Der er både ligheder mellem og store forskelle på, hvordan praktikken er organiseret på pædagog-, sygeplejerske-, lærer- og socialrådgiveruddannelserne. En ny kortlægning fra EVA giver overblikket.
Praktikken er en central del af uddannelserne til pædagog, sygeplejerske, lærer og socialrådgiver. Men der er stor forskel på, hvor lang tid og hvor mange gange de studerende er i praktik i løbet af deres uddannelse.
I en ny rapport har Danmarks Evalueringsinstitut – EVA kortlagt rammerne og organiseringen omkring praktikken på de fire største professionsbacheloruddannelser. Rapporten er en forløber til en senere undersøgelse, der dykker ned i de studerendes oplevelser og erfaringer med praktikken.
”Selvom de fire største professionsbacheloruddannelser ofte omtales samlet, så er der store forskelle på uddannelserne til pædagog, sygeplejerske, lærer og socialrådgiver. Derfor kan man her få et samlet overblik over forskelle og ligheder mellem praktikken,” siger Fie Reeder, seniorkonsulent hos EVA.
Forskellene mellem de fire uddannelser kan i vid udstrækning tilskrives historiske forhold i forbindelse med de fire uddannelsers udvikling. Derudover forholder rapporten sig dog ikke til begrundelser for de identificerede forskelle.
Kortlægningen viser blandt andet, at selvom alle fire uddannelser i alt tager 3,5 eller 4 år, så er der store forskelle på praktikkens længde og placering. Mens studerende på socialrådgiveruddannelsen kun har ét praktikforløb på i alt seks måneder, så er sygeplejerskestuderende i alt i praktik i 18 måneder fordelt på fem til syv forløb. Pædagogstuderende er i praktik i 15 måneder, mens lærerstuderende kun har i alt 4,5 måneders praktik fordelt på tre forløb. I den politiske aftale om en ny læreruddannelse fra september 2022 fremgår det dog, at praktikperioden skal forlænges med en tredjedel, dvs. til i alt seks måneders praktik.
Kortlægningen viser også, at pædagoguddannelsen er den eneste, der har lønnede praktikforløb, mens sygeplejerskeuddannelsen er den eneste, hvor der er krav om en uddannet klinisk vejleder (praktikvejleder) på praktikstedet.
Når det offentligt debatteres, hvordan man kan få flere til at vælge en professionsbacheloruddannelse, bliver kvalitet i uddannelserne ofte nævnt. Praktikken, der giver mulighed for at øve sig og koble teori og praksis, er en vigtig faktor i at sikre kvaliteten af uddannelserne. Det er en vigtig faktor med hensyn til at undgå, at nyuddannede får et praksischok, når de har afsluttet deres uddannelse og skal ud i deres første job.
”Det er vigtigt, at debatten om fremtidens professionsbacheloruddannelser foregår på et oplyst grundlag, og at man er opmærksom på de forskellige rammer for praktikforløbene på de enkelte uddannelser. Kortlægningen kan bidrage til, at vi får taget en drøftelse af, hvorfor der er forskelle, og om man kan lære af hinandens måder at organisere praktikken på. Det håber vi, at denne kortlægning kan være med til,” siger Fie Reeder.
