22. marts er der frist for at søge ind på en videregående uddannelse via kvote 2, hvis karaktergennemsnittet ikke helt lever op til drømmeuddannelsens krav i kvote 1. EVA har i den forbindelse lavet en kort oversigt over, hvad der er op og ned i debatten om kvote 1 og kvote 2-optag, og hvad der kendetegner studerende optaget via kvote 2 sammenlignet med kvote 1.
Det er jævnligt til debat, hvordan man bedst fordeler studiepladserne på de videregående uddannelser og sikrer det bedste match mellem ansøgere og uddannelser. Debatten er dog til tider præget af forestillinger om optagesystemet, som ikke har hold i virkeligheden.
Myte 1: Kvote 2 og optagelsessamtaler er bedre til at vurdere ‘det hele menneske’ og finde de mest egnede studerende
Fakta: En motiveret ansøgning eller en optagelsessamtale i kvote 2 giver et øjebliksbillede af ansøgeren. Det gymnasiale karaktergennemsnit, som anvendes i kvote 1, udtrykker derimod, hvad ca. 20 lærere og censorer gennem 2-3 år har vurderet, og afspejler både et fagligt niveau, motivation og vedholdenhed gennem en årrække. EVA’s analyser viser desuden, at gymnasiale karakterer hænger sammen med en generel studiekompetence. Jo højere gymnasiale karakterer man har opnået, desto
større er sandsynligheden for at få succes senere på uddannelsen.
Myte 2: Uddannelserne kræver svimlende høje karaktergennemsnit at komme ind på, og det lukker uddannelsesdøren i hovedet på tusindvis af unge
Fakta: Det er faktisk kun få studiepladser, som kræver meget høje karaktergennemsnit. 91 pct. af uddannelserne har en adgangskvotient under 9. Og med en gennemsnitlig studentereksamen på omkring 7 i gennemsnit, får man adgang til 3 ud af 4 uddannelsespladser, mens halvdelen af uddannelsespladserne endda besættes helt uden karakterkrav.
Myte 3: Samtaler, egnethedstest og andre alternative optageformer kan nemt implementeres
Afholdelse af samtaler og test koster både tid og penge, og det er meget svært at opstille nogle kriterier til optag via kvote 2, som faktisk virker efter hensigten. Samtidig skal man huske på, at karaktergennemsnit er en effektiv måde at håndtere optageprocessen med godt 90.000 ansøgere, der hver søger tre forskellige studiepladser.
Læs mere i notatet "KOT hovedtal"
Myte 4: Karakterer er socialt skæve, og derfor er der en social slagside i at optage på baggrund af dem i kvote 1
Det er korrekt, at der er en social skævhed i gymnasiale karakterer. Men forskning tyder på, at den sociale baggrund faktisk slår endnu stærkere igennem i kvote 2. Der er altså en risiko for, at man ved at indføre samtaler og tests i kvote 2 favoriserer akademikerbørn utilsigtet.
Seniorforsker Jens Peter Thomsen fra Vive har skrevet en fagfællebedømt artikel om det i tidsskriftet Sociology.
Myte 5: ”Alle skal have mulighed for at komme ind på drømmeuddannelsen, og kvote 2 skal derfor være større”
Der kommer ikke flere studiepladser ud af at øge kvote 2, fordi der så bliver tilsvarende færre pladser i kvote 1. Færre pladser i kvote 1 vil føre til en øget karakterkvotient, og dermed lukke for adgangen til drømmeuddannelsen for ansøgere, som har klaret sig fornuftigt i gymnasiet, men ikke lever op til kravene i kvote 2. Det er op til den enkelte uddannelse, hvor stor en kvote 2, man ønsker sig, men det bliver altså ikke nemmere for alle at blive optaget på drømmeuddannelsen, hvis man øger kvote 2 optaget.
