele taget har en velfungerende livssituation.

De rammer, skolen sætter op for undervisning og samvær, har stor betydning for elevernes trivsel. Selv om mistrivsel også kan skyldes forhold i elevernes liv uden for skolen, så er skolen en vigtig arena i forhold til at skabe et godt fundament for elevernes trivsel. Netop i disse år, hvor en række aktuelle undersøgelser peger på stigende problemer med mistrivsel blandt unge, er det derfor særligt vigtigt at følge, i hvilket omfang eleverne trives fagligt og socialt, og hvad skolen kan gøre for at styrke elevernes trivsel.

Fortrolighed er afgørende

Konkret indebærer de nationale trivselsmålinger, at eleverne en gang om året bliver spurgt om en række forhold omkring deres skolegang. Nøjagtig på samme måde, som alle ansatte på danske virksomheder løbende bliver bedt om at vurdere deres arbejdsmiljø gennem en såkaldt APV-undersøgelse. Nogle af de spørgsmål, der er i spil (men endnu ikke fastlagt) i trivselsmålingen på de gymnasiale uddannelser, handler om elevernes oplevelse af motivation og faglige fremskridt, støtte og feedback fra lærerne, det faglige og sociale fællesskab i klassen, samt om eleverne har oplevet mobning og krænkelser i forbindelse med skolen.

Trivselsmålingerne giver på den måde mulighed for, at eleverne på en systematisk måde kommer til orde og bliver hørt omkring en række væsentlige forhold på deres skole. Samtidig gør de det muligt at følge udviklingen i elevernes trivsel både på nationalt niveau og på skole- og klasseniveau. og dermed også for skoler og Undervisningsministeriet at handle, hvis der er områder, hvor elevernes oplevelse af trivsel er lav.

Trivselsmålingerne er vigtige, men de kan ikke stå alene. For det første skal trivselmålingerne tænkes i sammenhæng med og supplere det arbejde, der allerede nu gøres på gymnasierne for at understøtte elevernes trivsel.

 

Camilla Hutters, områdechef

Skal målingerne give et retvisende billede, er det afgørende, at eleverne introduceres til formålet, inden målingen gennemføres, og at de kan svare trygt og ucensureret i vished om, at deres svar behandles fortroligt.

Trivselsmålingerne er vigtige, men de kan ikke stå alene. For det første skal trivselmålingerne tænkes i sammenhæng med og supplere det arbejde, der allerede nu gøres på gymnasierne for at understøtte elevernes trivsel.

For det andet forbedrer trivselsmålingerne jo ikke i sig selv trivslen. Skal trivslen forbedres, er det vigtigt, at resultaterne fra målingerne drøftes både med lærere og elever, og at den enkelte skole løbende arbejder med at udvikle deres indsatser.

Trivselsmålinger kan imidlertid være med til at sætte trivsel på dagsordenen og pege på, hvor trivselsudfordringerne, og dermed behovet for handling, er størst – og på den vis skabe afsæt for at udvikle uddannelser, hvor eleverne trives og fungerer godt både fagligt og socialt.