Artikel

Hvem hjælper de unge med studievalget?

24/02 2021

Over halvdelen af unge bruger den nære familie, når de skal have hjælp til at vælge uddannelse. Men mens nogle unge får masser af støtte fra både familie, venner og vejledere, er der andre, som potentielt ingen støtte får overhovedet. Det viser en ny undersøgelse fra EVA. Støtte til studievalget er vigtigt for, at unge bliver afklarede og mindsker risikoen for at falde fra.

Det kan godt betale sig at blive sikker på studievalget i god tid. De mest afklarede studerende er nemlig dem med størst chance for at gennemføre studiet (EVA 2018). Men studievalget kan være en svær beslutning, og nogle unge træffer først det endelige valg lige op til ansøgningsfristen. 

En af de måder, unge kan blive afklarede på, er gennem råd, vejledning og dialog med forskellige kilder – fx familie, venner, studievejledere, undervisere osv. I en ny undersøgelse har EVA spurgt de studerende selv, hvor de har fået støtte til studievalget:

  •  54 procent har fået støtte hos deres forældre eller andre nære familiemedlemmer
  • 40 procent har fået støtte fra en eller flere venner
  • 17 procent har fået støtte fra en vejleder eller underviser på det nuværende studie
  • 10 procent har fået støtte fra andre studerende
  • 6 procent har fået støtte fra lærere eller vejledere på deres ungdomsuddannelse.

»Det er rigtig godt, at så mange unge bruger deres nære familie i søgeprocessen. Forældre kan fx snakke med de unge om deres tanker, muligheder og tvivl tidligt i søgeprocessen og evt. hjælpe dem med at lave en 1.,2. og 3. prioritet. Forældre kan også hjælpe de unge med, hvor de ellers kan gå hen og få information og vejledning. Jo flere kilder, de unge bruger i søgeprocessen, jo mere afklarede bliver de typisk,« forklarer konsulent hos EVA, Andreas Pihl Kjærsgård.

Støtten er skævt fordelt blandt de studerende

Men selvom der er mange steder, de unge kan opsøge råd og vejledning, tegner der sig et billede af, at ikke alle får den støtte til studievalget, som de har brug for. EVA’s undersøgelse viser, at de studerende, som får støtte hjemmefra, ofte er de samme, der får støtte andre steder fra. 

57 procent af de studerende, der får støtte fra familien, svarer fx, at de også har fået støtte fra deres venner. Det samme gør sig kun gældende for 18 procent af de studerende, der ikke får støtte derhjemme.

Og billedet er det samme, når det kommer til støtte fra vejledere og undervisere. Her er der dobbelt så mange studerende, der får støtte blandt gruppen, der også får støtte hjemmefra, sammenlignet med gruppen af studerende, der ikke får støtte derhjemme.

»Vi ser en gruppe af unge, som formentligt kommer fra ressourcestærke familier, og som både henter støtte derhjemme, hos vennerne, på uddannelserne osv. Men vi ser også nogle unge, som måske slet ikke får opsøgt råd og vejledning fra nogen kilder, og derfor potentielt har langt sværere ved at blive afklarede,« forklarer konsulent hos EVA, Andreas Pihl Kjærsgård.

Uafklarede studerende falder oftere fra

EVA’s tidligere undersøgelse af studievalg og frafald viser, at 37 procent af de studerende, der er i tvivl om deres studievalg, når de søger ind på en uddannelse, dropper ud inden for det første år. Det samme gælder kun for 14 procent af de afklarede studerende.

Samme undersøgelse viser også, at jo flere forskellige personer, de unge henvender sig til for råd og vejledning om deres kommende uddannelse, jo mere afklarede bliver de.

»Derfor er det også vigtigt, at vi tidligt i søgeprocessen får fat i den her gruppe af unge, som ikke får så meget støtte til studievalget, og som måske ikke har ressourcerne med hjemmefra til at søge forskellig viden og information om uddannelser,« siger Andreas Pihl Kjærsgård. 

Hent hele undersøgelsen 'Hvilke unge får støtte til studievalget' her.

Om undersøgelsen

  • EVA har sendt spørgeskemaer ud til samtlige studerende, der blev optaget på en videregående uddannelse via den Koordinerede Tilmelding (KOT) i sommeren 2019 og har fået ca. 22.500 besvarelser.
  • De studerende er blevet bedt om at forholde sig til forskellige udsagn om støtte til studievalg med svarmulighederne: ’I meget høj grad’, ’i høj grad’, ’i nogen grad’, ’i mindre grad’ og ’slet ikke’.
  • I analysen er svarmulighederne ’i meget høj og høj grad’ slået sammen til en kategori, ligesom ”i nogen grad”, ’i mindre grad’ og ’slet ikke’ er blevet til én kategori.