Arbejde med studierammerne øger trivslen

"Og hvem har du så en tid hos?", spørger en ung fyr i hawaiiskjorte, da det bliver min tur.

Sammen med en håndfuld studerende, der åbenbart også har en tid kl. 13.00, har jeg det sidste kvarter ventet foran opgangen til Studenterrådgivningen i København – man skulle jo nødigt komme hverken for tidligt eller for sent til sådan en aftale.

"Psykolog, Jesper Madsen," svarer jeg, og inden jeg når at forklare, at jeg ikke har tid til en rådgivningssamtale, bliver jeg vist over til en række stole, hvor de studerende før mig allerede har taget plads.

Jeg sætter mig i stolen tættest på døren og smiler skævt til fyren ved siden af, da han høfligt flytter sin sportstaske, selvom jeg sagtens kan være der. Han ser tjekket ud, tænker jeg, hvad han kan have brug for hjælp til? På en opslagstavle overfor hænger et A3-ark med pastelfarvede tekstbokse printet med tone-spare-funktion: Studie-liv? Tristhed? Eksamensangst? Stress? Perfektionisme?

Frygten for at blive opdaget

"De studerende, der henvender sig til os, er lige så forskellige som alle andre mennesker", fortæller Jesper Madsen senere, da jeg har taget plads i den stol på hans kontor, hvor de studerende plejer at sidde, " Men der er nogle tendenser, som går igen: De har mange drømme om fremtiden, både om uddannelse og job, men også om den identitet, som de er ved at skabe. Måske er de flyttet hjemmefra, væk fra familie og venner, og står både over for nye faglige og sociale udfordringer."

At der på den måde er noget eksistentielt på spil, er et vilkår for de fleste studerende, men hvis man først får en oplevelse af, at man er den eneste, som synes, det er svært at være studerende, kan det ifølge Jesper Madsen blive svært at holde sammen på både sig selv og sine studier.

Hvis man har en oplevelse af at være den eneste, som synes, at det er svært at være studerende, kan det resultere i nogle uhensigtsmæssige strategier. Nogen begynder måske at studere 12 timer om dagen for at sikre sig, at alt er læst, forstået og noteret, mens andre begynder at underpræstere eller holder helt op med at komme til undervisningen.
 

Jesper Madsen, psykolog, Studenterrådgivningen

Ifølge Jesper Madsen er begge strategier imidlertid udtryk for den samme frygt, nemlig at andre skal opdage, at man ikke er god nok, og at man ikke passer ind som studerende. På den måde er strategierne ofte forbundet med både skam og ensomhed, og når de studerende henvender sig til Studenterrådgivningen, er det fordi strategierne ikke længere fungerer.

"De oplever, at de klarer sig dårligere og dårligere, uanset hvor mange timer, de studerer, eller at de får et større og større ubehag ved det. Så handler det ofte om at afdække den selvkritik, som strategierne er udtryk for: Hvorfor man føler sig tvunget til at studere så mange timer om dagen, hvorfor man er bange for at komme til under-visningen, hvorfor man er bange for at tale med sine medstuderende eller for at sende et udkast til sin vejleder, og det er den afdækning, som vi forsøger at hjælpe dem med."

Ændring af studierammerne

Jesper Madsen har arbejdet som psykolog hos Studenterrådgivningen i mere end fem år, og han fungerer som programleder for en ny type indsatser, som Studenterrådgivningen udvikler i samarbejde med udvalgte studieledelser. Studenterrådgivningens arbejde er vigtigt, men hvis den generelle trivsel skal højnes, skal der også andre og anderledes forebyggende indsatser til.

"Vi hjælper i omegnen af 5.000 studerende om året, og det skal vi blive ved med, men måske har vi for længe været fokuseret på den enkelte studerende og mindre på, hvilke rammer de studerende studerer under."

Det, vi nu ved fra forskningen, er, at der er meget at gøre både for den enkelte og for studentergruppen som helhed. Der er karakteristika ved den enkelte, som er vigtige for trivslen, men vi kan også sætte ind i forhold til studierammerne. Det er nemlig dér, den sociale og faglige integration faktisk foregår.
 

Jesper Madsen, psykolog, Studenterrådgivningen

De studieledelser, Jesper Madsen er i kontakt med, er opmærksomme på de utilsigtede udfordringer, som en overdreven præstationskultur kan udgøre, men samtidig er de usikre på, hvordan de skal gribe udfordringerne an. Ifølge Jesper Madsen findes der da heller ikke nemme løsninger:

"Vi samler den kliniske viden, vi har fra vores mange samtaler, og den forskning, der er på området, og så sætter vi det i samspil med studieledelsernes viden om netop deres studerende og deres studierammer. Det sidste er særligt vigtigt, for der findes ikke nogen ”one-size-fits-all”-model, og det er på baggrund af studieledelsernes viden, at vi sammen kan udvælge nogle relevante værktøjer, som fx udvikling af mentorforløb, ændrede introduktions-forløb eller andet."

"Det smukke er, at vi ved at arbejde med studierammerne både kan mindske mistrivslen blandt de få og højne trivslen blandt de mange. På den måde kan vi understøtte vores fælles mål om, at alle studerende bliver så gode studerende, som overhovedet muligt. Det tror jeg i hvert fald på", afslutter Jesper Madsen og smiler.