Universiteter, professionshøjskoler og erhvervsakademier har taget ECTS til sig som et redskab til at tilrettelægge deres uddannelser, men de udnytter endnu ikke ECTS fuldt ud.
ECTS-point angiver den arbejdsbyrde et uddannelsesforløb udgør for de studerende. Men i det omfang uddannelsesinstitutionerne indsamler viden om de studerendes arbejdsbyrde, kobles denne viden kun sjældent til ECTS, og dermed er der ikke sikkerhed for, at uddannelserne reelt er fuldtidsuddannelser.
Det viser undersøgelsen ”ECTS på de videregående uddannelser”, som Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) offentliggjorde 11. marts. Undersøgelsen giver et indblik i, hvordan uddannelsesinstitutioner arbejder med det internationale pointsystem ECTS, som er et af flere elementer i uddannelsesinstitutionernes kvalitetsarbejde.
Uddannelsesinstitutionerne er optagede af at skabe uddannelser af høj kvalitet, men undervisere og uddannelsesledere ser ikke nødvendigvis en bestemt arbejdsbyrde som et centralt element i arbejdet med at skabe kvalitet i uddannelserne. Institutionerne undersøger, blandt andet vha. studiemiljø- og tilfredshedsundersøgelser, de studerendes trivsel og tilfredshed, mens viden om de studerendes arbejdsbyrde i forhold til, hvor mange ECTS-point de tager, derimod generelt ikke er i fokus.
”Det er netop koblingen mellem den tid, den gennemsnitlige studerende bruger på sit studium, og det antal ECTS-point, hun tager, som er interessant. Hvis uddannelserne i højere grad interesserede sig for denne kobling, ville de vide, om deres uddannelser i praksis er fuldtidsuddannelser. Den viden ville de kunne bruge til at justere uddannelserne og opnå en større overensstemmelse mellem den arbejdsbyrde, de sigter imod, og den arbejdsbyrde, de studerende rent faktisk oplever,” pointerer områdechef Katja Munch Thorsen, EVA.
Hvis forholdet mellem arbejdsbyrde og ECTS på en given uddannelse er utydeligt, betyder det, at man ikke har sikkerhed for, hvad de ECTS-point, uddannelsen har angivet, egentlig dækker over. Det har igen betydning for, i hvilket omfang ECTS er et retvisende grundlag for at give studerende merit for gennemførte uddannelseselementer, hvis de fx ønsker at skifte til en anden uddannelse i ind- eller udland, og dermed for studentermobiliteten.
Uddannelsesinstitutionerne i undersøgelsen mener, at det er vanskeligt at indsamle pålidelig viden om de studerendes arbejdsbyrde, og generelt set justeres uddannelserne ikke på baggrund af systematisk indsamlede og fyldestgørende kvantitative data om de studerendes arbejdsbryde, men på baggrund af indtryk fra undervisernes daglige kontakt og løbende dialog med de studerende.
”Dialog og kontakt med de studerende er både godt og nødvendigt, men når man udelukkende justerer på baggrund af indtryk og andre kvalitative input, er der en risiko for at justeringen ikke baseres på relevante og dækkende data. Derfor er der brug for, at institutionerne går deres ECTS-arbejde efter og ser på, om det kan forbedres,” slår Katja Munch Thorsen fast.
Undersøgelsen peger særligt på, at arbejdet med at monitorere og efterfølgende justere uddannelserne kan styrkes, herunder at der fokuseres mere på data, datakvalitet og datadisciplin. Derudover bør institutionerne beslutte sig for, hvor meget de studerendes faktiske arbejdsbyrde må afvige fra institutionernes idealer, før det skal føre til justering.
Formålet med undersøgelsen "ECTS på de videregående uddannelser" er at kvalificere uddannelsesinstitutionernes arbejde med ECTS. Undersøgelsen er ikke designet til at give et repræsentativt billede af, hvordan de videregående uddannelser generelt set arbejder med ECTS, men giver derimod et indblik i praksis og erfaringer på de deltagende institutioner.
Undersøgelsen bygger på data fra syv videregående uddannelsesinstitutioner:
Fra hver institution har to uddannelser deltaget i undersøgelsen.
Følgende datakilder indgår i undersøgelsen:
Data er indsamlet i perioden januar til maj 2013.
ECTS, European Credit Transfer and Accumulation System, er et redskab, som alle videregående uddannelsesinstitutioner skal bruge til at tilrettelægge deres uddannelser ved at koble det, de studerende skal lære, til en på forhånd fastsat arbejdsbyrde. Uddannelsesinstitutionerne sigter typisk mod at deres studerende skal have en årlig arbejdsbyrde på 1650 timer.
