Interview

Vejledere kan modvirke kønsstereotyper i unges uddannelsesvalg

26/11 2019

Få unge træffer uddannelsesvalg, som bryder med de dominerende forestillinger om, hvilken ungdomsuddannelse piger eller drenge forventes at vælge. Det viser EVA’s undersøgelse af køn og uddannelsesvalg i 9. klasse. En tidligere specialestuderende hos EVA har undersøgt, om vejledere ubevidst trækker på kønsstereotyper, når de vejleder unge.

Ungdomsuddannelserne er kønsopdelte. Især på erhvervsuddannelserne, hvor hele 95 procent af ansøgerne til uddannelserne på hovedområdet ’Teknologi, byggeri og transport’ er drenge, og omvendt inden for ’Omsorg, sundhed og pædagogik’, hvor det kun er 13 procent af ansøgerne, der er drenge. Også nogle af de gymnasiale uddannelser er kønsopdelte. Blandt ansøgerne til htx er 74 procent drenge, mens der kun er mindre forskelle på stx og hhx.

Det kønsutraditionelle uddannelsesvalg

Der er dog nogle unge, som træffer et såkaldt kønsutraditionelt uddannelsesvalg. Det vil sige et valg, der bryder med de dominerende forestillinger om, hvilken ungdomsuddannelse henholdsvis piger eller drenge forventes at vælge. Som en del af undersøgelsen af køn og uddannelsesvalg i 9. klasse har EVA lavet en analyse af, hvad der kendetegner disse unge. Piger, der har valgt htx og således truffet et kønsutraditionelt uddannelsesvalg, er blevet sammenlignet med piger som har valgt kønstraditionelt og ansøgt om optagelse på stx.

Resultaterne viser, at pigerne, som har truffet et kønsutraditionelt uddannelsesvalg, bl.a. er kendetegnet ved, at de er mere sikre på deres beslutning. Derudover har de mere viden om sig selv, og de glæder sig også mere til at starte på uddannelsen sammenlignet med de piger, som har truffet et kønstraditionelt valg.

”Der er nogle ungdomsuddannelser, som er mere populære hos piger end hos drenge og omvendt, og det er især ærgerligt på de mange uddannelser, hvor ansøgertallet er faldende, samtidig med at behovet for arbejdskraft er stigende,” siger Camilla Hutters, områdechef hos EVA. Hun mener derfor, at der er behov for, at der gøres noget aktivt for at udvide de unges blik for, hvad piger og drenge kan og skal her i livet.

”For eksempel kan man i vejledningen blive mere bevidste om at sætte fokus på køn og udfordre de kønsstereotyper, der tydeligvis har stor indflydelse på, hvilke ungdomsuddannelser unge vælger at søge ind på,” foreslår Camilla Hutters.

Emma og Mikkel

Netop vejledernes rolle i unges valg af ungdomsuddannelse har Maria Thiemer undersøgt. Hun er kandidat i statskundskab fra Københavns Universitet, og afsluttede tidligere på året sin uddannelse med et semester som specialestudeende på EVA. Her delte hun sin arbejdstid mellem specialeskrivning og en plads i projektgruppen bag undersøgelsen af køn og uddannelsesvalg i 9. klasse. Ligesom EVA’s undersøgelse, omhandlede specialet forholdet mellem køn og unges valg af ungdomsuddannelse. Som en del af kandidatafhandlingen lavede Maria Thiemer et surveyeksperiment med en række vejledere. Eksperimentet skulle teste, om vejledere ubevidst trækker på kønsstereotyper, når de hjælper unge med at vælge ungdomsuddannelse.

Helt praktisk gik eksperimentet ud på, at de deltagende vejledere tilfældigt blev tildelt en case bestående af en beskrivelse af en fiktiv 9. klasses elev, som enten havde en erhvervsuddannelses- eller gymnasieprofil. Der var imidlertid to udgaver af hhv. gymnasie- og erhvervsuddannelsesprofilen. Én udgave, hvor eleven hed ’Emma’ og én udgave, hvor eleven hed ’Mikkel’. Bortset fra navnet var elevprofilerne identiske. Fælles for de fire cases var også, at den unge stod overfor at skulle vælge ungdomsuddannelse og havde brug for vejledning til at træffe sit valg. Herefter skulle vejlederne vurdere, hvor godt de mente, forskellige hhv. maskuline og feminine adjektiver passede på den fiktive elev, de havde fået tildelt. Til sidst skulle de svare på, hvilken ungdomsuddannelse, de ville vejlede eleven til at vælge og vurdere, hvor godt de forskellige ungdomsuddannelser passede til eleven.

Vejledere er ubevidst påvirkede af kønsstereotyper

Resultaterne af eksperimentet viste bl.a., at vejlederne vurderede ’Emma’ signifikant højere på de feminine karaktertræk end ’Mikkel’, selvom de to profilbeskrivelser, bortset fra navnet, var fuldstændig ens. Derudover blev eleverne med en erhvervsuddannelsesprofil vurderet markant højere på maskuline karaktertræk end eleverne med en gymnasieprofil. Når det kom til vejledernes vurdering af hovedforløbene på erhvervsuddannelser, viser eksperimentets resultater, at vejlederne vurderede, at ’Emma’ passede signifikant bedre til hovedforløbet ’Omsorg, sundhed og pædagogik’ end ’Mikkel. Samtidig blev ’Mikkel’ vurderet at passe signifikant bedre end ’Emma’ til hovedforløbet ’Teknologi, byggeri og transport’.

Konklusionen på eksperimentet blev således, at unge vejledes kønsubevidst, når vi ser på erhvervsuddannelserne, men ikke på gymnasierne. Også selvom Maria Thiemer i sin analyse af besvarelserne tog højde for vejledere med kønsbevidste eller individ- og samfundsforandrende holdninger, var det et signifikant resultat, at vejlederne trækker på stereotyper om elevens køn, og det fører til vejledning i kønstraditionelle retninger, når hovedområderne på erhvervsuddannelserne skal vurderes. Ikke overraskende resultater, hvis man spørger Maria Thiemer.

”Der er tidligere lavet undersøgelser, som har vist, at køn spiller en ubevidst rolle for vejledernes praksis, så resultaterne kommer faktisk ikke bag på mig. De tidligere undersøgelser har dog været kvalitative, og her er problemet, at så snart du spørger ind til køn i et interview, bliver vejlederne meget bevidste om deres rolle, og det påvirker deres besvarelse,” forklarer Maria Thiemer. Derfor valgte hun ikke at informere vejlederne om det egentlige formål med eksperimentet, inden de skulle besvare spørgeskemaet.

”Der fulgte naturligvis nogle etiske overvejelser med det valg, fordi man jo tilbageholder informationer for deltagerne i eksperimentet. Men jeg vurderede, at det var den eneste måde, jeg kunne være sikker på, faktisk at få viden om de ubevidste kønsstereotyper, som vejlederne kunne være påvirkede af i deres arbejde,” fortæller Maria Thiemer og understreger, at meningen med eksperimentet aldrig har været at kritisere vejlederne. Hun ønsker blot at sætte fokus på et problem.

”Jeg er ikke ude på at slå vejlederne i hovedet her. Kønsstereotyper er jo noget, vi som samfund har skabt, og noget vi alle er påvirkede af. Hvis mit speciale kan gøre, at vi bliver en smule mere bevidste om, hvor og hvordan kønsstereotyper har uhensigtsmæssig indflydelse på unges uddannelsesvalg, så er jeg glad,” siger Maria Thiemer.

En kunstig situation

Ud over de etiske overvejelser om metodiske til- og fravalg er det ifølge Maria Thiemer også vigtigt at huske på, at eksperimentets resultater ikke kan siger noget direkte om de faktiske forhold. Konteksten, eksperimentet er udført i, er således markant anderledes end de forhold, vejlederne normalt arbejder under, fortæller Maria Thiemer.

”Med eksperimentet sætter jeg jo vejlederne i en kunstig situation. Jeg har naturligvis bestræbt mig på at skabe så virkelighedstro en case som muligt, men det er jo ikke til at vide, om besvarelserne havde været de samme, hvis vejlederne havde haft mulighed for at møde eleven face to face og på den måde haft adgang til langt flere informationer om vedkommende, end jeg kan præsentere i en ret kort skriftlig beskrivelse,” siger Maria Thiemer, men slår dog samtidig fast, at resultaterne uden tvivl indikerer, at der er ubevidste kønsstereotyper på spil, når vejledere skal hjælpe de unge med at vælge ungdomsuddannelse.

Vejlederne kan gøre en forskel

Og den viden er vigtig, mener Maria Thiemer. For jo mere bevidste vejlederne bliver om det, de ubevidst påvirkes af, jo nemmere får de ved at udfordre de unge i deres valg af ungdomsuddannelse, så flere træffe kønsutraditionelle uddannelsesvalg og ungdomsuddannelserne bliver mindre kønsopdelte.

Tidligere undersøgelser har påvist, at vejledere kan have en tendens til ubevidst at advare unge om det kønsutraditionelle uddannelsesvalg. Det gør de ved at fremhæve negative aspekter og barrierer, som unge, der vælger kønsutraditionelt, risikerer at møde på meget kønsmærkede ungdomsuddannelser.

Som en del af eksperimentet i Maria Thiemers speciale, bad hun vejlederne om at vurdere, om de mente, deres vejledning har potentialet til at gøre en forskel for de unges uddannelsesvalg. Det mente de i høj grad, og ifølge Maria Thiemer, betyder det, at der ligger et særligt forandringspotentiale i vejledningen, i forhold til at modvirke kønsstereotype uddannelsesvalg.

”Det spiller en rolle, at vejlederne er kønsbevidste, hvis de skal kunne præsentere piger og drenge for de samme muligheder. Det gør det nemmere for dem at hjælpe de unge med at finde ud af, hvad der egentlig motiverer dem i deres uddannelsesvalg. Er det fordi de har kompetencer og lyst, eller spiller det også en rolle, at vennerne har valgt en bestemt ungdomsuddannelse?” spørger Maria Thiemer og understreger, at vi er nødt til at hjælpe vejlederne med at blive mere kønsbevidste.

”Jeg vil helt klart tro, at vejledere er mindre påvirkede af kønsstereotyper end resten af befolkningen, men vi er alligevel nødt til at hjælpe dem med at blive bedre til det her. Man kunne fx have køn med i vejlederuddannelsen, så der bliver skabt mere bevidsthed omkring kønsstereotyper. Eller man kunne hjælpe med at bringe nogle rollemodeller på banen, som har truffet kønsutraditionelle uddannelsesvalg, og som vejlederne kan præsentere for de unge, som er i tvivl om deres uddannelsesvalg,” afslutter Maria Thiemer.