Debat

Vi skal ikke tale obligatorisk erhvervspraktik til alle. Vi skal tale meningsfuld erhvervspraktik til alle

07/09 2021

Erhvervspraktikken er på dagsordenen – og med god grund. Hvis vi vil have flere unge i gang med en erhvervsuddannelse, er en udbredelse af erhvervspraktikken i folkeskolen et rigtigt godt sted at starte. Men kun hvis vi også retter fokus mod kvaliteten af de erhvervspraktikker, vi tilbyder de unge.

Af Anne Sophie Madsen, områdechef på EVA, og Mathilde Hangaard, seniorkonsulent på EVA. Indlægget har været bragt i Vejlederposten 

Erhvervsuddannelser hitter ikke rigtig blandt de unge. Så meget står vist klart på baggrund af de seneste års søgetal. En af årsagerne er, at de unge på erhvervsuddannelserne ikke har valgt ”en erhvervsuddannelse”, men et fag og et fremtidigt arbejde.

Hvor unge, der vælger en gymnasial uddannelse, typisk har blikket rettet mod selve tiden på ungdomsuddannelsen og er fokuserede på at holde deres muligheder åbne på længere sigt, har elevene på erhvervsuddannelserne blikket rettet mod arbejdslivet. Og det er kun er ganske få af de unge, der allerede i 9. klasse har et konkret billede af, hvordan deres arbejdsliv skal se ud.

Obligatorisk praktik ikke løsning i sig selv

I dag er det ca. 62 procent af de unge, der kommer i erhvervspraktik (EVA 2019). Til sammenligning kommer næsten alle unge i brobygning.

Skal vi have flere i retning af erhvervsuddannelserne er vi nødt til at skabe rammer for, at flere unge får indblik i arbejdsmarkedet og ikke kun i uddannelserne. Obligatorisk erhvervspraktik kommer ikke til at løse rekrutteringsudfordringerne til erhvervsuddannelserne – men en udbredelse og styrkelse af erhvervspraktikken kan være et godt sted at starte.

Det skal være meningsfuldt

I debatten om erhvervspraktikken er det mest centrale spørgsmål nu: Hvordan skaber vi erhvervspraktikker, som rent faktisk giver de unge det udbytte, der er hensigten?

I dag er det langtfra alle unge, som har været i praktik, der oplever et udbytte af praktikken. Årsagerne kan være manglende indflydelse på valg af praktiksted, manglende mulighed for at deltage i reelle arbejdsopgaver og manglende refleksion over forløbet. Det kan alt sammen spænde ben for oplevelsen af udbytte.

Så i stedet for at tale obligatorisk erhvervspraktik til alle, er det vigtigt at tale om meningsfuld erhvervspraktik til alle. Med det mener vi en praktik, hvor man som ung rent faktisk oplever at få erfaringer med et fag, få udvidet sin horisont og få hjælp til at begå sig i en kompleks valgproces, hvor ikke blot forskellige fag og uddannelser er i spil, men også spørgsmål som ”hvem er jeg, og hvem vil jeg gerne være?”.

Det stiller krav hele vejen rundt

Meningsfulde erhvervspraktikker stiller krav.

Krav til de unge selv, som skal afstemme deres forventninger, engagere sig i praktikstedet og tage aktiv del i de opgaver, de bliver mødt af i en given virksomhed. Krav til praktikstedet, som skal forberede et udbytterigt forløb for den unge og støtte den unge i at få mest muligt ud af praktikken. Krav til skolen, som skal sikre, at en lærer eller vejleder støtter op om den unges praktik både før, under og efter forløbet. Og så stiller meningsfulde erhvervspraktikker krav til kommunerne, som skal prioritere erhvervspraktik og sikre gode rammer for samarbejdet mellem skoler og virksomheder.

Men lykkes vi med at tilbyde meningsfulde erhvervspraktikker til alle unge, er der bestemt potentiale til at endnu flere får udvidet deres jobhorisont – og dermed at endnu flere unge får mod på at kaste sig ud i en erhvervsuddannelse, som kan føre til et job, der giver mening for dem.