Artikel

”Vejledning gør det ikke alene”

06/06 2018

Rundt om i landet gør UU-centrene deres for, at de unge har tilstrækkelig viden, når de vælger uddannelse – ikke mindst om erhvervsuddannelserne. Men både elever og forældre vil hellere høre om gymnasierne, fortæller UU-vejlederne

Man kunne mærke en svag optimisme, da Undervisningsministeriet tidligere på foråret kunne offentliggøre ansøgningstallene til ungdomsuddannelserne. Endelig var kurven knækket: Flere unge søgte nu mod en erhvervsuddannelse end året før.

Selvom det er en positiv nyhed, så er tilstrømningen mod erhvervsuddannelserne faldet over en årrække. Hvad skal der til for at vende den nedadgående kurve? EVA har talt med dem, der er tættest på eleverne, når de træffer deres uddannelsesvalg, nemlig vejlederne, om deres rolle i at få søgemønstret til at ændre sig.

Bornholm er den kommune i landet, hvor fleste unge søger mod EUD, knapt 32 procent. De har søsat en række forskellige initiativer for at sikre, at der også i fremtiden vil være elever til erhvervsuddannelserne.

Kommunen har været en del af projektet ”Udsyn i Udskolingen”, et forsøgs- og udviklingsprojekt i 7.-9. klasse, der rummer 13 konkrete projekter landet over. Formålet er at give elever og forældre større viden om deres uddannelsesmuligheder. Projekterne er forskellige, men de handler alle sammen om at skabe gode relationer mellem folkeskole, UU-vejledere, erhvervsskoler og erhvervsliv.

På Bornholm har det blandt andet udmøntet sig i, at virksomheder inddrages i projekter i den åbne skole, fortæller ungevejleder fra UU-Bornholm Birgit Hansen Jørgensen.

Derudover afholdes klippeøen Bornholms Uddannelsesmesse hvert år i november, hvor både uddannelser og erhvervsliv er repræsenteret

Virksomhedsbesøg i Kolding

Også i Kolding har de gjort en massiv indsats for erhvervsuddannelserne.

”På 7. klassetrin har vi indgået en aftale med virksomhedskonsulenter på erhvervsuddannelserne, særligt på de tekniske og de merkantile. Det betyder, at vi kan tilbyde de unge tre lokale virksomhedsbesøg. En konsulent fra uddannelserne kommer på besøg i klassen og fortæller om mulighederne på EUD, og derefter cykler hele klassen så ud til tre virksomheder i nærheden af skolen. På virksomhedsbesøget visen enten virksomheden selv eller konsulenten eleverne rundt. Efter besøget følger opsamling på dagen, og eleverne får nogle opgaver, fx at skrive om, hvad de har oplevet, eller lave en video, hvor de reflekterer over besøget”, fortæller UU-vejleder Ole Skovgaard.

I 8. klasse er der sat et andet tiltag i gang sammen med 10-12 lokale håndværkere.

”Det startede med, at den lokale muremester tog kontakt til os, fordi han manglede lærlinge, og spurgte, om vi ikke ville hjælpe med en indsats”, siger Ole Skovgaard.

”I efteråret afholder vi en kollektiv vejledningsdag med 8. klasseseleverne og to håndværkere, det kan være både murere, tømrere, vvs'er og malere. De møder eleverne og kan fortælle, hvorfor de er blevet håndværkere, hvilken vej de er gået, og hvilke muligheder det giver. I foråret afholder vi en slags messe i byggemarkedet, hvor håndværkmestrene laver hver deres stand. Arrangementet varer en hel formiddag, og består af seks runder, hvor eleverne kan prøve de forskelige fag, fx sætte en kontakt sammen, installere en alarm, spartle en væg og sætte tapet op, samle rør, så vandet ikke fosser ud”.

Derudover afholder de i Kolding åbne informationsaftener, hvor elever og forældre inviteres til at høre om ungdomsuddannelser. ”I dag orienterer vi i højere grad end tidligere om erhvervsuddannelserne. Det er forældre meget kritiske overfor, fordi der er mindre tid til gymnasiale uddannelser og forskellene imellem deres profiler”, fortæller Ole Skovgaard.

Blandt andet afholder de fire kommuner under UU-Nord Herlev, Gentofte, Lyngby-Taarbæk og Gladsaxe et særligt informationsarrangement for alle elever i 7. til 10. klasse og deres forældre, kun med fokus på erhvervsuddannelser.

Vil hellere høre om gymnasierne

Til trods for disse indsatser søger eleverne stadig mod gymnasierne. Nord for København søgte kun 9 procent af en ungdomsårgang mod EUD i 2017, viser en rapport fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA).

Spørger man politikerne,  så skyldes det i høj grad, at de unge har for lidt viden om erhvervsuddannelserne.

Den køber centerchef for UU-NORD, Steen Hansen, dog ikke.

”Vi gør en ret stor indsats for at informere eleverne, sende dem på introkurser og meget andet. Faktisk gør vi en større indsats for at informere om de erhvervsfaglige uddannelser end om gymnasierne. Spørgsmålet er, om eleverne så accepterer den viden, eller om den blot går ind ad det ene øre og ud ad det andet”.

I Kolding deler Ole Skovgaard den opfattelse.

”De seneste år har vi fra UU-vejledningen gjort en større indsats for at informere om EUD, så de unge er meget velinformerede. Men de søger stadig mod STX. Antallet af unge, der søger mod gymnasiet, er endda stigende både i Kolding og i resten af trekantsområdet. Jeg ved ikke, om det er uddannelsessnobberi, men næsten alle unge vil på STX.”

Forældrene spiller en vigtig rolle

Alligevel er Kolding – og resten af trekantsområdet – et af de steder, hvor søgningen til erhvervsuddannelserne er faldende, til trods for at de tidligere har haft en stærkt tradition for at sende eleverne i den retning. Det skyldes ikke mindst forældrene, mener UU-vejlederen

”Vejledning gør det ikke alene. Forældrene spiller en stor rolle her. De fortæller næsten alle sammen de unge, at det er en god ide med STX. Det giver dem tre år mere at tænke i, inden de skal træffe en beslutning om deres fremtidige job, og så har de fleste en idé om, at en studentereksamen giver flest muligheder senere. Vi prøver ihærdigt at forklare både elever og forældre, at det ikke er hele historien.

Steen Hansen fra UU-Nord bakker op om den vurdering.

"Jeg oplever, at de unge ofte er interesserede i erhvervsuddannelserne i løbet af udskolingen, men ved mållinjen vælger de alligevel gymnasiet. Det er vi ikke herre over, især fordi det sjældent er dem, der aktivt søger vejledning. Derfor er det i sidste ende op til forældrene”.  

Vejleder mod det, der er bedst

Faktisk er søgningen mod erhvervsuddannelserne gået frem i alle fire kommuner under UU-nord. Men centerchef Steen Hansen mener ikke, at vejledningen tidligere har fokuseret for ensporet på gymnasievejen.

”Der hersker for tiden en folkelig overbevisning om, at vejlederne har vejledt mod gymnasiet. Den teori vil jeg gerne punktere. Vi vejleder mod det, der er bedst for eleverne. Vores opgave er at hjælpe de unge med at vælge den uddannelse, der er rigtig for den enkelte. Faktisk tager vi ret ofte fat i de unge, der søger mod gymnasierne, og tager en snak med dem om det - især, hvis de ikke er så bogligt stærke. Men de er svære at få fat på. De opsøger ikke nødvendigvis vejledningen”.

I Kolding mener Ole Skovgaard, at de måske nok har haft lidt for snævert fokus på gymnasierne, men at det skyldes en politisk påvirkning:

”Som vejledere har vi også bare gjort, hvad der blev forventet af samfundet og ministeriet. Mantraet var, at jo mere uddannelse desto bedre. I en årrække har vi talt de gymnasiale uddannelser op, fordi der var et politisk ønske om at få flere den vej. Nu blæser andre politiske vinde, og vi ændrer vores arbejde.”