Hjælp de unge med at gennemskue optagelsessystemet

Mange unge oplever det at vælge uddannelse som en vanskelig beslutning, bl.a. på grund af de mange forskellige krav i optagelsessystemet (EVA 2015). Uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen udtalte i efteråret 2020, at optagelsessystemet bør ændres for at mindske de unges karakterpres. 

En anden måde at gribe både de unges karakterpres og deres uddannelsestvivl an på kunne imidlertid være at sætte ind med mere information og vejledning tidligt i søgeprocessen.

Unge overvurderer, hvor svært det er at komme ind på et studie

Karakterpres opstår fx, når unge undervejs i deres ungdomsuddannelse bekymrer sig for, om de får det gennemsnit, der skal til for at blive optaget på et studie. Men nogle unge overvurderer også, hvor højt et snit det egentlig kræver at komme ind på en god uddannelse. Det viser Uddannelses- og Forskningsministeriets evaluering af optagelsessystemet fra efteråret 2020. Fx er mange unge ikke klar over, hvor mange uddannelser et snit på 7,3 rent faktisk giver adgang til.

Ønsker man at mindske de unges karakterpres, kunne man fx i højere grad informere og vejlede de unge om, hvilke karakterkrav de rent faktisk kan forvente at blive mødt med, når de søger ind på en videregående uddannelse. Et punkt, som man hos Studievalg Danmark allerede har ekstra fokus på, og som man med fordel vil kunne styrke endnu mere fremadrettet.

Kvote 1 kan både være en fordel og en ulempe i forhold til karakterpres

Fortællingen om de høje grænsekvotienter på uddannelserne er på den ene side med til at lægge pres på de unge for at opnå høje karakterer. På den anden side er karakteroptaget i kvote 1 lettere at forstå end de mange forskellige adgangskriterier i kvote 2-systemet.

Uddannelses- og forskningsministeriets evaluering af optagelsessystemet bekræfter, at mange unge især oplever kvote 2-optaget som uoverskueligt, fordi optagelseskriterierne varierer meget mellem forskellige uddannelser og ofte også mellem forskellige udbud af den samme uddannelse.

Når unge skal træffe studievalg kan grænsekvotienterne i kvote 1 derfor være en nem og let tilgængelig metode til at sortere i udvalget af cirka 900 forskellige uddannelser på. I sidste ende kan kvote 1 altså være med til at mindske presset på de unge, fordi det bliver lettere at træffe studievalg. Især hvis vi sørger for, at de unge i endnu højere grad er velinformerede om de muligheder, de har i kvote 1 med det karaktergennemsnit og den fagsammensætning de har med i bagage fra deres gymnasiale uddannelse.

Støtte til studievalg fastholder unge på uddannelsen

I dag er der stor forskel på, hvor velinformerede og afklarede unge er, når de træffer deres studievalg. Det har EVA vist i en række tidligere analyser. Ligesom EVA har vist, at studerende, der er afklarede med deres studievalg, har højere chancer for at gennemføre studiet (EVA 2018).

Dette er endnu et godt argument for at sætte tidligt ind med information og vejledning til unge og hjælpe med at overskueliggøre optagelsesprocessen. En ny analyse fra EVA (2021) viser tilmed, at unge, der får meget støtte til at træffe studievalg, fx fra forældre, venner, studevejledere og lærere, bliver mere afklarede i deres studievalg.

Samme analyse viser også, at det ofte er de unge, der får støtte på hjemmefronten, som også får støtte andre steder fra. Det er samtidig ofte ressourcestærke studerende med højtuddannede forældre, høje karaktergennemsnit og dansk herkomst. Der kunne derfor også ligge et potentiale i at øge og målrette vejledningen til de grupper af unge, som ikke i ligeså høj grad får støtte til deres studievalg hjemmefra.