Det er svært at koble forskning og undervisning. Helen Walkington fra Oxford Brookes University er ekspert i, hvordan undervisere kan engagere de studerende i forskning. Få hendes bedste råd her.
To nye analyser fra EVA peger på, at det er svært at koble forskning og undervisning på de danske professionshøjskoler. Men ved en konference, som Danmarks Evalueringsinstitut i 2017 afholdte sammen med Danske Professionshøjskoler, gav den britiske forsker Helen Walkington en række bud på, hvordan det kan gøres. Hun har både praktisk erfaring med disciplinen samt en forskningskarriere, hvor hun sætter fokus på, hvordan studerende bliver engagerede – og derved lærer mere – når de involveres i forskning.
At de studerende involveres i forskning er afgørende, fordi de på den måde bliver mere knyttede til deres fag, mener hun.
”Ved at involvere de studerende i forskning, får man som underviser nemlig langsomt givet de studerende følelsen af at være medproducenter af den viden, som faget trækker på. Dermed føler de studerende sig medansvarlige og oplever at have indflydelse på det vidensgrundlag, som uddannelsen trækker på. De studerende får også en dybere forståelse af, at viden ikke er fast og uforandret, men noget, der løbende produceres af mennesker, ligesom der er en række forskellige typer af valg og perspektiver forbundet med produktionen af det. Dermed får de studerende styrket deres evne til at fortolke og forstå faget på en dyb og meningsfuld måde,” mener Helen Walkington.
Helen Walkington peger på flere strategier, som undervisere kan bruge. De enkelte strategier kan være relevante på forskellige tidspunkter i løbet af studiet.
”Involvering i forskning er ikke kun relevant for de særligt dygtige studerende, eller studerende, som er langt på studiet. Det er for alle. Forskningsinvolveringen kan være en tråd, som løber gennem hele uddannelsen, hvor de strategier, man vælger til at inddrage de studerende, skal vælges med udgangspunkt i de studerendes niveau. Som underviser skal man spørge sig selv: Hvad har de studerende brug for at vide, dér hvor de er nu? Og så skal man hjælpe de studerende så meget, at de bliver udfordret og samtidig får opbygget deres selvtillid,” råder hun.
Walkington peger på, at nedenstående strategier kan være effektive til at inddrage de studerende i forskning:
Én måde at hjælpe de studerende til at forstå, at den viden som faget trækker på, stammer fra ’rigtige’, levende menneskers arbejde, er at få dem til at interviewe forskere om deres forskning. Det kan både være forskere, der er ansat på uddannelsesstedet og gæsteforskere. De studerende kan også prøve at sende en e-mail til en forsker med nogle spørgsmål, de søger svar på.
De studerende skal møde forskning ved at læse forskning. Men underviseren skal understøtte læseprocessen. De første år på et studie kan være ganske overvældende for en studerende at tygge sig igennem en videnskabelig artikel, og for danske studerende kan det være en ekstra forhindring, at der skal læses på engelsk. Det kan hjælpe de studerende at lave læsegrupper, hvor man koncentrerer sig om at læse videnskabelige artikler. På den måde vil de studerende få lejlighed til at bearbejde artiklen og hjælpe hinanden, inden de skal møde en underviser – det kan medvirke til at opbygge selvtilliden.
De studerende skal også kastes ud i at lave deres egne undersøgelser. Her er underviseren central i forhold til at hjælpe de studerende rigtig på vej med at få formuleret et godt undersøgelsesspørgsmål, få tilrettelagt en god undersøgelsestilgang, lave dataindsamling og analyse. Underviseren kan tage et medansvar for kvaliteten af den viden, de studerende producerer. Ofte vil den viden, der produceres, være af en anden kvalitet, end egentlige forskningsprojekter – både fordi de studerende er i en læreproces, og fordi de ofte har ganske kort tid. Som underviser skal man også tro på, at mange studerende faktisk kan producere viden af ret høj kvalitet. Så afhængig af de studerendes niveau må underviseren understøtte processen mere eller mindre. Det kan give rigtig god mening, hvis de studerende arbejder for at løse eller undersøge en reel og virkelig problemstilling. Det giver nemlig de studerende en oplevelse af autenticitet.
Man har først forstået noget til fulde, når man er i stand til at kommunikere det. Derfor skal der lægges stor vægt på at hjælpe de studerende med at få formidlet deres arbejde. Studerende skal ofte have hjælp til at lave denne formidling – især hvis de skal ramme et ’rigtigt’ forskningsformat som en forskningsartikel eller et konferenceoplæg. Man skal sigte mod, at det bliver en rigtig formidling ved at sørge for, at der er et autentisk publikum. Det styrker de studerendes interesse og evner at skulle skrive eller tale til et egentligt publikum og ikke udelukkende til en underviser.
Det kan give god mening, at underviserne understøtter, at de studerende reflekterer over deres egen læreprocesser, fx ved at lave en e-portefølje, hvor de studerende kan samle deres arbejde og løbende reflektere over deres udvikling.
Den studerende opnår dybere og bedre læring ved at blive forsker i løbet af studiet. Men som underviser får du også noget.
EVA afholdte konferencen Vidensflow mellem forskning, uddannelse og praksis sammen med danske professionshøjskoler.
Helen Walkington er professor i Higher Education ved Social Sciences på Oxford Brookes University. Hun underviser i geografi og forsker i, hvordan man får forskning til at spille sammen med undervisningen på de videregående uddannelser. Hun leder også ’Get Published!’ – et magasin, hvor studerende kan få offentliggjort deres undersøgelser og forskning.
