Arrangement

Gå hjem-møde om studerendes trivsel

-

Hvad taler vi om, når vi taler om trivsel på de videregående uddannelser? Hvordan hænger trivsel sammen med de studerendes faglige engagement og deres oplevelse af undervisningen? Og hvad kan man gøre for at sikre bedre trivsel blandt de studerende? De spørgsmål og mange andre forsøger vi at finde svar på, når EVA sætter fokus på studerendes trivsel med gå hjem-møder over hele landet.

Trivsel er vigtigt, ikke kun for den enkelte studerendes velvære, men også for institutionerne, da dårlig trivsel ofte hænger sammen med motivation og frafaldsrisiko. EVA har netop gennemført en stor undersøgelse af de studerenes følelser i relation til det at studere, ligesom vi tidligere har undersøgt deres følelse af stress.

På gå hjem-mødet vil konsulenter fra EVA fremlægge hovedpointer fra undersøgelserne af stress og følelser i relation til studiet. Studenterrådgivningen vil supplere med et oplæg om, hvordan de studerendes mistrivsel og oplevelse af pres kan forstås i relation til perfekthedskulturen.  Endelig vil der også være oplæg fra praksis om erfaringer med konkrete trivselsprojekter.

Efter oplæggene vil der være en paneldebat, hvor vi diskuterer trivsel i praksis. I panelet sidder Studenterrådgivningen, EVA  samt repræsentanter fra uddannelsesinstitutionerne og for de studerende,

Arrangementet er gratis.

Tid, sted og program:

Gå-hjem møderne afholdes tre steder, i henholdsvis Aarhus, København og Odense. Ved alle møderne holder EVA oplæg om vores seneste rapporter om hhv. stress blandt studerende og trivsel og studerendes følelser i relation til studiet. Desuden vil der ved hvert møde være oplæg fra relevante oplægsholderes og en paneldebat med deltagelse af bl.a. forskere, rådgivere, ledere og studerende.  


Aarhus:

(Lukket for tilmelding)

Hent programmet her.

Tid og sted: 7. november kl. 15 til 17 på Aarhus Universitet, Jeppe Vontillius Auditoriet (Bygning 1252, lokale 310), Wilhelm Meyers Alle, 8000 Aarhus C

Oplægsholdere: 

  • Mathias Tolstrup Wester, konsulent, EVA
  • Jesper Madsen, programleder og psykolog, Studenterrådgivningen
  •  Anna Bager-Elsborg, adjunkt ved Center for Undervisning og Læring, Aarhus Universitet

Paneldebat med deltagelse af:

  • AU Helpline
  • Studenterrådet
  • Niels Lehmann, prodekan for Uddannelse på Faculty of Arts, Aarhus Universitet
  • Jesper Madsen, Studenterrådgivningen
  • Camilla Thorgaard, områdechef, EVA

København:

(Lukket for tilmelding)

Hent programmet her.

Tid og sted: 12. november kl. 15 til 17 på Københavns Professionshøjskole, Humletorvet 3, 1799 Kbh V., Lokale/ aud.: K1.02

Oplægsholdere:

  • Mathias Tolstrup Wester, konsulent, EVA
  • Jesper Madsen, programleder og psykolog og Lisa Tahara Christensen, psykolog, Studenterrådgivningen
  • Jørgen Brandt, Uddannelsesleder på Fysioterapeutuddannelsen på Professionshøjskolen Absalon

Paneldebat med deltagelse af:

  • Christian Olesen, næstformand for Studenterrådet
  • Jan Svendsen, leder af Studievejledningen i Studieservice på Københavns Professionshøjskole
  • Jesper Madsen, Studenterrådgivningen
  • Camilla Thorgaard, områdechef, EVA

Odense:

Tid og sted: 28. november kl. 15 til 17 på UCL Odense, Seebladsgade 1, 5000 Odense C, lokalerne A0.07-A0.09

Oplægsholdere:

  • Mathias Tolstrup Wester, konsulent, EVA
  • Jesper Madsen, programleder og psykolog og Sara Alsing, psykolog, Studenterrådgivningen
  • May Birkeland, studievejleder på UCL

Paneldebat med deltagelse af:

  • Jesper Madsen, Studenterrådgivningen
  • Line Randrup-Thomsen, studerende på sygeplejerskeuddannelsen på UCL
  • Marianne Gellert, Uddannelseschef for afdeling for uddannelser til Bioanalytiker, Fysioterapeut, Laborant og Radiograf
  • Camilla Thorgaard, områdechef EVA

Tilmelding:

Tilmeld jer her på siden senest d. 21. november. Når du tilmelder dig arrangementet, ser vi tilmeldingen som et samtykke til, at vi må opbevare dine personoplysninger. Vi bruger kun personoplysningerne i sammenhæng med arrangementet og sletter dem efterfølgende. Kontakt os, hvis du har spørgsmål.   Du kan læse mere om vores privatlivspolitik her.

Hvor vil du deltage?
Vælg arrangement
Torsdag d. 28. november 2019 fra kl. 15-17, UCL